Arrangement
The Bowie Tribute - En energisk og stemningsfuld hyldest til en sand legende - i Herlev medborgerhus
Oplev udødelige hits - "Let’s Dance", "Starman", "China Girl", "Under Pressure" samt selvfølgelig "Ziggy Stardust" og mange flere. Vi mødes ved indgange til Herlev medborgerhus
Tilmeldingsfrist: 28. juni 2026 kl. 23.55
Herlev medborgerhus, Herlev
Lørdag den 10. oktober 2026
kl. 19.15 - 22.00
150,00 kr.
Dansk
Ses vi til en energisk og stemningsfuld hyldest til en sand legende?
Kom med, når the BOWIE tribute fortolker David Bowies største hits med nerve, autencitet og stor musikalitet. Med Michael Bjørn i front bliver publikum taget med på en rejse gennem Bowies ikoniske univers – fra Ziggy Stardust og Let’s Dance til Starman, China Girl, Rebel Rebel og mange flere.
Bandet formår med nærvær og indlevelse at genskabe magien fra én af musikhistoriens mest banebrydende kunstnere. Det er ikke bare et show – det er en kærlighedserklæring til Bowie og den lyd, der forandrede pop- og rockmusikken for altid.
Oplev udødelige hits - "Let’s Dance", "Starman", "China Girl", "Under Pressure" samt selvfølgelig "Ziggy Stardust" og mange flere - når the BOWIE tribute med international lyd og klasse hylder David Bowies musikalske arv med respekt, kærlighed, energi og begejstring live fra scenekanten i Danmark, Skandinavien og Tyskland.
Skulder ved skulder står publikum forventningsfulde i den tætpakkede koncertsal. Lyset dæmpes, og lyden af et damptog fylder rummet: Danske the BOWIE tribute dukker ud af røgen på scenen til de insisterende rytmer og toner af David Bowies ikoniske sang Station to Station. Forsangerens vokal holder publikum i et jerngreb - Bowie fylder rummet, hvis man lukker øjnene, er han der selv.
The BOWIE tribute - med karismatiske og velsyngende forsanger Michael Bjørn i spidsen - leverer magiske, kraftfulde og stemningsmættede versioner af Bowies legendariske sange med energi, nærvær og autenticitet.
Europas bedste bud på et Bowie-tribute band spiller med nerve og stor indlevelse sange fra David Bowies enorme katalog af udødelige numre - sange, der for altid forandrede samtidens syn på pop- og rockmusik. Bandet hylder et musikalsk ikon - David Bowie - med begejstring og kærlighed!
Musikmagasinet GAFFA skriver om bandet:
”Forsanger Michael Saxe Bjørn får et naturligt fokus, for her er det HAM, ”som er” Bowie – eller noget, der ligner. Det bliver gjort så fint, nogen gange ligefrem underspillet, og med dyb respekt for det foreliggende
materiale. Ind i mellem kunne et par lukkede øjne godt snyde, for ”er det ikke…?”. Det må have krævet timer alene på badeværelset for at få stemmen så tæt op ad Bowies unikke vokal ”
Bandet er:
Michael Bjørn (vokal), Christina Lecocq (vokal/kor), Morten Hall (bas), Lars Bertelsen (trommer), Finn Markwardt (keyboards), John Kenneth (guitar) og Peter Brander (lyd).
_______________________________
IDA Ansvarlig; Marie Louise Esbech.
Det er i Herlev medborgerhus og vi mødes lige indenfor indgangen kl 19:15. Jeg skriver en email ud et par dage før.
Koncerten starter kl. 20:00 og varer i to timer.
Dørene åbner kl 19
Priser
Ledigt IDA-medlem | 150 kr. |
Medlem | 150 kr. |
Seniormedlem | 150 kr. |
Studiemedlem | 150 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 250 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Herlevgårdsvej 18-20
2730 Herlev
Hvornår
kl. 19.15 - 22.00