Deltagerlister
Håndtering af deltagerlister
Ved arrangementstilmeldingen, under Handelsbetingelser, bliver alle deltagere gjort opmærksom på følgende:
Vigtig oplysning vedr. persondata på deltagerlister: Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til dette arrangement, hvis du tidligere har givet samtykke eller har givet samtykke til dette i forbindelse med tilmeldingen. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en online deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten.
Du kan læse mere om samtykke her, https://mit.ida.dk/samtykker
Deltager, foredragsholdere og arrangører på arrangementet må derfor gerne modtage deltagerlisterne med de nævnte oplysninger. De interne deltagerlister med kontaktoplysninger er forbeholdt selve arrangøren med det formål at kunne kontakte deltagerne omkring arrangementet. Alle typer deltagerlister skal slettes efter anvendelsen.
Ved samarbejdsarrangementer kan du indsætte en tekst med beskrivelse af, hvad der udleveres og til hvem ud fra denne skabelon:
Videregivelse af personoplysninger til ”Firmanavn”: Deltagerlisten til dette arrangement bliver videregivet til ”Firmanavn”, da det er nødvendigt for afvikling af arrangementet. Deltagerlisten indeholder dit navn, xxx, xxx, hvis det er oplyst ved tilmeldingen. Oplysningerne anvendes alene ved dette arrangement. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil oplysningerne ikke blive videregivet.
Deltagerlister du ikke må dele - interne deltagerlister
Disse lister er kun til intern brug, da de indeholder fortrolige oplysninger, så som mobilnummer og e-mail, og de må derfor ikke deles med andre, udskrives eller lægges ud på arrangementerne.
Deltagerliste du gerne må dele - eksterne deltagerlister
Hvis du er tilmeldt arrangementet, har du og de andre deltagere også mulighed for at se en deltagerliste. Denne liste er til ekstern brug, og må udleveres til alle. Det er kun tilmeldte på arrangementet, der har adgang til den eksterne deltagerliste. Husk at fjerne de deltagerlister der bliver tilovers på arrangementet.