Danmark har fået sin første teknologi-regering

Teknologi er en rød tråd i regeringsgrundlaget, hvor emner som digital suverænitet og kunstig intelligens får en central plads i regeringens kommende arbejde.

At teknologi spiller en langt mere central rolle, er afgørende for, at Danmark kommer trygt ind i fremtiden, siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

“Teknologi er en rød tråd igennem hele regeringens oplæg, og det fortjener regeringen ros for. Det er både nyt og nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at gøre det danske samfund rigere, sundere, tryggere og mere sikkert,” siger hun.

Styrken i regeringsgrundlaget ligger i, at teknologi er bredt til stede og går på tværs i hele regeringsgrundlaget. På flere områder har den nye regering et fokus på en række centrale dagsordener for IDA. Det gælder områder som sundhedsteknologi, kunstig intelligens, grøn energi, STEM-kompetencer, beskæftigelse, forsvar og forskning.

Store aftryk på sundhed og Life Science

Den nye regering lægger op til at udvikle og implementere en række nye teknologier på tværs af samfundet, men særligt til sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Det sker som led i et fortsat stærkt fokus på at implementere sundhedsreformen og for at sikre bedre behandlingskvalitet til den enkelte.  

De nye teknologier spænder fra en digital sundhedsassistent, der skal hjælpe danskerne med digitale sundhedstjek, til løsninger, der kan styrke behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme. IDA hilser det velkommen, at udviklingen skal ske i et innovativt samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører og private virksomheder, og roser regeringen for gennem kronikerpakkerne at ville udbrede teknologiske løsninger, der kan gøre hverdagen lettere for mennesker med kroniske sygdomme. 

“Regeringen ser – ligesom IDA – det store potentiale, der ligger i at bruge sundhedsteknologi til at løse manglen på arbejdskraft og det voksende behov for både forebyggelse og behandling af mennesker, der lever med kroniske sygdomme. Vores undersøgelser viser, at danskerne er klar til at dele deres data til sundhedsformål, så længe der passes godt på dem. Samtidig er der et væld af interessante nye teknologier, som bidrager til gode forløb for borgere i sundhedsvæsenet og assisterer de sundhedsfaglige til at træffe bedre beslutninger. Det skal alt sammen bidrage til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet og ældreplejen i de kommende år,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Der lægges derudover op til en ny strategisk satsning på velfærdsteknologi i ældreplejen ved blandt andet at udbrede moden teknologi og udbrede teknologiforståelse hos medarbejderne. 

Det hilser IDA velkommen, men påpeger, at der er behov for en national strategi helt generelt for udbredelsen af både sundhedsteknologi og velfærdsteknologi i hele sundhedsvæsenet. 

“Når vi skal lave ny teknologi, er inddragelse af borgere, medarbejdere og ingeniører afgørende for, at teknologier kan bruges og tages godt imod. Derfor er det godt, at der i en strategisk satsning i ældreplejen er fokus på teknologiforståelse, men der er behov for en samlet plan for sundheds- og velfærdsteknologi på tværs af hele sundhedsvæsenet og ældreplejen. Ellers risikerer vi simpelthen, at for mange potentialer går tabt,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA. 

Kunstig intelligens på agendaen

Hvis man søger på “AI” og “kunstig intelligens” i regeringsgrundlaget, dukker det op sammenlagt 51 gange. Hvis man søger på de samme ord i regeringsgrundlaget fra 2022, dukker det op 0 gange.  

Kunstig intelligens har for alvor fået politisk fokus, og i regeringsgrundlaget går det igen på tværs af områder i samfundet.  

Regeringen vil blandt andet udvikle en national strategi for brugen af kunstig intelligens i uddannelsessektoren, styrke den digitale suverænitet og gå forrest i reguleringen af tech-giganternes afhængighedsskabende design i de sociale medier. 

Det er vigtigt, at vi kommer hurtigt i gang med at udnytte potentialet i den nye teknologi og samtidig sikrer, at vi tager nødvendige forholdsregler for at beskytte vores børn, borgere og demokrati. Og det er netop den balance, der er brug for, siger Laura Klitgaard:    

“Kunstig intelligens skal ud at virke i samfundet, og sætte os i stand til at gøre mere, end vi kan i dag. Samtidig skal vi være opmærksomme på, hvordan teknologien påvirker det danske arbejdsmarked, og hvordan vi sikrer, at alle får mest ud af de mange løsninger, der ser dagens lys. Det kræver, at man har de rette kompetencer, og det starter i skolen. Derfor er jeg også rigtig glad for, at regeringen vil styrke teknologiforståelse i skolen og sætte bedre rammer om brugen af kunstig intelligens i hele uddannelsessystemet.”

Et arbejdsmarked til tiden

Et vigtigt element i regeringsgrundlaget er det nye velfærdsforlig, som skal skabe ro om fremtidens pensionsalder, understøtte en mere fleksibel tilbagetrækning, reducere stress og skabe bedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Det er et godt initiativ, som kræver et grundigt arbejde, siger forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen. 

“Arbejdsliv er i udvikling, og det samme er vores medlemmers behov, der i høj grad efterspørger fleksibilitet igennem hele arbejdslivet. Derfor er det positivt, at regeringen inviterer arbejdsmarkedets parter med til at drøfte disse spørgsmål, så vi kan se på dem i dybden men også i sammenhæng. Hos IDA glæder vi til at bidrage og følge med i arbejdet,” siger hun.

IDA ser samtidig positivt på regeringens ambitioner om en mere fleksibel tilbagetrækning og færre barrierer mellem pension og arbejde. 

