Sådan vil IDA sikre bedre arbejdsvilkår på universiteterne

Det kan ikke overraske, at hverdagen er blevet sværere for de universitetsansatte, efter at grønthøsteren flere gange er blevet kørt over universiteterne. Alligevel er en ny spørgeskemaundersøgelse blandt IDAs universitetsansatte medlemmer nedslående læsning. Her svarer et stort flertal, at de kæmper med at løse deres kerneopgaver, fordi vilkårene for deres arbejde er blevet sværere.

Det er sværere at prioritere forskning

Forskning er en absolut kerneopgave for universiteterne, men hele 32 procent af forskerne svarer i undersøgelsen, at de har svært ved at levere forskning af høj kvalitet. 72 procent svarer, at andre opgaver tager for meget af deres tid, mens 44 procent angiver, at besparelser på deres arbejdsplads er den væsentligste årsag.

Thomas Damkjær Petersen peger på, at IDA har dannet Forskningsalliancen med DI, Dansk Metal og ATV for at øge den offentlige forskningsbevilling fra 1 procent til 1,5 procent af BNP i 2030. Det svarer til 36-40 milliarder kroner mere om året i 2030 afhængigt af udviklingen i BNP henover årene.

”Forskerne skal kunne fokusere på deres arbejde uden at skulle skrive ansøgninger i tide og utide, som det er tilfældet i dag. Derudover skal basismidlerne bruges til at sikre fri og uafhængig forskning, som de er tiltænkt”.

”Den eneste måde at sikre det og at undgå besparelser er ved at afsætte flere midler til forskningsområdet. Forskningsalliancens primære opgave er derfor at lægge et konstant og vedholdende pres på politikerne, så de afsætter flere penge til forskning på de årlige finanslove”.

Forskning går tabt under coronakrisen

65 procent af forskerne er blevet forsinket på grund af coronakrisen, og 31 procent vurderer, at der er resultater fra deres forskning, der vil gå tabt. Det er voldsomme konsekvenser, som særligt rammer de løstansatte forskere, og IDA arbejder løbende med at sikre opmærksomhed på emnet – både i offentligheden og over for politikerne.

”Der er tidligere blevet afsat en mindre pulje til de corona-forsinkede forskere i nogle af hjælpepakkerne fra 2020. Men det har været alt for lidt penge, og det er uklart, hvor pengene konkret er fordelt på de enkelte universiteter. Fra IDA opfordrer vi derfor universitetsledelsen til at sætte sig sammen med ministeren og få et overblik over, hvor mange forskere der reelt er så forsinkede, at de ikke kan indhente det tabte”, fortæller Thomas Damkjær Petersen.

”Vi er nødt til at finde ud af, hvor mange penge det kommer til at kræve at hjælpe de forsinkede forskere, og det haster i den grad”.

Det er sværere at undervise

En tredjedel af underviserne mener, at deres vilkår for at levere undervisning af høj kvalitet er blevet dårligere de seneste to år – også når de ser bort fra konsekvenserne af coronakrisen. Det skyldes først og fremmest besparelser, som 81 procent angiver som den væsentligste årsag.

IDA har i flere år arbejdet på at få politikerne til at opprioritere uddannelsesområdet, blandt andet som partner i Undervisningsalliancen, der arbejdede for at annullere de årlige besparelser på universiteterne. Det mål er nået, men nu gælder det om at komme tilbage til niveauet i 2015 før besparelserne.

”Uddannelse er fuldstændig essentielt for et lille land og en vidensøkonomi som Danmark. Det har vi prøvet at overbevise politikerne om i årevis blandt andet ved at udarbejde analyser der viser sort på hvidt, at uddannelse er en investering der betaler sig”.

”Vi er glade for, at de har lyttet og annulleret besparelserne, men vi fortsætter med at holde møder med politikere fra alle partier og med at præge den offentlige debat, så vi kan få tilført flere midler til uddannelsessystemet”, siger Thomas Damkjær Petersen.

Lange arbejdsdage og ringe kompensation

Analysen viser, at de ansatte på universiteterne i gennemsnit har en relativ høj ugentlig arbejdstid på 42 timer om ugen, og at knap en femtedel af dem, der arbejder mere end deres aftalte arbejdstid får honoreret deres overarbejde.

IDA fungerer som sparringspartnere for tillidsrepræsentanter og AC-klubber på de enkelte universiteter for på den måde at skabe lokale løsninger, forklarer Thomas Damkjær Petersen.

”Vi ved fra de seneste overenskomstforhandlinger, at både medarbejdere og ledelse gerne vil have fleksible rammer. Derfor skal vi finde en balance, hvor de ansatte ikke er nødt til at sidde til langt ud på aftenen, samtidig med at rammerne ikke bliver for rigide”.

”Her spiller det også en vigtig rolle, at de offentlige investeringer i forskning bliver øget, for vi ved, at forskerne i dag bruger alt for meget af deres tid på at søge forskningsmidler for overhovedet at kunne passe deres arbejde”.