Tobias Bendix

Studerende, Aarhus Universitet

Tobias Bendix har modtaget flere nationale og internationale priser for projektet, herunder vundet Unge Forskere (senior), DTU Engineering Challenge og Blooms forsknings- og formidlingspris.

Fra tanke til bevægelse: A Brain Physiological Interface

Hvordan kan hjernens signaler bruges til at genetablere forbindelsen mellem tanke og bevægelse hos mennesker med bevægelsesforstyrrelser?

Det undersøger 20-årige Tobias Bendix i projektet “Fra tanke til bevægelse”, hvor intentionen om bevægelse – som stadig kan måles i hjernen, selv når kroppen ikke reagerer – opfanges og omsættes til styring af eksempelvis en robotarm. Målet er at udvikle nye neuroteknologiske løsninger, der kan hjælpe personer med Parkinsons sygdom og andre bevægelsesforstyrrelser til at handle på tanken, selv når musklerne ikke samarbejder.

For Tobias Bendix er det ikke blot forskning – det er en personlig sag. Hans fars sygdom blev drivkraften til at finde løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for mennesker med Parkinsons sygdom verden over.

Om taleren:

Tobias Bendix har modtaget flere nationale og internationale priser for projektet, herunder vundet Unge Forskere (senior), DTU Engineering Challenge og Blooms forsknings- og formidlingspris. Projektet har desuden repræsenteret Danmark ved EM og det sydamerikanske mesterskab i ungdomsforskning. Tobias studerer til daglig fysik på 2. semester og kombinerer teknisk nysgerrighed med en stærk personlig drivkraft for at hjælpe mennesker med bevægelsesforstyrrelser.