Nye kandidatuddannelser tiltaler ikke internationale studerende
Hvis det skal lykkes at få en stor andel af internationale studerende på de nye kandidatuddannelser, er det vigtigt, at disse uddannelser er attraktive for dem. Og her er længden på kandidatuddannelsen vigtig.
Det viser en survey, som IDA har gennemført blandt vores knap 4.000 internationale studiemedlemmer.
Resultatet af IDAs survey er tydeligt: De internationale studerende foretrækker den 2-årige kandidat, som de kender. De er til gengæld ikke stiller sig positivt over for hverken en 1-årig kandidat eller en erhvervskandidatuddannelse, der tager 4 år - to modeller, som er lagt frem i den nye universitetsreform.
IDAs alternative bud – en 3-årige erhvervskandidat med fuldtidsstudier og SU det første år – får en overvejende positiv modtagelse af de internationale studerende.