Arrangement
Vinsmagning: Nye og Gamle Spanien
Der serveres let aftensmad til smagningen, som afholdes af Barbastro Vin hos Værløse VinVenner.
Tilmeldingsfrist: 28. december 2026 kl. 23.55
Satellitten, Værløse
Tirsdag den 12. januar 2027
kl. 19.00 - 21.30
200,00 - 375,00 kr.
Dansk
Hvorfor gå til vinsmagning?
Vinsmagning giver dig mulighed til at udvide din ”vin-horisont”. Du får mulighed for at smage vine, du aldrig før har smagt. Du vil lære mere om dine egne favoritter. Du giver dig selv en enestående chance for at finpudse din smagssans.
Hvor?
Vi er på besøg i vinklubben Værløse VinVenner, hvor Barbastro Vin fortæller om de 8 forskellige vine, de serverer.
Det foregår i Satellitten på Værløse Bymidte 46, fem min. gang fra S-tog og buslinjer.
Hvad skal vi smage
Barbastro Vin, Lyngby Kirkestræde 10B, 2800 Kongens Lyngby, 29257173 præsenterer 8 forskellige spanske vine til vinsmagning under overskriften “Nye og Gamle Spanien”
- Lagar De Indra, Rias Baixas 2024, kr. 132,-
Albariño er en åbenbaring for den, der er så heldig at smage den for allerførste gang. Denne vin udmærker sig ved alle de karakteristika, som gør denne vin til en nydelse i særklasse. Fremragende mineralitet og friskhed samagsnuancer af æble, citrus og grape, afstemt syre samt en vedblivende friskhed i eftersmagen. Lavtliggende vinmarker i Val do Salnes, der er karakteriseret ved deres sandede og mineralske jorde, giver vinene den syre og saltholdighed, der er karakteristisk for D.O. Rías Baixas vine. De afstilkede og pressede druer gennemgår kold maceration for at producere øget intensitet af primære aromaer, der er typiske for sorten. Vinfremstillingsprocessen inkluderer lav gæringstemperatur for at opnå sekundære aromaer, og til sidst gennemgår den en modning på bærmen i fem måneder i rustfri ståltanke. Har modtaget 90 points hos Wine Enthusiast - Larchago Viura Fadlagret, Rioja Alavesa 2023, kr. 132,-
Druerne kommer fra Chavarris egne vinmarker i Elciego, kernen i Rioja Alavesa. De høstes i første halvdel af oktober, når de når deres optimale modenhed. Den rene most fermenteres ved en kontrolleret temperatur på 18ºC i 25 dage. Vinen lagres på sin fine bærme på 500-liters fade og raffineres på sin fine bærme i rustfri ståltank indtil den endelige aftapning. Gul i farven med gyldne toner, ren og lys. Hvid frugtaroma kombineret med hvide blomster og subtile, men alligevel rene og kraftfulde nuancer af fransk eg. Moden og afbalanceret. Silkeblød, cremet, glat og frisk smag. Delikate strejf af cremet eg og smør med en lang, frisk og velsmagende finish. 90 points på Wine Enthusiast og 91 points hos James Suckling
- Corisca Albariño, Rias Baixas, 2023, kr. 189,-
Condado do Tea er en af de sydlige og den næststørste underzone i denominationen, der ligger tæt på den portugisiske grænse, længere inde i landet og har et varmere og tørrere klima. Herfra kommer det ene af de to eneste certificerede økologiske vinerier i DO Rías Baixas. 100% Albariño fra Bodegas Corisca. Fra Malladoura- og Corisca-ejendommene, med granitjord. Vinmarker med 10 til 40 år gamle stokke og et udbytte på 4.000 kg/ha. Lagret på bundfaldet i 3 måneder i rustfrit stål. Noter: Strågul farve med grønlige kanter, lys og ren. I næsen, med rige nuancer af hø, hvid frugt og antydninger af modne druer på en mineralsk baggrund. I munden fremstår dens friskhed, afbalanceret, fuld af frugt og lang eftersmag. - Rico Nuevo, Joven, Sierra De Gredos 2021, kr. 145,-
