Teknologien spiller en voksende rolle i vores liv. Derfor er det vigtigt, hvem der skaber den. IDA sætter fokus på, hvordan vi øger diversitet inden for STEM-området - vi gør op med vante forestillinger og nedbryder stereotyper.
Netværk
Få faglig sparring i netværk for kvinder
I IDAs netværksgruppe for kvinder, er der fokus på empowerment. I selskab med ligesindede vil du blive bedre til at positionere dig selv, med målet at optimere dit arbejdsliv og nå dine karrieredrømme.
Find dit netværkTeknologien spiller en voksende rolle i vores liv. I dag tager kunstig intelligens livsvigtige beslutninger på hospitalerne og former vores verdensbillede igennem de sociale mediers algoritmer.
Derfor er det vigtigt, hvem der skaber teknologien. For uanset om der er tale om avancerede algoritmer eller almindelige hverdagsprodukter, afspejler de menneskelige fejl og forestillinger.
Kun ved at øge diversiteten hos dem, der udvikler teknologien, kan vi skabe teknologi, der gavner alle.
Erhvervslivet har samtidig svært ved at rekruttere de nødvendige medarbejdere, og i 2025 vil de mangle 10.000 STEM-kandidater. Der er med andre ord ikke råd til at miste potentielle talenter, fordi de ikke føler, at de passer ind på et studie eller en arbejdsplads inden for STEM-området.
IDA lancerer i år indsatsen Diversity in Tech and Science. Vi gør op med forestillingen om, hvem der hører til i de tekniske og naturvidenskabelige fag, og hvem teknologien er til for. Vi smasher stereotypes og du er inviteret.
Kom med, når vi dykker ned i fire områder, hvor større diversitet vil gøre en forskel: Ledelse, Studieliv, Karriere og Teknologi. Fordyb dig i universet via spændende artikler, podcasts og kom med til en række aktuelle og spændende events, webinarer og konferencer om diversitet og inklusion i tech og science.
Vi starter op i juni 2021 og afslutter indsatsen med et brag til konferencen "Diversity in Tech and Science" i december, hvor også årets Agnes & Betzy Pris vil blive overrakt til et IDA-medlem, som har gjort en forskel inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag.