Forskningsfrihed skal sikres
Næsten hver fjerde forsker oplever, at forskningsfriheden er under pres, endda i høj eller meget høj grad. Det viser en analyse, som vi i IDA har lavet blandt vores universitetsansatte medlemmer på det tekniske og naturvidenskabelige område. Forskningsfrihed er i denne sammenhæng frihed til selv at vælge emne og metode.
Forskningsfriheden er under pres af flere årsager, men ifølge de universitetsansatte er hovedårsagen økonomi. Forskningsfrihed er et fundament i universitetsloven, og det skal vi værne om. Derfor har IDA lavet en række anbefalinger til, hvordan den sikres fremover.
1. Flere midler til basisforskning
Der er behov for flere midler til basisforskning, så nye forskningsområder kan få midler samtidig med, at de konkurrenceudsatte strategiske forskningsmidler ikke nedprioriteres.
2. Særlige midler til yngre og kvindelige forskere
Det er vigtigt at afsætte særlige midler til især yngre forskere og kvindelige forskere. De fleste af de eksisterende midlergår i dag til bestemte forskningsgrupper ledet af ældre mandlige forskere og dermed emner, den gruppe forsker i. Ved at øremærke midler til andre grupper vil det også åbne op for nye forskningsområder.
3. Nedsætning af ekspertudvalg
Der bør nedsættes et ekspertudvalg, som sikrer at konservative mekanismer i forskningssystemet ikke bremser for forskningsfriheden. Konservative mekanismer kan fx være krav om publicering af forskningsresultater i bestemte tidsskrifter, hvilketkan gøre det vanskeligt for nye forskningstraditioner at nå op til overfladen og få videnskabelig anerkendelse.
4. Udarbejdelse af etiske regler
Der skal udarbejdes etiske regler, som forskere, myndigheder og politikere skal følge for at værne om forskningsfriheden.