Druer fra Alberche dalens vinmarker. Meget frugtig Garnacha, med let mineralsk og krydret præg på grund af vinmarkernes sandede granitjord. Aromaer af rød frugt, underskov, violet slik og lette strejf af nelliker og sort peber. Det reneste udtryk for Garnacha fra Sierra de Gredos. En frisk årgang med høj nedbør, især før høsten, hvilket resulterede i flydende og saftige vine med stor syre og markant tendens til reduktion. Præfermentativ maceration i 72 timer. Vinificering i rustfri ståltanke, med 25% hele klaser. Naturlig kuldestabilisering. Ikke klaret eller filtreret. 92 point på “Guia Penin” - La Pinada Tinto, Utiel Requena, 2023, kr. 115,-
Franskmændene har et meget smukt udtryk for vine som denne, de kalder det “vin de soif”, hvilket i bund og grund betyder en vin, der måles på renheden, ærligheden og især på den glæde og forfriskning den giver. “La Pinada” er netop den slags vin, som viser frugten, friskheden og balancen af en ægte enkeltsorts Bobal. Druerne er udelukkende hentet fra en enkelt parcel kaldet La Pinada (750 moh.) plantet i 1958, der vokser på alluvial (sandet sediment fra flodsletter- og deltaer) og lerjord.Vinfremstillingen involverer spontan gæring med naturlig gær i en enkelt betontank, efterfulgt af malolaktisk gæring i samme tank for at forbedre den frugtagtige karakter. Vinen er lagret i 9 måneder i en 7.000 liters betontank, med 10% lagret på 500 liters brugte franske egetræsfade.Med en frisk og fremadrettet næse viser vinen aromaer af brombær, mørke kirsebær, blomster og et strejf af jordagtig mineralitet. På ganen er den saftig, fokuseret og velafbalanceret, med en sprød syre og nogle lette tørrende tanniner. Nyd denne vin de soif med næsten enhver ret. En fremragende ledsager til grillet kød eller lagrede oste. Vinen har opnået 91 points hos James Suckling - Tardano Garnacha, Cariñena, 2024, kr. 115,-
Garnacha er helt vildt populær, og denne vin kommer fra Ebro-dalen, mere præcist i Aragón. En dejlig vin, lavet og plejet for det meste i beton, uden nogen form for make-up. Tardano er et nøgent udtryk for denne drue og dens sted.Som teknisk direktør for Bodegas Contino har Jorge Navascues et næsten legendarisk ry i Rioja. Ikke kun der, men i hele Spanien anses han for at være en af DE mest efterspurgte og kompetente vinkonsulenter. Under sit eget navn leder Navascues dette spændende projekt.La Portera ‘Tardano’ Garnacha er en unik version af Garnacha-druen, som er fuld af røde kirsebær, hindbær, lakrids og hints af peber. Det er en medium fyldig vin, som er livlig og et skridt væk fra overudvundet og overvældende gammeldags spansk Garnacha. Den viser lag af smag, kompleksitet – og vigtigst af alt er den super nydelsesfuld. Druerne er hentet fra to parceller i landsbyen Almonacid de la Sierra, som ligger på kalksten og lerjord. Vinstokkene blev plantet i 1983 og ligger 650 m over havets overflade.Bæredygtig vindyrkning benyttes: Vinstokkene er tøropdrættede og hovedbeskæres. Druerne høstes i hånden med 15 kg. kasser. Spontan gæring ved hjælp af naturlig gær i 1500-liters rustfri stålkar, håndsortering, og en meget blød ekstraktion. 90% af vinen ældes i 12 måneder i et traditionelt underjordisk betonkar, mens 10% af det ældes i et 500 liters fransk egetræskar. Tardano Garnacha har noter af røde kirsebær, hindbær, lakrids, et let strejf af peber og en vis mineralitet. På ganen er den fyldig, med en bemærkelsesværdig smagskraft og god syre, som giver den en frisk og livlig karakter. 4.0 stjerner på Vivino og 90 points hos James Suckling - Paul de Albas, Ribera Del Duero 2013, kr. 222,-
