Dansk AI afslører blodpropper i hjernen

I dag varer en MR-undersøgelse tager typisk mellem en halv og en hel time – ofte med kontrastvæske for at synliggøre eventuel kritisk sygdom. Men med Cerebrius løsning får radiografen allerede i løbet af de første fem minutter nok information til at se, om der er tegn på kritisk sygdom, så radiografen kan tilpasse undersøgelsen undervejs.

”Samtidig kan vi med det samme gøre radiologen og andet sundhedsfagligt personale opmærksom på, at patienten har tegn på kritisk sygdom, så de hurtigere kan forberede en konsultation allerede inden patienten forlader hospitalet”, siger Robert Lauritzen.

På vej ud i verden

Cerebriu har i de senere år kørt en stribe studier og pilotprojekter både i Danmark og i udlandet. Netop nu er Cerebriu i gang med at implementere løsningen på Aalborg Universitetshospital samt i Indien og Israel. Rejsen har været lang, men nu har Cerebriu indgået samarbejde med Siemens, som er en af de største spillere på markedet inden for MR-scannere, så løsningen bliver integreret i de nye scannere.

”Fordelen som patient er, at hvis der ikke umiddelbart er fundet tegn på kritisk sygdom, er der mulighed for at gennemføre en kort undersøgelse, som kan verificere det. Hvis scanningen derimod finder noget, skal patienten ikke genindkaldes, men kan blive i scanneren og få gennemført undersøgelsen rigtigt første gang”, siger Robert Lauritzen.

Lang ventetid

Metoden sparer tid i forhold til genindkaldelse og ventetid, men det vil potentielt også have den effekt, at ventetiden generelt i befolkningen reduceres, ligesom der vil være færre genindkaldelser. Han peger på, at der i dag er omkring et halvt års ventetid i København på at få en scanning, hvis du lider af svær hovedpine – medmindre det er af akut karakter.

Med den nye scanningsmetode fjerner man også den tvivl, som patienten har efter at have forladt scanneren. Ifølge Cerebriu-direktøren, kan der i dag sagtens gå dage eller uger, før man får besked om en hjernetumor – afhængigt af hvor i landet, man bor.

”Her taler vi om, at man umiddelbart efter scanningen kan få at vide, at det ser ud til, at der er noget, som skal undersøges, og så kan man få undersøgelse og behandling af lægen med det samme. Dermed reducerer vi den angst og bekymring, som alle, der har været gennem den slags undersøgelser, formentlig kan genkende”, siger Robert Lauritzen.

En hjælpepilot til radiografen

Cerebrius software kan også bidrage til at løse det globale problem med mangel på kvalificerede MR-radiografer, påpeger Robert Lauritzen:

”Her får de en hjælpepilot, så de får støtte til at lave undersøgelsen og udpege tegn på kritisk sygdom. Dermed kan radiologerne – de læger, der gennemfører diagnosen og skal læse billederne – hurtigere komme i gang med behandlingen og håndtere patienten bedre”.

Den største barriere for at udvikle kunstig intelligens til sundhedsvæsenet er afhængigheden af data.

”Der er mange forskellige myndigheder og lovkrav, som kan være en næsten uoverstigelige barriere for de fleste at komme igennem. Af samme grund var vi nødt til at købe data fra udviklingslande for at komme i gang, indtil vi kunne få adgang til data fra udviklede lande. Der er behov for et paradigmeskifte”, siger Robert Lauritzen.