Kursus

Konflikthåndtering for TR

Lær at skabe gode samarbejdsrelationer, bliv trænet i at håndtere konflikter, og sæt positive spiraler i gang i dine relationer som tillidsvalgt og medarbejder.


Tid og sted

  • 14.05.25

    Aarhus C

  • 22.10.25

    Nordhavn

Varighed: 2 dage

Kurset bygger på, at uenighed og konflikter er et grundvilkår i livet. Fordi konflikter opstår alle steder, hvor mennesker gør og udretter noget sammen, er det uundgåeligt for dig at møde konflikter i dit arbejde som tillidsrepræsentant.

På en arbejdsplads kan konflikter føre til stress, øget sygefravær og dårlig trivsel. Det sker desværre alt for ofte. Men hvis vi håndterer konflikter konstruktivt, kan de fleste konflikter løses, inden det går så galt - og hvis vi lykkes med det, kan konflikter bidrage til at styrke samarbejdsrelationer og være anledning til, at vi finder nye løsninger på fælles udfordringer.

Efter kurset kan du bygge videre på dine styrker, blive bedre til at håndtere konflikter og forbedre kvaliteten af dine samarbejdsrelationer som tillidsvalg.

På kurset får du viden og værktøjer til at forstå, håndtere og analysere konflikter. Du får større selvindsigt i egne styrker og træning i konflikthåndtering.

Program

Kurset veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktisk arbejde.

Undervejs:

  • reflekterer du sammen med de øvrige deltagere, og I hjælper hinanden med at blive klogere på jeres egne erfaringer og udfordringer i forhold til konflikter.
  • bliver det teoretiske stof relateret og oversat til din egen virkelighed og udfordringer, så teorien er så relevant og praktisk anvendelig for dig som muligt.
  • får du praktisk erfaring med konkrete værktøjer til at analysere og håndtere konflikter.
Erfaringsudvekslingen og træningen foregår primært i par og mindre grupper, og du vælger selv, hvad og hvor meget, du deler. Alt, hvad du og de øvrige deltagere deler om jeres personlige erfaringer og udfordringer, er fortroligt.

Dag 1 
kl. 10.00 - 17.00
Grundlæggende konflikthåndtering og konfliktvejledning

På kursets første dag får du en introduktion til grundlæggende teorier, modeller og værktøjer  forhold til konflikter og konflikthåndtering. I løbet af dagen arbejder vi med dine og de andre deltageres egne erfaringer og udfordringer med konflikter.

Dagen giver dig:

  • en grundlæggende viden om konflikter og konflikthåndtering i teori og praksis
  • indsigt i, hvordan du selv reagerer i konflikter, og hvordan du kan agere mere konstruktivt
  • redskaber til at analysere konkrete konflikter og identificere konstruktive handlemuligheder, når konflikter opstår
  • praktisk erfaring med konfliktvejledning

Dag 2
kl. 9.00 - 16.00
Kommunikation og samarbejde uden konflikt

På kursets anden dag får du flere modeller og værktøjer til at forstå og håndtere konflikter, når du selv bliver involveret i en konflikt, når du vejleder andre omkring deres konflikter, og når du faciliterer konfliktfyldte møder og andre samarbejdsprocesser.

Dagen giver dig:

  • viden og modeller til at analysere, forstå og håndtere konflikter i forskellige situationer og sammenhænge
  • indblik i, hvilke former for kommunikation der optrapper eller forebygger og nedtrapper konflikter
  • praktiske erfaringer med konkrete værktøjer og metoder til at lede og facilitere møder og andre samarbejdsprocesser i konfliktfyldte sammenhænge
  • viden og inspiration til, hvordan du kan bidrage til at udvikle en konflikthåndterende kultur på din arbejdsplads
 

Link kopieret

Lasse Tørslev

Antropolog, konfliktmægler, coach og systemisk proceskonsulent

Lasse er stifter af og direktør i konsulenthuset Center for Dialog, og han har arbejdet med facilitering af møder og workshops i 15 år. Som underviser har Lasse afholdt hundredevis af kurser om facilitering. Som proceskonsulent har han selv faciliteret møder og workshops om f.eks. strategiprocesser, projektudvikling, organisationsudvikling, samarbejds- og konflikthåndtering. Han har opgaver for private virksomheder, på offentlige arbejdspladser, i civilsamfundsorganisationer og i politiske sammenhænge, både i Danmark og internationalt.

Venteliste

Der kan forekomme venteliste på arrangementerne, men der er stor udskiftning på deltagerlisten, så det er altid en god idé, at skrive sig på ventelisten. Bliver der en ledig plads, så får du besked via mail.

 

TilmeldingLink kopieret

Varighed

2 dage

Pris ekskl. moms

TR:

0 kr.

Vælg sted og dato

Østjysk

Startdatoer

Venteliste

Kursusmoduler

Konflikthåndtering for TR
14. maj. - 15. maj. 2025
Kl. 10:00 - 16:00

Adresse

Comwell Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus C


Arrangementsnummer

358528

Tilmeldingsfrist 30. apr. 2025 - kl. 23:59

København

Se datoer

Startdatoer

Venteliste

Kursusmoduler

Konflikthåndtering for TR
22. okt. - 23. okt. 2025
Kl. 10:00 - 16:00

Adresse

Comwell Copenhagen Portside

Alexandriagade 1

2150 Nordhavn


Arrangementsnummer

358529

Tilmeldingsfrist 08. okt. 2025 - kl. 23:59

Kursets form

Kurset veksler mellem oplæg og arbejde med holdets problemstillinger, så du får prøvet teori og metoder af, samtidig med at du får inspiration og hjælp til konkrete konflikter og problemstillinger.  

Træningen tager udgangspunkt i de udfordringer, du møder i din rolle som tillidsrepræsentant, når du samarbejder, indgår i relationer og står i konfliktsituationer. Undervisningen bruger dine TR-cases til at belyse emnerne og giver input og inspiration til, hvordan du kan håndtere dem.

Du skal være villig til at dele dine erfaringer og udfordringer med holdet. Hvert hold laver aftaler om fortrolighed, og du vælger selv, hvor meget du ønsker at dele af indholdet i casene.

På kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset. 

 

Læs mere

Overblik

Få hjælp som tillidsvalgt

Se alle IDAs tilbud til dig som tillidsvalgt eller bestyrelsesmedlem i AC-klub eller virksomhedsgruppe

Læs mere

Vil du vide mere?

Billede af Annette Terp Andersen

Annette Terp Andersen

Kursussekretær