
Kom med til en tværsektoriel konference, hvor ingeniører og teknologer fra forskellige sektorer samles.
Konferencen er afsluttet. Vi planlægger flere opfølgende arrangementer, så hold øje med vores nyhedsmails for de faglige fællesskaber.
Konferencen "Kritisk infrastruktur: Hvordan bliver Danmark klar?" samlede eksperter fra en række sektorer for at diskutere de vigtigste udfordringer og løsninger inden for kritisk infrastruktur.
Gennem konkrete cases fra blandt andet energi, transport og sundhed blev der sat fokus på beredskab, trusler og løsninger samt på, hvordan vi kan lære af hinanden på tværs af sektorer. Deltagerne fik mulighed for at fordybe sig i komplekse problemstillinger og hente inspiration til nye måder at styrke samfundets fundamentale strukturer på.
IDA Energi var hovedarrangør og præsenterede konferencen i samarbejde med en bred række faglige partnere.
I styregruppen og som medarrangører deltog IDA Connect, IDA IT, IDA DataCompliance, IDA Militærteknik, IDA Rail, IDA Risk, IDA Grøn Teknologi, IDA Teknologivurdering, IDA Automotive, IDA Nuclear og IDA Brandteknik. Sammen satte de fokus på løsninger og videndeling inden for dette vigtige område.