Efteruddannelse gav Jonas større ro, når han er i centrum

En uddannelse som netværksfacilitator har gjort Jonas mere komfortabel med ansvaret for at lede en gruppe. Det har både været en gevinst privat, og da han for nyligt skulle søge job.

Siden studietiden har Jonas Meyer interesseret sig for gruppedynamikker, og hvordan man får mennesker til at samarbejde og danne relationer.

Den i dag 33-årige maskiningeniør læste selv flere bøger om emnet, men savnede at afprøve dem i praksis. Derfor tilmeldte han sig IDAs kursus i netværksfacilitering, hvor deltagerne blandt andet bliver undervist i at lede møder, processer og workshops.

Læs mere om, hvordan kan du også kan blive en del af IDAs facilitatorkorps 

”Jeg ville gerne blive mere komfortabel i en situation, hvor jeg skal lede et møde og være den, der har ansvaret for, at det udvikler sig i den rigtige retning”, forklarer Jonas Meyer.

”Jeg har hele tiden tænkt, at der var rigtig mange menneskelige kompetencer i den type aktiviteter, som du ikke kan læse dig til. Du er nødt til at arbejde med dem i virkeligheden”.

Og allerede i den første uddannelsesweekend kom Jonas Meyer og de øvrige kursusdeltagere omtrent så langt fra lærebøgerne, som man kan forestille sig.

”Vi kom ud på en gård, og her havde vi en teambuildingøvelse, hvor vi skulle drive en flok får ind i en fold. Det var en helt uvant situation, hvor du meget hurtigt finder ud af, om din strategi fungerer eller ej, og hvor man tydeligt kan se, at ens måde at kommunikere på også har en effekt på, hvor godt man lykkes”, forklarer Jonas Meyer. ’

Generelt var han glad for, at der i undervisningen var plads til at eksperimentere og komme ud af sin komfortzone, og han peger på, at den praksisorienterede i undervisningen efterfølgende har givet ham en større ballast i jobbet.

”Jeg har fået en anden ro, hvor jeg kan være til stede under et møde, hvor der er en forventning til, at jeg skal lede mødet. På det personlige plan føler jeg også, at jeg har fået mere selvtillid og er blevet mere rolig, når jeg skal være i centrum”.

En fordel i jobsøgningen

Siden Jonas Meyer blev færdig med sin kandidatuddannelse som maskiningeniør 2017 har han arbejdet med produktudvikling, risikostyring og kvalitetssikring i medicinalbranchen. Som led i en nedskæringsrunde hos hans seneste arbejdsgiver, blev han dog opsagt i foråret og skulle ud at søge nyt job. Her oplevede han, at der var interesse for hans erfaring fra uddannelsen som netværksfacilitator blandt flere arbejdsgivere.

”Det var særligt HR-partnere og HR-managers der var interesseret i det, og jeg tænker også selv, at det har givet mig nogle menneskelige egenskaber, som kan overføres til arbejdslivet på en god måde”.

Jonas Meyer havde flere tilbud på hånden, men endte med at takke ja til en stilling i den rådgivende ingeniørvirksomhed NNE, hvor han skal rådgive om risikostyring i projekter.

Det var under uddannelsen som netværksfacilitator, at Jonas Meyer blev inspireret til også at søge jobs uden for medicinalbranchen, hvor han hidtil havde arbejdet. En anden deltager på uddannelsen, der selv arbejdede i byggebranchen, fortalte, at der var en stor mangel på Jonas’ kompetencer inden for risikovurdering. På den måde oplevede Jonas Meyer også, at uddannelsen gav ham mulighed for at netværke med andre IDA-medlemmer.

”Jeg har mødt nogle virkelig flinke mennesker igennem IDA. På den ene side er vi vidt forskellige, men det er meget tydeligt, at vi også har en masse til fælles”, fortæller han og fortsætter:

”Mange af de diskussioner og dialoger vi har om facilitering handler om typisk ingeniørarbejde som rådgivende arbejde eller udvikling og vedligeholdelse af tekniske systemer”.

Arbejder frivilligt som facilitator i dag

Jonas Meyer har ikke selv følt sig presset over at skulle gennemføre uddannelsen som netværksfacilitator ved siden af sit fuldtidsarbejde, men han erkender, at det kræver en del timer.

”Jeg synes ikke selv, at det har været slemt, men det handler også om, at jeg synes, at det er spændende”.

”Men hvis du spørger min kone, vil hun nok synes, at jeg har brugt for meget tid, og at det har været et forstyrrende element. Vi har to små børn, og det har selvfølgelig krævet noget tid; både uddannelses- og faciliteringsforløbet efterfølgende, hvor man skal stå for at planlægge og afholde en række møder med sin faciliteringsmakker”.

Jonas Meyer er efter uddannelsen fortsat som frivillig facilitator for et netværk for ph.d.-studerende i IDA. Når han skal forklare, hvorfor han bruger så mange timer på at arbejde frivilligt, forklarer han, at det giver ham mulighed for fortsat at træne teknikkerne i praksis.

”Der er hele tiden noget nyt at lære, og vi bliver også præsenteret for ny teori, som vi arbejder med. Derfor bliver jeg også ved med at deltage, fordi jeg også bliver ved med at føle, at jeg får noget ud af det”.