Færre ingeniører er et nationalt underskudsprojekt

Bragt i Børsen

Af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark og Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen IDA og Anders Bjarklev, rektor på DTU

Prøv at opliste alle de virksomheder i dansk erhvervsliv, du kan komme i tanke om, som enten bidrager til den grønne omstilling, life science-industrien eller kritisk infrastruktur. Det er mange.

Prøv herefter at finde bare én af dem, som ikke har en betydelig andel ingeniører ansat. Det er så godt som umuligt.

Ifølge en ny rapport, udarbejdet for DTU af HBS Economics, er det f.eks. hele 17,7 % af alle beskæftigede inden for grøn omstilling, der er højtuddannede, som er uddannet fra DTU. Inden for life science udgør andelen 18 % og inden for kritisk infrastruktur er der tale om 10,4 %.

Fremover vil efterspørgslen på ingeniørerne kun stige. Det kan vi, der står som repræsentanter for dansk erhvervsliv i dette debatindlæg, skrive under på.

Det samme kan ingeniørforeningen IDA, hvis seneste prognose viser, at Danmark i 2035 vil mangle 16.500 kandidater inden for IT-, teknik- og ingeniørområdet.

Den oplagte løsning? Det er selvfølgelig at uddanne flere ingeniører.

Men det er ikke den nuværende plan.

Som følge af SVM-regeringens universitetsreform skal der i stedet uddannes færre. På DTU, der er den uddannelsesinstitution i Danmark, som uddanner flest ingeniører, betyder det, at der skal uddannes 4.200 færre ingeniører frem mod 2035.

Det er svært at forstå, hvordan den tidligere regering midt i en sikkerhedspolitisk krisetid, hvor blandt andet energiomstilling og kritiske teknologier spiller en væsentlig rolle for Danmarks sikkerhed og forsvar, har kunnet lave en aftale, der beskærer uddannelserne på ingeniørområdet.

Færre ingeniører er ikke kun et tab for dansk erhvervsliv. Det er også et tab for hele det danske samfund, der går glip af bæredygtige løsninger, innovation og ikke mindst vækst.

HBS Economics analyse viser, at det reducerede optag af bachelorer på DTU vil koste op mod en halv mia. kr. årligt for Danmarks BNP.

Vender vi regnestykket på hovedet, viser de nye tal til gengæld også, hvad Danmarks BNP ville få tilført, hvis der i stedet blev uddannet flere.

Hver civilingeniør, der uddannes fra DTU, bidrager nemlig i gennemsnit med 41 millioner kr. til Danmarks BNP hen over et helt arbejdsliv. 41 millioner.

Læg dertil at deres skatte- og afgiftsbetalinger – fratrukket udgifter til f.eks. uddannelse, sundhed og velfærd – udgør et plus på hele 20 millioner.

Budskabet fra Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Ingeniørforeningen IDA og DTU til den kommende regering er derfor klart: Der skal uddannes flere ingeniører, ikke færre.

Det politiske svar har tidligere været, at de unge bare kan tage en af de ledige ingeniørstudiepladser uden for de største danske byer. Men det bør ikke være et nulsumsspil. De unge, som gerne vil være ingeniører, bør kunne blive det, uanset hvor I landet, de drømmer om at uddanne sig.

Så sent som i sommers måtte DTU afvise 789 kvalificerede 1. prioritetsansøgere - mens mange af pladserne ude i landet forblev ledige.

Det er et tab for alle parter, når universiteterne må sige nej til at uddanne dygtige unge, der gerne vil være ingeniører. Vi ved, de kommer hurtigt i beskæftigelse, og de tilfører samfundet en enorm værdi.

Skal Danmark løse problemet med den massive mangel på ingeniører, og samtidig løfte BNP og konkurrencekraft inden for de kritiske sektorer, må sektordimensioneringen fjernes.

Det er til gavn for erhvervslivet. For væksten. Og ikke mindst for samfundet.