Arbejdspladser mangler retningslinjer for AI

AI-assistenter som ChatGPT og Copilot er for alvor ved at gøre deres indtog på de danske arbejdspladser.

Men to år efter, at ChatGPT så dagens lys, har mange virksomheder endnu ikke nedskrevet tydelige retningslinjer for, hvordan medarbejderne må anvende de kunstigt intelligente hjælpeværktøjer.

I en ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for IDA, svarer 39 procent af dem, der har benyttet en AI-assistent på jobbet, at de slet ikke har modtaget retningslinjer fra arbejdsgiveren.

Yderligere 13 procent oplever, at retningslinjerne er uklare, mens 10 procent ikke ved, om de har regler for AI-værktøjer på arbejdspladsen.

Og det er problematisk, mener Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

”I betragtning af, hvor meget hype og hvor mange advarsler, der har været om de nye AI-værktøjer, siden ChatGPT kom på markedet for to år siden, er det bekymrende, at så mange virksomheder endnu ikke har udstukket tydelige retningslinjer for medarbejderne. Det er helt afgørende for både it-sikkerheden, forretningen og overholdelsen af GDPR, at der er styr på de ting”, siger Laura Klitgaard.

Den kritiske sans

I undersøgelsen svarer hver tredje af de erhvervsaktive, der har prøvet at bruge AI-assistenter i professionel sammenhæng, at de har adgang til en betalt licens på deres arbejdsplads.

Men 60 procent anvender de gratis versioner på jobbet, selv om de dels er mindre pålidelige, dels tillader udbyderen at anvende de data og informationer, du bruger i dine prompts, til at træne deres AI-model.

”Det er vigtigt at bevare sin kritiske sans, når man stiger ombord i kunstig intelligens, og man skal gøre sig klart, hvad man risikerer ved at dele viden og information med de gratis AI-værktøjer. Hvis man som virksomhed satser på AI, er der langt større sikkerhed og værdi i en licensbetalt model, der beskytter de informationer, du fodrer den med”, siger Laura Klitgaard.

Guide til virksomheder

Hun peger på, at Digitaliseringsstyrelsen i januar 2024 udgav en guide til virksomheder om ansvarlig anvendelse af generativ AI.

Den guide bør virksomhederne som minimum orientere sig i, mener Laura Klitgaard, der understreger, at hele spørgsmålet om ophavsret til de informationer, som AI-assistenterne er trænet på, fortsat er uafklaret ved domstolene.

”Der er en række faldgruber, som arbejdsgiverne er nødt til at forholde sig til og kommunikere til medarbejderne. Det er ikke raketvidenskab, men de basale retningslinjer handler om aldrig at fodre en generativ AI med personoplysninger eller forretningshemmeligheder, ligesom der altid vil være risiko for faktuelt forkerte svar. Derfor bør der altid være menneskelig validering af resultaterne fra en AI”, siger Laura Klitgaard.

Flest bruger ChatGPT

Ifølge IDA-undersøgelsen, der baserer sig på 2.285 respondenter, har godt hver anden dansker prøvet at bruge en generativ sprogmodel, og ChatGPT er den klart mest anvendte.

Hele 93 procent siger, at de har benyttet ChatGPT, mens 22 procent har anvendt Microsofts Copilot, og 13 procent har prøvet Googles Gemini.

Det fremgår også af undersøgelsen, at forbruget af AI-værktøjer er stigende, og at AI-assistenterne primært benyttes til at søge inspiration, skrive tekster, lave præsentationer og referater og til at skrive kode.

”Vi kan jo se, at der er rigtig mange, der bruger AI-assistenterne, og at de på mange områder fungerer som en god sparringspartner. Men både virksomheder og medarbejdere vinder ved at fastlægge rammer for, hvad de må bruges til, og hvad de ikke må bruges til”, siger Laura Klitgaard.