Ny verdensorden kræver bedre samspil mellem politik og videnskab

Bragt i Berlingske den 4. april 2026

Af Laura Klitgaard, formand, Ingeniørforeningen, IDA, Kaare Nielsen, grundlægger, POMUS og David Budtz Pedersen, professor, AAU.

I december 2023 annoncerede præsident Macron etableringen af et præsidentielt videnskabsråd med 12 franske topforskere. Formålet var at placere videnskaben tættere på de politiske beslutningsprocesser – inspireret af det rådgivningsorgan, der bistod den franske regering under covid-19-krisen.

Frankrig er ikke alene. Lignende modeller findes i blandt andet Storbritannien, Holland, USA og EU. Vi foreslår, at den kommende regering etablerer et tilsvarende videnskabeligt rådgivningsorgan i Danmark forankret i Statsministeriet – med en Chief Science Advisor i spidsen – tilpasset dansk politisk kultur.

Danmark og Europa står over for et markant ændret trusselsbillede, klimakrise og en intensiveret geopolitisk teknologikonkurrence, hvor teknologisk lederskab i stigende grad er afgørende for sikkerhed, velstand og national handlekraft. Politiske beslutninger kræver derfor i stigende grad indsigt i avancerede teknologier og komplekse geopolitiske forhold. Behovet for hurtig og direkte adgang til den nyeste viden vokser – og det stiller nye krav til både embedsværk og politikere.

Forsvarsområdet er et tydeligt eksempel. De kommende milliardinvesteringer er både teknologisk og politisk komplekse og vanskelige at tilrettelægge for embedsmænd og folkevalgte. Samtidig udvikler kritiske teknologier som kunstig intelligens, kvante- og bioteknologi sig hastigt. Det understreger behovet for en mere systematisk og videnskabsbaseret tilgang til politisk rådgivning, hvor muligheder og risici ved nye teknologier identificeres tidligt.

Internationale organisationer som FN, OECD, WHO og EU-Kommissionen samt flere europæiske lande har udviklet modeller for videnskabelig rådgivning tæt på den politiske beslutningsproces. Fælles for dem er, at beslutningstagere får adgang til uafhængig og evidensbaseret viden, der styrker strategisk fremsyn og reducerer risikoen for beslutninger på et utilstrækkeligt grundlag.

I Storbritannien rådgiver en Chief Scientific Adviser regeringen fra Downing Street med støtte fra forskningsrådgivere i ministerierne. I EU leverer Scientific Advice Mechanism rådgivning til Kommissionen gennem et netværk af forskere og udpegede rådgivere. I USA rådgiver Office of Science and Technology Policy præsidenten om videnskab og teknologi på tværs af økonomi, sikkerhed, sundhed og miljø.

Erfaringerne viser, at effektiv videnskabelig rådgivning kræver direkte adgang til regeringsniveauet samt stærke forbindelser til forskningsmiljøerne, så ny viden hurtigt kan omsættes til politisk relevante anbefalinger.

I Danmark viser Magtudredningen 2.0 samtidig, at Folketinget behandler flere og mere komplekse lovforslag end tidligere – ofte under betydeligt tidspres. Mange politiske aftaler forhandles desuden bag lukkede døre. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi sikrer tilstrækkelig videnskabelig ekspertise i den politikudvikling, der foregår i ministerierne og i de centrale forhandlingsrum.

Danmark har allerede et stærkt økosystem for faglig rådgivning til de enkelte ministerier. Men på regeringsniveau – særligt i akutte situationer – mangler der en tydelig indgang til forskningsbaseret viden.

Derfor foreslår vi et nationalt videnskabeligt rådgivningsorgan forankret i Statsministeriet, inspireret af internationale modeller og danske institutioner som Det Økonomiske Råd. Funktionen skal kunne levere rådgivning i krisesituationer, i løbende politikudvikling og i langsigtede strategiske satsninger. Samtidig skal den fungere som bindeled mellem forskere, embedsværk og politikere og understøttes af et mindre sekretariat.

En model med tidsbegrænsede udlån af forskere fra universiteter og forskningsinstitutioner i tre til fire år kan sikre både faglig tyngde og tæt kontakt til forskningsmiljøerne. Samtidig kræver rollen politisk forståelse for at kunne navigere i det politiske system.

International forskning viser, at evidensbaseret politik kræver mere end enkeltstående ekspertbidrag. Det kræver et sammenhængende økosystem, hvor forskningsbaseret viden kobles til politiske behov gennem faste institutioner og processer.

I en mere teknologidrevet verdensorden er tiden derfor inde til at styrke samspillet mellem videnskab og politik i Danmark. Et nationalt videnskabeligt rådgivningsorgan i Statsministeriet vil være et vigtigt skridt i den retning – og kan sikre, at regeringen har adgang til den nødvendige viden, før den næste krise rammer.