ChatGPT er en forslugen robot

Det er ikke gratis at lege med den hypede AI-sprogmodel ChatGPT. Hverken når det gælder de data, du fodrer den med, eller den energi, som ChatGPT skal bruge for at foretage de kalkulationer, der besvarer dine kommandoer.

Beregninger fra forskere på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) viser, at en enkelt forespørgsel (prompt) til ChatGPT i gennemsnit koster et energiforbrug på 0,19 kWh eller det samme som 40 opladninger af din mobiltelefon. For samme mængde strøm kan du også køre én kilometer i din elektriske bil eller streame en times video.

Hvis vi antager, at du affyrer 20 prompts til ChatGPT for at finjustere en tekst, så den tilfredsstiller dine ønsker til format, længde og sproglig tone, så svarer det altså til, at du kan køre 20 kilometer i din elbil, oplade din telefon dagligt i mere end to år eller binge din favoritserie i næsten et døgn.

Enorme mængder datamuskelkraft

ChatGPT er en forslugen robot, som angiveligt foretager sine kalkulationer på 175 milliarder parametre og er bygget på en helt ubegribelig mængde af information fra noget nær det samlede internet. Det kræver enorme mængder af datamuskelkraft at drive en sprogmodel som ChatGPT, og det er årsagen til, at det koster 10 gange så meget at prompte en AI-sprogmodel som en almindelig Google-søgning.

Du betaler dog ikke selv elregningen for at benytte din kunstigt intelligente ven. Det klarer ChatGPT’s moderselskab OpenAI og storinvestoren Microsoft for dig. Det sker formentlig i forventning om, at du skifter til betalingsversionen af ChatGPT. Desuden kan Microsoft formentlig se muligheder i den brugerinformation, de får adgang til, ligesom der er et stort potentiale i at integrere modellen i deres egne løsninger.

Det store klimaregnskab

Men selv om andre betaler regningen, fritager det os ikke for et klimaansvar, når vi bruger ChatGPT til alt mellem himmel og jord. Dit energiforbrug fra ChatGPT indgår i det store klimaregnskab på samme måde som din streaming af videoer på YouTube, der er betalt af annoncører. Man kan kalde det en usynlig klimabelastning.

I forvejen anslås CO2-udledningerne fra it og elektronisk kommunikation at udgøre cirka 3,5 procent af de globale udledninger, og det ventes at stige kraftigt i de kommende år. Eksperter anslår, at det koster OpenAI i omegnen af 700.000 dollar om dagen at holde datacentrene kørende med den påkrævede computerkraft. Der er med andre ord grund til at være varsom med at fyre op under ChatGPT, hvis man har den mindste bekymring for globale temperaturstigninger.

Ophavsretten er på spil

Men der er også andre grunde. Allerede nu kører der adskillige retssager mod flere af de selskaber, der har revolutioneret verden med de nye AI-modeller. Det gælder både OpenAI’s ChatGPT, Metas LLaMA og Googles LaMDA samt Stability AI, GitHub Copilot og Midjourney. Årsagen er enkel: Ophavsret. De store sprogmodeller er trænet på tekster, informationer og billeder, som er skrabet sammen fra alle tilgængelige kilder på internettet – uden at spørge om tilladelse.

Derefter indgår de i en ny kommerciel sammenhæng i form af output fra AI-tjenesterne. Ikke som eksakte gengivelser, men i en form, der i nogle tilfælde ligger meget tæt på originalen. Det skal man være bevidst om, når man hylder de nye AI-sprogmodeller.

Logikken for sagsøgerne er, at AI skal være fair og etisk ansvarlig. De argumenterer for, at de store AI-virksomheder skal betale kompensation for brug af ophavsretligt beskyttet materiale – ligesom musikere modtager vederlag for afspilningen af deres værker, eller når skoler kopierer bøger og artikler til eleverne.

Grund til at være forsigtig

En anden grund til at være forsigtig skyldes den risiko, du løber, hvis du som virksomhed lader dine ansatte eksperimentere med bots som ChatGPT uden at opstille regler for, hvilke informationer de må lægge ind i den. Der er allerede mange eksempler på virksomheder, hvis ansatte har delt forretningsplaner, mødereferater og andre fortrolige informationer med ChatGPT. Derved giver du i princippet hele verden adgang til dine forretningshemmeligheder, ligesom det skete for Samsung.

Endelig er der spørgsmålet om manipulation, når du benytter AI-modeller. Det kan få alvorlige konsekvenser for et ungt menneske, hvis man opfatter ChatGPT som et lægeligt orakel eller en psykiater, for det er langt fra alt, man kan stole på, når man chatter med en bot. Den største bekymring her og nu er derfor, at de AI-virksomhederne konkurrerer så voldsomt om at vinde markedsandele, at de overser de etiske perspektiver.

Når alt det er sagt, så er der helt indiskutabelt et enormt potentiale i de nye AI-sprogmodeller. Målet er at udvikle mange flere indhegnede sprogmodeller, der er designet til én konkret opgave og trænet på 100 procent pålidelige data internt i en virksomhed, ligesom Novo Nordisk har gjort. Det giver en langt højere grad af sikkerhed og et langt lavere energiforbrug. Indtil da har vi brug for at forstå teknologien bedre, og vi skal afværge de negative sider af den. Det sidste kræver politisk indgriben.

Debatindlægget er bragt i dagbladet Børsen den 25. september 2023.