IDAs aktive

"Så længe jeg gør en forskel, er det arbejdet værd"

De afholder mere end 2.000 arrangementer om året, tager den svære snak med ledelsen og går ture med deres stressramte kollegaer. Mød nogle af IDAs dedikerede aktive.

Jeg har selv haft stress, så jeg har nogle personlige erfaringer at trække på. Men jeg er også typen, der går og lægger puslespil i hovedet og leder efter sammenhænge. På den måde er det at arbejde med mennesker lidt det samme som at løse ingeniørproblemer.
Hans Peter Jakobsen
”I virksomhedsgruppen har vi lige indført en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spørger medarbejderne om deres tilfredshed, stressniveau og andre vigtige emner. Den er ledelsen meget interesserede i høre mere om. Ideen fik jeg på et kursus for tillidsvalgte i IDA”.
Thomas Rendtorff
Generelt sidder jeg ikke på mine hænder, og nogle gange får jeg meldt mig til lidt for meget. Jeg har den holdning, at hvis der er noget, jeg har en mening om, og som jeg enten vil lære mere om eller ændre på, så melder jeg mig frivilligt. Så længe jeg synes, at jeg gør en forskel, er det arbejdet værd.
Karin Frøidt Oberreuter,
Medlem af Repræsentantskabet.
Jeg læste Environmental Studies & Sustainability Science i Sverige og arbejdede derefter i udlandet. Derfor ville jeg gerne udvide mit netværk lokalt, da jeg kom tilbage til Danmark.
Christina Skjolding Hjelm,
Bestyrelsesmedlem i IDA Grøn Teknologi
Jeg har studiekammerater, der har været med i IDA Food Network, og de har alle sammen været virkelig glade for det. Nogle har jo også nærmest landet deres første job igennem netværket. Det siger ret meget om, hvad man kan få ud af at være aktiv som studerende.
Jakob Forsberg Larsen,
Studenterrepræsentant i Levnedsmiddelselskabet

Læs mere:

Stress - sådan hjælper du dine kollegaer som tillidsvalgt

Det kræver en indsats på alle niveauer af arbejdspladsen at forebygge stress. Se, hvad du kan gøre som tillidsvalgt eller arbejdsmiljørepræsentant.

Tema

Frivillig i IDAs regionale og faglige fællesskaber

Er du frivillig i IDA? Få hjælp, så du kan arrangere arrangementer, konferencer eller webinarer for dit fællesskab.

Vær med

Vil du være frivillig i IDA?

Dyrk dine faglige interesser - bliv frivillig i IDA.