Teknologisk suverænitet er nøglen til forsvar og sikkerhed

Bragt i Børsen

Der er sjælden enighed her til lands om, at truslerne mod Danmark på kort tid har vokset sig langt større, end vi på nogen måde havde forestillet os. Det kræver handling, hvilket der også er bred enighed om. Men spørgsmålet er, hvilken tilgang der er den klogeste. 
  
De geopolitiske spændinger gør utvivlsomt, at vi nu står ved en skillevej, og at der er brug for et sæt sikre og erfarne hænder på rattet, så turen ikke bliver for bumpet. For selv om hylderne var tomme, er det næppe kun den rette vej at tage den store pung frem og gå efter at købe alt i udlandet. Danmark har nemlig en række styrkepositioner inden for udvalgte forsvarsteknologier, og hvis vi i højere grad også tilstræber at være selvforsynende, skal vi vælge en vej med både nytænkning og nybrud. 
 
Vi kommer nemlig ikke uden om, at forsvarspolitik er teknologipolitik. Det ses på mikroniveau dagligt i felten i Ukraine, hvor kampene tabes eller vindes alt afhængig af, om soldaterne har de rette teknologier og de rette kompetencer. Ukraine har på imponerende vis opbygget kompetencer inden for droner, der indtil videre har været en udslagsgivende faktor for, at de ikke er blevet invaderet af russerne. På makroniveau handler det med al tydelighed om, at Europas suverænitet og velfærd er truet, hvis vi er alt for afhængig af teknologier fra andre kontinenter.  
 
Det er derfor åbenlyst, at Danmark og Europa skal være mere teknologisk uafhængig inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi. Det gælder både tungt materiel og ammunition, men også inden for dual-use teknologier – som både kan bruges civilt og forsvarsmæssigt. En klarere prioritering af flere midler til forskning, innovation og dual-use teknologier vil ikke kun styrke forsvaret, men også bidrage til den generelle samfundssikkerhed og beredskabet. Ved at investere i disse teknologier, skaber vi samtidigt fundamentet for, at vores samfund er bedre rustet til at håndtere andre kriser og nødsituationer. Dette vil skabe en mere robust og modstandsdygtig infrastruktur, som kan beskytte borgerne og opretholde vigtige samfundsfunktioner under alle forhold. 
 
En sådan overgang til strategisk autonomi for Europa og Danmark kommer ikke fra den ene dag til den anden. Men vil vi for alvor ned ad den vej, hvor vi opnår selvstændighed på mellemlang og lang sigt, skal beslutningen tages i dag. 
 
Det vil indebære, at vi politisk beslutter at styrke de strukturer, som bygger bro mellem Forsvarets behov og civilsamfundet i form af forsvarsindustrien og vidensinstitutionerne. Det kræver, at en væsentlig større del af forsvarsbudgettet målrettes forskning og udvikling, og at der sættes en retning for det i den kommende forsvarsindustrielle strategi. 
  
Denne bro har ikke været prioriteret i mange år herhjemme. Det står i grel kontrast til, hvordan vores nordiske venner prioriterer, og hertil kommer, at Danmark er bundskraber set i forhold til, hvor meget vi bruger af forsvarsbudgettet til forskning og udvikling. Der bruger andre lande omkring os væsentlig mere. 
  
Men vi skal ikke kun se mod de andre lande i Norden. EU er ved at opbygge strukturerne og finde pengene til at styrke den europæiske forsvarskapacitet og opprioritere teknologiudviklingen. Det ses i EU's nye hvidbog inden for forsvaret, som kommer med bud på både finansiering og teknologiske forsvarsprioriteringer samt etablering af EU's forsvarsfond - European Defence Fund (EDF) - tilbage i 2021. EU har også for nyligt lanceret en forsvarsindustriel strategi. 
  
Den samme prioritet har NATO haft i årevis gennem NATO Science and Technology Organization (STO), som grundlæggende er et netværk med 5.000 forskere, ingeniører og analytikere fra regeringer, industrien og den akademiske verden på tværs af NATO og partnerlande. Forsvarsministrene i NATO-landene har senest netop vedtaget en S&T-strategi, hvor udviklingen af en række teknologiområder skal prioriteres. Det bør også forpligte Danmark. 
 
Vi har fra dansk side opprioriteret pengene til at løfte forsvaret gennem de nationale forsvarsforlig. Men det er vigtigt, at Danmark kommer med på den vogn, der kører ned ad teknologisporet. 
 
Derfor skal vi have seriøse teknologiprogrammer inden for de områder, hvor Danmark har en række teknologiske styrkepositioner og som samtidig afspejler prioriteter i opbygning af EU's og NATOs forsvarskapacitet, samt understøtter Forsvarets langsigtede teknologibehov.  
 
Teknologiprogrammerne kan være i form af konkrete og langsigtede ordrer til danske teknologivirksomheder, der i samarbejde med vidensinstitutioner kan sikre, at vi som nation ikke bliver hægtet af. Det kan ske ved at rette et endnu større fokus på droner og styrkelse af cybersikkerheden gennem projekter som Security Tech Space. 
 
Kun ved at samtænke forsvar og teknologi bliver vi ikke bare stærkere, men også klogere.