Flere internationale studerende
Med faldende ungdomsårgange og strukturel mangel arbejdskraft på en række områder i mange år frem, er det dybt problematisk, at internationale studerende holdes ude af Danmark begrundet i en falsk forestilling om, at de – pga. af deres adgang til SU – er en udgift. Tværtimod slår en ny analyse, som Damvad har udarbejdet for IDA, igen fast, at internationale dimittender er en rigtig god forretning for Danmark.
Hovedpunkterne i Damvads analyse er opridset nedenfor. Den omfatter alle internationale dimittender fra danske universiteter i perioden 2007-2016 og følger dem i op til 13 år efter de har afsluttet deres uddannelse. Analysen viser et stort overskud fra internationale dimittender – selv når de dimittender medregnes, som udrejser igen efter endt studie. Analysen viser også, at internationale dimittenders samfundsbidrag er voksent markant i de senere år pga. en vækst i antallet af dimittender, især fra EU/EØS.
På baggrund af analysen konkluderer IDA:
- Jo flere internationale dimittender, vi får, jo større overskud. Derfor bør eksisterende hindringer fjernes, så flere internatioale dimittender kan optages. Og nye tiltag bør iværksættes for at tiltrække og fastholde flere.
- Dimittender fra naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er konsekvent en bedre forretning sammenlignet med alle internationale dimittender. Samtidig er kandidater på netop disse områder især efterspurgte på arbejdsmarkedet. Derfor bør alle nye tiltag have særligt fokus på at sikre vækst i denne gruppe.
- Markant større samfundsgevinst i de senere år er båret af vækst i antallet af studerende fra EU/EØS. Selv om denne gruppe er sværere at fastholde, opvejes det af, at de kan tiltrækkes i større tal. Derfor bør det fortsat sikres, at mange EU/EØS-studerende tiltrækkes, mens indsatsen for at få dem til at blive, bør styrkes.
- Internationale dimittender fra tredjelande fastholdes bedre end dimittender fra EU/EØS og leverer i gennemsnit et større samfundsbidrag. Derfor bør flere intiativer iværksættes for at øge antallet af internatinoale studerende fra tredjelande.
Hovedpunkter i analysen
- Samlet set har internationale dimittender i perioden 2007-2020 leveret et nettobidrag til den danske samfundsøkonomi på 26,8 mia. kr.
- I en periode på op til 13 år efter dimission har en international dimittend i gennemsnit bidraget til den danske samfundsøkonomi med 2 mio. kr. igennem lønindkomst, skatter, afgifter – og fratrukket de udgifter til SU, uddannelse mv. Dette omfatter også dem, som er udrejst umiddelbart efter dimission.
- Dimittender fra tekniske og naturvidenskabelige uddannelser fastholdes i højere grad og har en højere indkomst, og de leverer derfor konsekvent et højere samfundsbidrag i gennemsnit end internationale dimittender generelt.
- Antallet er af internationale dimittender er næsten tredoblet i perioden 2012-2016 sammenlignet med 2007-2011, uden at den store vækst haft nogen negativ effekt på den gennemsnitlige dimittends beskæftigelsesgrad eller samfundsøkonomiske bidrag. Dermed har dimittenderne fra 2012-2016 leveret 10 mia. kr. mere til dansk økonomi i en otteårig periode efter dimission end gruppen fra 2007-2011.
- Væksten i antallet af internationale dimittender er drevet af borgere fra EU/EØS. De har en højere beskæftigelse end dimittender fra tredjelande. Til gengæld er fastholdelsen svagere for EU/EØS-borgere sammenlignet med dimittender fra tredjelande.
- Fastholdelsen af internationale dimittender er generelt forbedret ift. tidligere perioder, og ca. 50 pct. bliver langvarigt i Danmark. Efter ét år er 65 pct. fortsat i Danmark; efter otte år og frem stabiliserer fastholdelsen sig på ca. 50 pct.
IDA anbefaler
Konkret mener IDA, at analysen bør følges op af følgende politiske initiativer:
- Loftet over internationale studiepladser bør afskaffes. Som minimum skal det fjernes på uddannelser inden for it, teknik og naturvidenskab, hvor der er stor efterspørgsel på kandidater.
- Nye stipendier til studerende fra lande uden for EU skal oprettes og skræddersys til at få flere studerende til at blive i Danmark og arbejde efter endt studie, fx ved at stipendiet dækker uddannelsesudgifterne for stipendiater, der efterfølgende får job i Danmark.
- Arbejdsgruppe på tværs af myndigheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsparter skal give bud på, hvordan fastholdelsen kan forbedres.
Baggrund
- Ifølge en prognose fra 2021 vil i 2030 mangle 13.000 med en kandidatgrad inden for it, teknik og ingeniørvidenskab [1] – bl.a. til at gennemføre den grønne omstilling. Optaget på ingeniøruddannelserne skal øges med 8 pct. om året for at uddanne 13.000 ekstra i 2035.
- I 2035 vil der være 49.000 færre unge i alderen 18-25 år end der er i 2021.
- Politisk er der lagt loft over internationale studiepladser, som betyder, at universiteterne ikke må øge optaget af internationale studerende. Loftet har eksisteret siden 2013. I forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og det parlamentariske grundlag ønskes loftet fjernet: ”En ny regering vil søge at fastholde internationale studerende, som har taget deres uddannelse i Danmark og fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser”, hvilket dog ikke skete. I 2020 kom der yderligere begrænsninger, dog målrettet erhvervsakademier og professionshøjskoler – men universiteterne må fortsat ikke øge optaget af internationale studerende.
- Flere universiteter melder, at de både kan og gerne vil optage flere internationale studerende for at levere vigtig arbejdskraft til det danske arbejdsmarked.