Fremtidens arbejdspladser kræver mere end krudt og kugler

Bragt i Børsen

Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Laura Klitgaard, formand, formand IDA

Lia Leffland, akademidirektør, ATV,

Mikkel Haarder, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed, DI 

I juli var der mange besøg fra politikere fra hele EU. Med formandskasketten har Danmark en unik mulighed for at sætte dagsordenen i unionen. 

Vi håber, at de kommer til at have fokus på det, der skal sikre EU i fremtiden.

Forskning i fremtidens teknologier er helt afgørende, hvis vi som kontinent skal være konkurrencedygtigt i en stadig mere omskiftelig verden. 

Siden 2016 har Danmark haltet efter, når det gælder investering i offentlig forskning og udvikling. Vi bruger kun 1 pct. af bnp på offentlig forskning - det er for lidt, set i forhold til den geopolitiske konkurrence, hvor særligt USA og Kina i disse år teknologisk stikker af fra os europæere. 

Derfor foreslår vi en ny københavnermålsætning: I alt 4 pct. af bnp bør anvendes til forskning og udviklingsaktiviteter i Danmark i 2030, heraf 1,5 pct. af bnp til offentlig forskning. 

Ligesom Barcelona-målsætningen i 2002 satte retningen for EU, skal Danmark nu vise europæisk lederskab som formandsland: Danmark bør springe det glasloft, som tidligere forskningsambitioner har sat, og bruge nye penge på at løfte investeringer i bl.a. forsvarsteknologi, innovation og sikkerhed. 

Det handler ikke om flotte målsætninger på papiret. Det handler om strategisk autonomi og fremtidens arbejdspladser. 

Et sted at starte er at afsætte et milliardbeløb i forskningsreserven for 2026 til teknologisk udvikling i Danmark. Det er investeringer i AI, kvanteteknologi, store robotter, chip og grøn produktion. 
Det er her, fundamentet for en konkurrencedygtig og uafhængig industrination lægges. Skal det blive en succes, så er det dog afgørende, at vi får det lidt tekniske på plads. 

I disse år investerer Danmark historisk i Forsvaret. 

Hvis man skal have et konkurrencedygtigt forsvar, skal man have den nyeste teknologi, og derfor skal vi i Danmark og Europa være med helt fremme og udvikle fremtidens forsvarsteknologier. 
 
I dag betales forskningen udelukkende af den såkaldte “civile forskningsreserve”, altså de penge, finansloven giver til forskning i teknologier som grønne teknologier, infrastruktur og sundhedsvæsnet. I stedet bør Forsvaret selvfølgelig have sin egen udviklingspulje i forsvarsbudgettet, så de kan lade de civile forskningsreserver blive brugt til det, de er tiltænkt. 

Hvis vi ikke investerer massivt i udviklingen af ny teknologi, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi om få år eksempelvis har verdens mest avancerede forsvarsteknologi på hylderne - f.eks. kampfly - men ingen ingeniører, faglærte eller virksomheder til at udvikle og bygge de løsninger, vi skal leve af. 

Derfor: Giv Forsvaret sin egen udviklingspulje til udvalgte teknologiprogrammer uden for det civile forskningsbudget - og lad forskningsreserven investere i det, der styrker vores konkurrenceevne, skaber arbejdspladser og sikrer Danmarks teknologiske uafhængighed.