Større kønsdiversitet på universiteterne

Undersøgelser viser, at forskningsresultater bliver bedre i forskningsmiljøer, hvor der er en mangfoldig fordeling af forskere. Derfor bør der være fokus på større kønsdiversitet på universiteterne.

Det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. Det skyldes blandt andet unge menneskers valg af uddannelse.  Tendensen kan også ses i universitetssektoren inden for forskere og undervisere.  

Der er kæmpe forskel på, hvilke universitetsuddannelser kvinder og mænd vælger. Der er kæmpe forskelle på hvilke uddannelser og forskningsområder, som henholdsvis kvindelige og mandlige undervisere og forskere vælgere.  

Kvinder udgjorde 27 procent af det videnskabelige personale på universiteterne inden for det natur- og tekniskvidenskabelige hovedområde i 2018. Og inden for natur- og teknisk videnskab er ca. 40 procent af de færdiguddannede kandidater kvinder – dog med betydelige forskelle fagene imellem. 

Der må gerne være forskelle og nuancer, men i dag er forskellene for store. Det går ud over studiemiljøet, forskningsmiljøet og forskningsresultaterne. Undersøgelser viser for eksempel, at forskningsresultater bliver bedre i forskningsmiljøer med en mangfoldig fordeling af forskere, både hvad angår køn, alder, etnicitet og fagområde.  

Det er derfor problematisk både for den enkelte forsker, studerende, universitet eller samfundet i det hele taget, at universiteterne er så forholdsvis kønsopdelt. Og det bliver værre jo højere op vi kommer i stillingsstrukturen og karrieren.

I IDA har lavet en politik for større kønsdiversitet på universiteterne. Læs den via linket nedenunder. 

IDA mener

Større kønsdiversitet på universiteterne

Forskningsresultater bliver bedre i forskningsmiljøer med høj diversitet. Læs IDAs anbefalinger til større kønsdiversitet på universiteterne.

IDA mener

Større kønsdiversitet på universiteterne

Forskningsresultater bliver bedre i forskningsmiljøer med høj diversitet. Læs IDAs anbefalinger til større kønsdiversitet på universiteterne.