18.09.2023
7 min læsetid

ABR 18: Hvem har ansvaret for skader og fejl i dit byggeprojekt?

Hvilke fejl kan tilskrives rådgiveren? Hvem har ret til erstatning hvornår? Og hvem har ansvaret for usynlige mangler? ABR 18 giver svar på disse og lignende spørgsmål ved at definere roller, ansvar og forpligtelser for de involverede parter.

IDA Learning

af IDA Learning

Byggeprojekter udgør en kompleks udfordring, hvor teknisk rådgivning og bistand er afgørende.

Her er Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 18, et centralt regelsæt i branchen, der kan guide dig gennem ansvarsspørgsmål i tilfælde af skader, mangler eller fejl i byggeprojekter.

ABR18 fungerer som et juridisk rammearbejde, der regulerer teknisk rådgivning og bistand i byggeriet. Retningslinjerne i ABR 18 etablerer roller, ansvar og forpligtelser for de involverede parter, herunder rådgivere, entreprenører og bygherrer.

En væsentlig styrke ved ABR 18 er, at det klart definerer ansvarsområder.

Dette omfatter blandt andet rådgiverens ansvar for rådgivningens kvalitet og overholdelse af gældende love og regler. Samtidig indebærer det bygherrens ansvar for klar kommunikation af krav og mål.

Skader, mangler og fejl

I tilfælde af skader, mangler eller fejl i byggeprojekter, beskriver ABR 18 procedurer for, hvordan sådanne situationer håndteres.

Typiske eksempler kunne være:


1. Fejl i konstruktion: Hvis en bygningskonstruktion ikke opfylder de specificerede krav og ikke er i overensstemmelse med god praksis, kan dette betragtes som en fejl. Det kan inkludere strukturelle mangler eller utilstrækkelig bæreevne i bygningens design eller konstruktion.

I sådanne tilfælde vil ABR 18 fastlægge ansvaret - det vil normalt ligge hos den part, der har haft ansvaret for den pågældende konstruktion. Dette kan omfatte både rådgivere og entreprenører, afhængigt af de konkrete omstændigheder og kontraktlige aftaler. Derudover beskriver ABR 18 procedurerne for, hvordan fejl skal identificeres, rapporteres og håndteres mellem de involverede parter i byggeprojektet.

2. Manglende overholdelse af tekniske installationer: Ifølge ABR 18 anses det som en mangel, hvis en teknisk installation som VVS eller elektriske systemer ikke er korrekt installeret eller ikke fungerer efter hensigten. I tilfælde af sådanne mangler fastlægger ABR 18 ansvarsfordelingen som følger:

  • Rådgiver: Hvis manglen skyldes fejl i rådgivningen eller instruktionerne fra den tekniske rådgiver, kan ansvaret ligge hos rådgiveren. Dette omfatter forkerte specifikationer eller utilstrækkelige instruktioner, der fører til manglende overholdelse.
  • Entreprenør: Hvis manglen skyldes forkert installation eller udførelse fra entreprenørens side, kan entreprenøren bære ansvaret. Dette inkluderer utilstrækkelig arbejdskvalitet eller fejl ved installationen.
  • Bygherre: I nogle tilfælde kan bygherren også dele ansvaret, især hvis der var mangler i kommunikationen af krav eller hvis der var mangler i bygningens overordnede design.

ABR 18 understreger vigtigheden af klare kommunikationslinjer og samarbejde mellem de involverede parter for at undgå manglende overholdelse af tekniske installationer. Ansvarsfordelingen afhænger i høj grad af de specifikke omstændigheder og kontraktlige aftaler mellem de involverede parter i byggeprojektet.

3. Materialefejl: Brug af forkerte eller defekte materialer, der påvirker bygningens kvalitet eller holdbarhed, kan anses for en mangel.

Dette kan inkludere materialer, der ikke lever op til specificerede standarder, eller som ikke fungerer som forventet, hvilket kan underminere bygningens integritet og ydeevne.

