Fundsats for Maskiningeniørernes Initiativfond
§ 1. Fondens navn og hjemsted
Fondens navns er "Maskiningeniørernes Initiativfond".
Fonden er en selvejende institution.
Fondens hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2. Fondens formål
Fondens formål er, normalt en gang årligt, at uddele en hæderspris til en eller flere personer, der i Danmark eller til gavn for dansk industri her ydet en fremragende indsats på det maskintekniske område.
Hædersprisen kan kun tildeles én gang til samme person.
Gennem uddelingen af sådanne hæderspriser ønsker stifterne at medvirke til:
- At andre får lyst til aktivt at deltage i nyudvikling på det maskintekniske område
- Offentligt og faglig anerkendelse af enkeltpersoner for bemærkelsesværdige og samfundsgavnlige præstationer af maskinteknisk karakter
- Udbredelse af kendskabet til maskiningeniørernes gerning og derved motivere uddannelsessøgende til at vælge maskiningeniørstudiet
§ 3. Fondens indstiftelse
Fonden blev stiftet i 1982 af Maskingruppen i Dansk Ingeniørforening og Fagteknisk Råd i Ingeniør-Sammenslutningen
Fondens startkapital udgøres af ikke disponerede beløb fra tidligere uddelinger af M-prisen, i alt kr. 46.541 på 1.1.1982.
Fondens overskud tillægges den ikke bundne del af formuen.
Fonden kan modtage tilskud fra offentlige og private institutioner, fonde, selskaber, virksomheder og enkeltpersoner.
§ 4. Kapitalens anbringelse
Fondens kapital skal efter fondsbestyrelsens skøn anbringes til højst opnåelige rente dels i bank eller sparekasse dels i risikofri værdipapirer.
§ 5. Fondens bestyrelse
Fondens bestyrelse består af max 8 og min. 5 medlemmer, der udpeges af IDA Mechanical. Funktionsperioden for et bestyrelsesmedlem fastsættes til3 år. Genudpegning kan finde sted.
Ved vakance udpeger IDA Mechanical nye bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra fondsbestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmer bør primært udpeges blandt maskiningeniører med passende professional baggrund.
Fondens bestyrelse, der er ulønnet, konstituerer sig selv og formulerer selv sin forretningsorden, herunder konstitutionsfrekvens. Alle beslutninger træffes ved almindelig flertal, når halvdelen af fondens bestyrelse er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Fonden tegnes af formanden eller i dennes forfald af næstformanden samt et bestyrelsesmedlem i foreningen.
Sekretariatsfunktionen foranstaltes og betales af Ingeniørforeningen, IDA.
§ 6. Fondens budget og regnskab
Fondens regnskabsår er kalenderåret.
Årsregnskabet udarbejdes efter de fondsretlige regler og krav. Forudsat aktiverne i fonden er under 1. mio. kr. revideres regnskabet internt i Ingeniørforeningen, IDA. Overstiger aktiverne 1 mio. kr. revideres regnskabet af Ingeniørforeningen, IDAs statsautoriserede revisor.
Formanden foranlediger, at driftsbudget og regnskab forelægges og godkendes af fondsbestyrelsen hvert år inden 1. maj.
§ 7. Fondsbestyrelsens arbejdsopgaver
Fondens bestyrelse forvalter fondskapitalen i henhold til denne fundsats §3 og §4.
Fondens bestyrelse beslutter efter indhentet indstilling, hvem der skal have M-prisen tildelt og foranlediger de bedst mulige ydre rammer om den officielle overrækkelse.
Fondens bestyrelse kan beslutte at tildele et indsendt projekt en hædrende omtale.
§ 8. Bestyrelsens driftsudgifter
Bestyrelsesmedlemmernes rejse- og opholdsudgifter samt øvrige driftsudgifter betales af IDA Mechanical, i den udstrækning selskabet har midler til det. Hvis selskabet ikke har midler kan udgifterne dækkes af fondens disponible kapital eller andre med tilknytning til det maskintekniske arbejde.
§ 9. Vedtægtsændringer
Til ændring af fondens vedtægter kræves 2/3 beslutning i fondens bestyrelse med efterfølgende godkendelse i IDA Mechanical.
Til ophævelse af fonden kræves 3/4 beslutning i fondens bestyrelse med efterfølgende godkendelse af IDA Mechanical.
Ved eventuel ophævelse af fondens stilles fondens formue til rådighed for almennyttige formål indenfor det maskintekniske område f.eks. som studielegater, studierejselegater eller lignende.
Vedtaget i København 2017
Sieghard Sørensen
Formand IDA Mechanical

Bliv frivillig
Har du en god ide til næste arrangement?
Gør din ide til virkelighed - bliv frivillig i IDAs faglige fællesskaber og få indflydelse nu.

Bliv frivillig
Har du en god ide til næste arrangement?
Gør din ide til virkelighed - bliv frivillig i IDAs faglige fællesskaber og få indflydelse nu.
Læs mere:
Vær med
Bliv medlem og få alle fordelene
Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.