Bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

IDA har medlemmer ansat i fødebranchen, som er særdeles aktive i eksempelvis IDA Levnedsmiddelselskabet. Det har eksisteret siden 1958, og det er det førende faglige netværk for alle i levnedsmiddelsektoren. Netværket har omkring 2.500 medlemmer, heraf 42 virksomhedsmedlemmer. Det er blandt andet set i det lys, at IDA sender nærværende høringssvar omkring udkast til ændring af bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. 

IDA har sammen med resten af Forskningsalliancen (DI, Dansk Metal og Akademiet for de Tekniske Videnskaber) kortlagt de danske test- og demonstrationsfaciliteter, og i den sammenhæng er der fundet 128 faciliteter inden for fødevareområdet. De kan findes her: Danske Testfaciliteter | Virksomhedsguiden. GUDP-projekterne kan og bør være et vigtigt redskab til, at fødevarevirksomhederne bruger de danske testog demonstrationsfaciliteter.

Ved demonstrationsprogrammerne er det centralt at få modnet og afprøvet nye teknologier i tæt samarbejde mellem virksomheder og danske forsknings- og vidensmiljøer. Forsknings- og vidensmiljøer er i IDAs optik universiteter, GTS-institutter, forsyningsselskaber o. lign. 

Set i det lys er IDAs væsentligste bemærkning i nærværende udkast til bekendtgørelse om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram ikke
at stille GTS-institutterne økonomisk unødigt dårligt mht. at kunne indgå i GUDP-projekterne. Det er i det lys bekymrende, at der i bekendtgørelsens bilag 1 note ** skrives, at ”private forskningsinstitutioner og lignende betragtes som store virksomheder ved fastsættelse af maksimale tilskudssatser”.

De danske GTS-institutter er netop i både EU, hos Innovationsfonden og i den nuværende ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” fra Landbrugsstyrelsen anerkendt og kategoriseret som ”forsknings- og videnformidlingsinstitution”. Jf. Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen, 2 oktober 2020 ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution” s. 5, 6, 7, 9 og 10.

Denne kategorisering er afgørende for, at de danske GTS-institutter kan bidrage med deres ekspertise i regi af GUDP-projekterne på et økonomisk forsvarligt grundlag.

 IDA anbefaler derfor, at det i bekendtgørelsens note * præciseres, at private forsknings- og videnformidlingsinstitutioner der: 

• dels opfylder kravene til uafhængighed, jf. ”Vejledning om definitionen af en forsknings- og videnformidlingsinstitution”,
• og dels samtidig er forpligtede til at geninvestere overskuddet fra kommercielle aktiviteter i deres ikke-økonomiske hovedaktivitet og bruge denne til at udvikle eller forbedre denne aktivitet, er som at betragte som forsknings- og vidensformidlingsorganisationer i denne sammenhæng. Disse forsknings- og videnformidlingsinstitutioner skal så være underlagt de for denne kategori gældende tilskudssatser.

IDA anbefaler ligeledes, at der i bilag 1 tilføjes en kolonne med angivelse af tilskudsprocenter for forsknings- og videnformidlingsinstitutioner. Det vil give et hurtigt overblik for de væsentligste aktører, som må formodes ofte at indgå i GUDP-projekterne.

Med venlig hilsen
René Højmark
Chefkonsulent
Ingeniørforeningen