Denne vin er resultatet af en meget grundig udvælgelse af druer på Pagos de Carrapeñafiel Vingård i San Martin de Rubiales, som ejes af Familien Chavarrri. Druerne høstes, når de opnår optimal modning og surhedsgrad. Fermentering af de afstilkede druer foregår i rustfri ståltanke i en kontrolleret temperatur på 30 grader. Druerne macereres i 2 uger med hyppige pumpovers for at sikre god farveudvinding. Malolaktisk gæring finder sted på nye franske Allier egetræsfade. Denne vin er lagret i 18 måneder på franske egetræsfade og mindst i 24 måneder på flaske, indtil den frigives. Flot dybrød farve. Aroma af moden frugt og krydrede, cremede noter fra egetræsfadet. Kraftig gane med ristede noter, spor af moden frugt og modne tanniner og en lang vedholdende eftersmag. Kan med fordel dekanteres et par timer før servering. 95 points på WineEnthusiast. - Izarbe Seleccion Reserva, Rioja, 2014, kr. 182,-
UNDER STJERNENE. Dette er betydningen af ordet Izarbe på baskisk. Vinene er fra gårdens ældste vinmarker, som er mere end 75 år gamle. En begrænset produktion, der er fuld af intensitet og fremhæver den mest sofistikerede side af vingården. Izarbe er en afspejling af savoir-faire og tradition for en stor Rioja. Lavet af druer udvalgt en klynge ad gangen fra vinstokke i Las Encinas, vingård i Laguardia, Rioja Alavesa. Gæring af afstilkede druer foregår i rustfri ståltanke ved en kontrolleret temperatur på 28 ºC til 30 ºC. Udblødt i 2 uger for at sikre god farveudvinding og glatte, runde tanniner. Lagret i 18 måneder på franske egetræsfade og 18 måneder på flaske. Guldmedalje ved Concours Mondial 2022, 93 points hos “James Suckling” og 93 points hos WineEnthusiast 4.2 stjerner på Vivino
Historien om Barbastro Vin
Historien om Barbastro Vin er historien om vores fascination af mennesker, der elsker deres egn, dens traditioner og det gode håndværk, som kun kan eksistere, hvis det nedarves fra generation til generation. Således er vores vinimport funderet i samarbejde med mindre selvstændige producenter, primært i Spanien, som hylder og eksisterer efter ovennævnte principper. Vi tilstræber således at samarbejde med producenter, hvor narrativet er så stærkt, så vi bilder os ind, at det kan smages i de vine, som vi markedsfører. Vi har hverken plukket eller presset druerne selv, men i en flygtig verden, hvor profit og effektivitet synes at styre alle forretningsmæssige sammenhænge, finder vi stor tilfredsstillelse i at være en lille del af den autenticitet, som vinproduktion i den her skala er et udtryk for. Det lyder måske lidt langhåret, og kogt ned er vores engagement et udtryk for en romantisk drøm at være en del af en kultur fra før verden gik af lave. Og så er god vin jo ikke det værste, man kan beskæftige sig med. Vi importerer vin som vi selv har lyst til at drikke.
Tidsplan
Arrangementet starter kl. 19 og varer til ca. 21:30
Vigtigt
For at minimere risikoen for smitte skal deltagerne selv medbringe glas, tallerken og bestik.
Pris
Prisen inkluderer vinforedrag, vin og lidt mad.
IDA-Arrangør
IDA-Furesø-Egedal v/Jens R. Rasmussen, 24 40 87 22, jens@tvegaard.dk
Priser
Deltager, ikke medlem af IDA | 375 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 200 kr. |
Medlem | 200 kr. |
Seniormedlem | 200 kr. |
Studiemedlem | 200 kr. |
Tilvalg
Ledsager | 300 kr. |
Ekstra ledsagere | 350 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Bymidten 46
3500 Værløse
Hvornår
kl. 19.00 - 21.30