Arrangement
Virksomhedsbesøg hos MacArtney i Bur
Hvordan installeres fremtidens energi- og datakabler på havbunden? Besøg MacArtney og oplev de innovative teknologier, der gør det muligt at håndtere op til 28.000 tons kabel ombord på et af verdens mest avancerede kabelnedlægningsskibe.
Tilmeldingsfrist: 4. november 2026 kl. 23.55
MacArtney, Idomvej 4, 7570 Vemb (Bur), Vemb
Torsdag den 5. november 2026
kl. 17.15 - 19.30
0,00 kr.
Dansk
Kom med bag kulisserne hos MacArtney i Bur og få et unikt indblik i udviklingen og produktionen af avanceret kabelhåndteringsudstyr til nogle af verdens største kabelnedlægningsskibe.
På besøget får vi blandt andet indblik i et af de mest avancerede kabelnedlægningsskibe i verden. Skibet er designet til at installere elkabler mellem offshoreanlæg og land samt etablere internationale kabelforbindelser. Med tre kabelkarruseller og en samlet kapacitet på 28.000 tons spiller det en central rolle i udbygningen af fremtidens energiinfrastruktur.
MacArtney leverer de avancerede tensionersystemer, som sikrer præcis og sikker håndtering af kablerne både under opbevaring i skibets kabelkarruseller og ved installation på havbunden.
Under besøget følger vi hele værdikæden, fra de første idéer og konstruktionsarbejdet til produktion, test og den endelige idriftsættelse hos kunden. Det giver et spændende indblik i, hvordan højteknologiske løsninger udvikles og realiseres til nogle af verdens mest krævende maritime projekter.
Program
17.15 - 18.15: Velkomst, introduktion og baggrund for projektet samt rundvisning i montagehal 1
18.15 - 18.45: Sandwich og netværk
18.45 - 19.30: Rundvisning i montagehal 2 og på testpladsen
19.30 - 19.45: Afrunding, spørgsmål og tak for i dag
Praktisk information
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte:
Else Antony
📞 +45 93 10 41 53
Vi glæder os til en spændende og lærerig aften.
Priser
Firmamedlem | 0 kr. |
Medlem af arrangør | 0 kr. |
Ledigt IDA-medlem | 0 kr. |
Medlem | 0 kr. |
Seniormedlem | 0 kr. |
Studiemedlem | 0 kr. |
Praktiske Informationer
Hvor
Idomvej 4
7570 Vemb
Vi mødes i den store hvide bygning
Hvornår
kl. 17.15 - 19.30