Det er særdeles positivt, at regeringen vil give mulighed for at sætte ratepensionen på pause. Det vil give folk mulighed for at vende tilbage på arbejdsmarkedet i en periode uden at blive ramt hårdt skattemæssigt, og det kommer til at betyde meget for vores medlemmer, der er i slutningen af deres arbejdsliv. 

Hvis virksomhederne skal kunne holde på deres erfarne og dygtige medarbejdere længere, skal vi tale meget mere om fleksibel tilbagetrækning og ikke kun om pensionsalder. Vi vil derfor opfordre regeringen til at se på mulighederne for, at man kan gå på delpension, samtidig med at man starter en delvis udbetaling af ens egen pensionsopsparing.

Kompetencer til at løse tidens store udfordringer

Det er også vigtigt, at regeringen har øje for, at det kræver de rette kompetencer, hvis vi skal stille Danmark godt og give vores virksomheder de bedste betingelser nu og i fremtiden.  

”Regeringens ambitioner for et styrket forsvar, forbedret cybersikkerhed, skærpede klimamål og forbedret konkurrenceevne peger alle sammen på et stort behov for kompetencer inden for teknologi, it og naturvidenskab. Derfor er det selvfølgelig væsentligt, at regeringen vil oprette 2.000 ekstra studiepladser på uddannelser primært inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Dem har vi brug for,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Ifølge en prognose fra IDA vil Danmark i 2040 mangle 20.400 ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater. Samtidig viser analyser fra EU, at der i EU er brug for flere ingeniører, end der uddannes i øjeblikket, hvis vi skal løfte den europæiske konkurrenceevne.  

Derfor er det vigtigt, at vi styrker uddannelserne og uddanner flere inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag og med et særligt fokus på de kompetencer, som regeringens mange teknologitiltag kræver. 

Opbygning af kompetencer handler også om forskning og udvikling. Derfor er det positivt, at regeringen vil investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig forskning. Til gengæld er det en udfordring, at virksomhederne får dårligere muligheder for at trække udgifter til forskning og udvikling fra i skat.  

I IDA er vi enige i, at ordningen om forskningsfradrag kan gøres bedre – især for mindre virksomheder, som ofte oplever, at reglerne er uklare. Men netop fordi færre af de mindre virksomheder investerer i forskning og udvikling, burde regeringen have forbedret ordningen frem for at svække den.

Tættere på forsvaret og forskningen

Europa skal stå stærkere og handle mere selvstændigt i en tid præget af krig og geopolitiske spændinger.

Derfor hilser IDA det velkommen, at regeringen vil fortsætte arbejdet med en forsvarsindustriel strategi og etablere et systematisk samarbejde mellem Forsvaret og det danske forsknings- og innovationssystem, så forsvaret bedre kan følge teknologiudviklingen i krigsførelse. 

“I den nye geopolitiske virkelighed er ingeniøren på mange måder lige så vigtig som soldaten. Den nye virkelighed kalder på teknologisk uafhængighed og stærkere strategiske alliancer i Norden og Europa, og det kræver, at samarbejdet mellem industri, forsvar og forskning styrkes,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Regeringen fastholder, ikke overraskende, målet om at bruge 5 pct. af BNP på forsvar og beredskab. For at sikre størst muligt samfundsudbytte af investeringerne og styrke samarbejdet mellem forsvar, forskning og industri mener IDA, at mindst 2 pct. af det danske forsvarsbudget bør gå til forskning og udvikling, stigende til 5 pct. i 2035. Det skal bidrage til, at Danmark står stærkere i en urolig tid.  

“Uden mere forskning og udvikling i forsvarsbudgettet gør vi os unødigt afhængige af andre i en tid, hvor Danmark og Europa har brug for at sætte retningen selv,” siger hun.

Mere strøm og grøn energi

Regeringen lægger op til en markant udbygning af elnettet frem mod 2035 og en akutplan for energinet, hvor adgang prioriteres efter samfundsbidrag. Det er på høje tid.  

“Særligt elnettet er ekstremt vigtigt. I et CO2-neutralt samfund skal meget mere køre på strøm. Derfor er det meget positivt, at Energinet vil få mulighed for mere proaktiv udbygning samt på den korte bane at prioritere, hvem der får adgang til elnettet baseret på samfundshensyn," siger Laura Klitgaard.

Samtidig lægges der op til at udnytte Danmarks store vindressourcer i Nordsøen med et tredje havvindsudbud, og de første udbud af de 300 GW havvind, der sikrer, at danske havarealer stilles til rådighed for europæisk forsyningssikkerhed.  

Det er vigtigt, fordi de danske arealer til havvind er blandt de bedste i Europa og kan generere langt mere strøm end, hvad Danmark selv kan bruge. Derfor er det positivt, at regeringsgrundlaget lægger op til, at blandt andet Tyskland kan få adgang til arealerne på en måde, hvor de bærer omkostninger og risici forbundet med investeringerne.  

Derudover lægges der op til en skærpelse af Danmarks klimamål i 2035 til 85% og et fokus på det forbrugsbaserede CO2-aftryk, mens der er flere gode tiltag som en national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi. IDA har med Circularity Gap Report, Katalog for Affaldsforebyggelse og Cirkularitet og senest med Kritiske råstoffers betydning for grøn omstilling sat fokus på behovet for at se på Danmarks ressourceforbrug.  

“Det er nødvendigt, at Danmark vælger at styrke sine klimamål i en tid, hvor andre lande tøver. Nu skal vi vise, at der er handling bag løfterne, og det glæder vi os til at bidrage til i IDA,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.