Stress - sådan hjælper du dine kollegaer som tillidsvalgt

Forebyg stress

Det er langt bedre at forebygge mistrivsel end at behandle en stressramt medarbejder. Det gælder særligt for medarbejderen, men også for arbejdspladsen og kollegaerne.

Et godt redskab til det er en stress- eller trivselspolitik på arbejdspladsen. Sæt jer ned én gang om året og drøft, om den skal justeres, og om I overhovedet følger den i praksis. Har I både en stress-/trivselspolitik og en sygefraværspolitik, er det en god ide at se, om de spiller sammen.

Har I ikke en stress- eller trivselspolitik, bør I tage det op i de samarbejdsfora, I har på arbejdspladsen. I kan finde inspiration til jeres indsats her.

Sådan spotter du symptomerne på stress

Symptomerne på stress varierer fra person til person, men der er en række tegn, der ofte går igen:

• Dårligere søvn
• Uro og anspændthed
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær
• Øget irritabilitet
• Hjertebanken, åndenød og øget træthed

Stress kommer ofte snigende, og derfor kan det være svært at spotte som kollega. Det bliver endnu mere udfordrende af, at mange medarbejdere ikke vil erkende, at de er stressede. Ofte vil det vise sig ved, at en ellers pålidelig kollega begynder at lave fejl, glemmer aftaler eller bliver mere irritabel. Nogle håndterer situationen ved at begrave sig i arbejde, mens andre har et højere fravær end normalt.

Stresstrappen er et godt redskab til at danne overblik over de mest almindelige symptomer for stress, så du som tillidsvalgt eller bekymret kollega, kan træde til, hvis du bliver opmærksom på mistrivsel hos en kollega.

Vær opsøgende som tillidsvalgt

Ser du, at en kollega ændrer adfærd eller mistrives, så tag en snak med vedkommende. Det kan godt være, at det føles grænseoverskridende, men de fleste sætter pris på, at andre ser dem og bekymrer sig om, hvordan de har det.

Du kan eksempelvis bruge formuleringen: ”Jeg har lagt mærke til, at du har ændret dig på det seneste, og jeg er interesseret i at høre hvordan du egentlig har det”. I kan evt. aftale et uformelt møde på et senere tidspunkt under nogle mere afslappede omgivelser end arbejdspladsen.

Hvis din kollega afviser din henvendelse, skal du selvfølgelig overveje, om du har mistolket vedkommendes adfærd. Men det kan også være, at tidspunktet ikke var det rigtige, eller at du ikke har et tæt nok forhold til personen. Hvis det sidste er tilfældet, kan du finde en kollega, der kender personen bedre.

Klager dine kollegaer over deres helbred, bør du altid opfordre dem til at opsøge egen læge. Det er vigtigt, at lægen er en del af processen – også inden du opfordrer din kollega til at få rådgivning hos psykolog eller IDA.

Ret og pligt under sygdom

Som tillidsvalgt skal du ikke sætte dig ind i alle regler om sygefravær. Det vigtigste er, at du har kendskab til reglerne og tilbuddene på din egen arbejdsplads, og at du stiller dig til rådighed for din kollega.

Hvis du har konkrete spørgsmål, kan du læse mere om sygdom og fravær. Du kan også kontakte IDA for at få juridisk rådgivning. 

Din rolle som tilidsvalgt kan være:

• At undersøge hvilken hjælp, der er på arbejdspladsen og i IDA og fortælle din sygemeldte kollega om tilbuddene.
• At holde øje med om jeres interne politikker bliver overholdt.
• At forklare dine kollegaer, at reglerne gælder for alle, uanset om de har en fysisk sygdom eller bliver ramt af stress.
• At sørge for at nogen holder kontakten med den sygemeldte kollega.
• Evt. at henvise kollegaen til personlig rådgivning i IDA. 

Bisidder og tilbagevenden til arbejdet

Når din kollega skal vende tilbage til arbejdet, kan du hjælpe lederen og kollegaen ved at tilbyde dig som bisidder til tilbagevendelsessamtalerne.

Stressramte bliver ofte ramt på de kognitive evner, og de kan derfor have sværere ved at koncentrere sig og huske end normalt. Derfor er det en god ide, at de har et par ekstra ører med til samtalen, som kan hjælpe dem med at huske, hvad I har talt om efterfølgende.

Som stressramt kan man også være ekstra sårbar og komme til at opfatte samtalen på en anden måde, end du har. Din kollega kan derfor have gavn af, at du giver dine input på, hvordan du har oplevet samtalen.

Tilbagevenden på jobbet

Som udgangspunkt skal man ikke tilbage til den samme mængde opgaver eller belastning, som før man blev sygemeldt med stress. Ofte kan det være svært at prioritere og tage beslutninger efter en sygemelding med stress. Derfor er det en stor hjælp, hvis du tilbyder at stå til rådighed

Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har lavet et godt hæfte med information om, hvordan man strukturerer en tilbagevendelsessamtale mellem lederen og den sygemeldte. Her kan du læse mere om, hvordan I kan tilpasse kollegaens tilbagevending i forhold til arbejdsmænge, opgavetyper og de fysiske rammer. Du kan printe eller sende hæftet til din kollega eller vedkommendes kollega.

Mulighedserklæringen er andet vigtigt redskab til at tale om, hvordan din kollega kan få et positivt bæredygtighedsforløs.
hvilke hensyn der skal tages i en tilbagevendelses forløb. Du finder selve erklæringen og en guide til den her.

Husk lederen på at melde ud, at kollegaen er på vej tilbage, og hvilke opgaver vedkommende løser i starten. Ofte glemmer lederen og de øvrige kollegaer, at der er tale om et genoptræningsforløb, og det kan betyde, at den stressramte ikke får lov til at vende tilbage til arbejdet i et overkommeligt tempo.