Online Arrangement

Vil du være langtidsfrisk, så giv dit arbejdsliv et eftersyn - webinar

Få ekspertens bud på, hvordan du øger din chance for at komme helskinnet igennem pressede perioder af dit arbejdsliv. Få tips og tricks til hvordan du kan forblive sund og rask gennem hele karrieren.

Tilmeldingsfrist: 7. maj 2024 kl. 15.00

Webinar

Tirsdag den 7. maj 2024

kl. 19.00 - 20.00

0,00 kr.

Dansk

Find flere praktiske informationer nederst på siden.

Føler du dig af og til overvældet af alle de mange krav, du oplever i hverdagen?  For stort pres over for lang tid kan føre til sygdom og fravær fra arbejdspladsen.  På dette webinar får du viden og værktøj til at forblive sund og rask og opretholde et bæredygtigt arbejdsliv – også i de perioder af din karriere, hvor der er ekstra tryk på kedlerne.


Udbytte
Som deltager på webinaret får du:

  • Forsknings- og erfaringsbaseret viden om, hvordan du kan forblive sund og rask gennem hele karrieren – også når arbejdsvilkårene ikke er optimale.
  • Værktøjer, tips og tricks til at øge din chance for at komme helskinnet igennem pressede perioder af dit arbejdsliv.
  • Inspiration til hvor du kan lære mere.


Indhold
På webinaret får du svar på fem overordnede spørgsmål:

  • Hvad vil det sige at være langtidsfrisk?  Og hvordan adskiller det sig fra andre begreber som langtidssyg, sygefravær og sygenærvær, sundhed, trivsel og det bæredygtige arbejdsliv?
  • Hvorfor bør vi beskæftige os med de langtidsfriske?  Hvad kan vi lære af henholdsvis de langtidssyge og de langtidsraske, når vi vil forbygge sygdom og fravær?
  • Hvad ved vi om de langtidsfriske?  Hvad kendetegner dem, og hvad forårsager raskhed og nærvær?  Og hvad forårsager omvendt sygefravær?
  • Hvordan kan du forblive langtidsfrisk?  Hvad kan du selv gøre?  Hvad kan du gøre sammen med andre?  Hvad kan din leder gøre?  Og hvad kan din organisation gøre?
  • Hvor kan du lære mere?  F.eks. på IDA’s kursus om Resiliens, stress og trivsel.


Form og proces
Fagligt oplæg med spørgsmål og svar.


Underviser
Ebbe Lavendt er autoriseret psykolog og leder af Center for Positiv Psykologi. Han har over 20 års erfaring fra konsulentbranchen, hvor han som sundheds- og erhvervspsykolog har løst opgaver for private og offentlige organisationer inden for ledelsessparring, coaching, facilitering, supervision og undervisning. I kraft af sin erfaring og som Danmarks første master i positiv psykologi er Ebbe en af landets største kapaciteter inden for det bæredygtige arbejdsliv.


Webinaret optages og link til optagelsen sendes til alle tilmeldte 3-4 arbejdsdage efter afholdelsen. Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.



Tilmeldingsprocedure: 
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret.

Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

Har du problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte os på webinarsupport@ida.dk
Tjek også vores FAQ site hvor du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med webinarer: FAQ om IDA webinarer

Info om personlige oplysninger: Hvis du gerne vil deltage anonymt, anbefaler vi, at du tilmelder dig en browser i stedet for at bruge Zoom-softwareklienten eller appen, og når Zoom beder dig om at angive dit navn, kan du indtaste "Anon" eller et andet pseudonym. Zoom behandler personlige oplysninger i globale datacentre inklusive USA og behandlingen udføres i henhold til EU Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Beskyttelse af personlige oplysninger. For yderligere detaljer henviser vi til Zoom-privatlivspolitikken tilgængelig her: https://zoom.us/privacy

Det er ikke tilladt at dele hverken zoomlinket eller link til video med andre, eller at optage lyd og billeder af webinaret.



Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke fremgå af deltagerlisten.


Priser

Ledigt IDA-medlem

0 kr.

Medlem

0 kr.

Seniormedlem

0 kr.

Studiemedlem

0 kr.

Praktiske Informationer

Hvor

Webinar
Deltag via pc, tablet, smartphone

Hvornår

Tirsdag den 7. maj 2024
kl. 19.00 - 20.00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 7. maj 2024 kl. 15.00

Afmeldingsfrist

Mandag den 6. maj 2024 kl. 23.59

Arrangementssprog

Dansk

Antal tilmeldte

264

Arrangør

IDA

Medarrangør

KompetenceForum, IDA København
KompetenceForum, IDA Nordsjælland
AVU, IDA Sjælland
Kompetenceforum, IDA Fyn
Kompetenceforum, IDA Nord
Kompetenceforum, IDA Vestjylland
Kompetenceforum, IDA Østjylland
Kompetenceforum, IDA Syd

Arrangementsnr.

354168
Login og se tilknyttede filer