Ulrik Jørgensen

PhD, civilingeniør

Ulrik Jørgensen, PhD, civilingeniør

Forebyggelse/robusthed/beredskab:

Efter en periode, hvor det danske fokus på beredskab i tiltagende grad er blevet set som et sektoransvar, samtidig med at det konkrete sektoransvar er blevet mere fokuseret på at reagere på sammenbrud, klima og miljøhændelser, der der behov for at gøre status omkring hvad et 'fremtidigt beredskab' skal kunne påtage sig af opgaver og ikke mindst hvilke krav det stiller til indretningen af samfundets kritiske infrastrukturer og deres tiltagende gensidige afhængighed.

Der er i hvert fald følgende tre niveauer, der er afgørende for, om et beredskab vil være i stand til at begrænse konsekvenserne af kriser og kritiske hændelser:

  1. den kritiske infrastrukturs og dermed forsyningernes robusthed, modstandsdygtighed og resiliens som er afgørende for
  2. sårbarheden af den kritiske infrastruktur og dens begrænsning af sammenbrud hhv. sikring af
  3. kriser, hændelser og sammenbrud i den kritiske infrastruktur, der stiller krav til beredskabet.

Der er tale om et årsags- og effektforløb, som kun kan forstås og uddybes gennem den vekselvirkning, der er mellem niveauerne. Det kræver således både en forståelse af truslerne, af sårbarheden og af samspillet mellem robusthed og skadevirkninger.

Der har i den seneste tid været meget fokus på cyberangreb, terror og hybridkrig, er klimakriser, den teknologiske sårbarhed på tværs af den kritiske infrastruktur og ikke mindst ledelsen af klimaomstillingen og borgernes inddragelse afgørende for samfundets evne til at håndtere fremtidige kriser.

Kort om taleren

Ulrik Jørgensen, civ.ing. PhD, arbejder som rådgiver og forsker med omstilling af den danske energiforsyning med vægt på elektrificering, balancering af forbrug og produktion, lokale energifællesskaber og markedsstrukturering, forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved AAU i København.