Ansvaret for materialevalg og -kvalitet kan variere afhængigt af kontraktlige aftaler og specifikke roller i byggeprojektet:

  • Leverandører af materialer: Hvis materialefejlen skyldes leverandørernes forkerte eller defekte materialer, kan leverandørerne have et delvist eller fuldt ansvar.
  • Rådgivere og bygherrer: Rådgivere og bygherrer har også et ansvar for at sikre, at de anvendte materialer opfylder de krav, der er fastsat i byggeprojektet. Dette inkluderer korrekte specifikationer og kvalitetsstandarder.
  • Entreprenører: Entreprenørerne, der udfører selve byggeriet, kan også have et ansvar for at sikre, at de anvender de rigtige materialer og udfører installationsprocessen korrekt.

4. Usynlige mangler: Nogle mangler kan være usynlige, som f.eks. dårlig isolering, der fører til høje energiomkostninger eller indeklimaproblemer, der påvirker komfort og trivsel for bygningsbrugere.

I tilfælde af usynlige mangler fastlægger ABR 18 procedurer for, hvordan sådanne mangler skal opdages og håndteres. Det kan involvere inspektioner, tests og evaluering af bygningskomponenter for at identificere usynlige mangler, der påvirker bygningens funktion.

ABR 18 lægger ansvar på både rådgivere og bygherrer for at sikre, at usynlige mangler minimeres eller undgås. Rådgivere skal rådgive om de rigtige materialer og metoder, der kan forhindre usynlige mangler, mens bygherrer har ansvar for at sikre, at bygningen lever op til de nødvendige standarder for komfort og energieffektivitet.
ABR 18 understreger også betydningen af kvalitetskontrol og fokus på langsigtet trivsel. Ved at forebygge usynlige mangler kan man undgå fremtidige problemer og opretholde bygningens ydeevne og brugbarhed over tid.

Erstatningskrav og garantiperioder

Hvis der opstår mangler eller fejl i den rådgivning, som rådgiveren har leveret, giver ABR 18 bygherren ret til at kræve erstatning fra rådgiveren. Dette kan omfatte økonomiske tab, der er opstået som følge af de pågældende mangler eller fejl.

ABR 18 fastsætter også garantiperioder. En garantiperiode er den tidsperiode, efter at rådgivningen er blevet leveret, hvor rådgiveren forpligter sig til at rette eventuelle fejl eller mangler uden ekstra omkostninger for bygherren. Garantiperioden er typisk en form for forsikring for bygherren, så de kan være sikre på, at den leverede rådgivning er af tilstrækkelig kvalitet og opfylder de aftalte standarder.

I tilfælde af fejl eller mangler, der opdages inden for garantiperioden, kan bygherren kræve, at rådgiveren retter disse fejl uden at pålægge yderligere omkostninger. Dette sikrer, at bygherren ikke lider tab som følge af eventuelle mangler i den leverede rådgivning.

Det er vigtigt at bemærke, at præcise detaljer om erstatningskrav og garantiperioder kan variere afhængigt af, hvordan kontrakten er udformet og de specifikke betingelser, der er aftalt mellem bygherren og rådgiveren. Det er altid en god idé at nøje gennemgå kontrakten og sikre, at begge parter har en klar forståelse af deres rettigheder og forpligtelser vedrørende erstatning og garantier.

Konklusion

ABR 18's rolle i byggeprojekter er at etablere en struktureret ansvarshåndtering i tilfælde af skader, mangler eller fejl. Det skaber klarhed om ansvarsfordelingen mellem de involverede parter og bidrager til at opretholde integritet og professionalisme i byggebranchen.

Selv med klare retningslinjer og ansvarsfordeling kan fortolkningen af ABR 18 dog være kompleks. Hver situation kan have unikke aspekter, der kræver nøjagtig vurdering.

Det er derfor afgørende at forstå ABR 18's retningslinjer og konsultere eksperter, når det skal implementeres for at sikre korrekt håndtering af ansvar i byggeprojekter.