Uden investeringer når vi aldrig Kina

Bragt i Børsen

Det ser skidt ud for EU, når man ser på, hvor morgendagens teknologier udvikles og produceres. 
Ifølge Australian Strategic Policy Institute (Aspi) er Kina det førende land inden for 57 ud af 64 ledende teknologier, mens USA sidder på de sidste syv. 

Det er i sig selv nedslående læsning, at EU ikke formår at kæmpe sig op i toppen af listen med bare én teknologi. Det øger samtidig risikoen for, at vi i fremtiden bliver endnu mere afhængige af udenlandske magter. 

Aspi finder også, at der er en middel eller høj risiko for, at kineserne opnår monopol inden for 42 af de undersøgte teknologier. 

Imens kæmper vi i Danmark og resten af EU med at få den grønne omstilling i gang. Den store satsning på Northvolt ser ud til at fejle, og havvindudbud er ikke kun i Danmark endt i skuffelse. 

Samtidig oversvømmes vi af kinesiske solceller, elbiler og andre kunstigt billige produkter, som den kinesiske stat aktivt bruger til at underminere de europæiske industriers rentabilitet. 

Alt er dog langtfra tabt, og som vi i IDA har vist , er Danmark blandt de mest innovative lande i verden. Det viser, at det er muligt at være i front, selvom man er en del af EU. 

Ikke desto mindre er der behov for et europæisk strategiskifte - for som udenrigsminister Lars Løkke så rammende har formuleret det: ”Det er svært at forblive en vinder i en taberregion” 

Det er en konklusion, der deles af mange og f.eks. også er beskrevet i Draghis rapport fra i sommer om situationen for den europæiske konkurrenceevne. 

Det er nemt at fokusere på udfordringer med bureaukrati, og uden tvivl er det også en hindring for mange. Det er dog vigtigt at huske på, at den enes bureaukrati er den andens forbrugerbeskyttelse. 

Hvis vi fortsat vil værne om naturen, arbejdstagerrettigheder osv., kan vi ikke undgå en vis mængde bureaukrati sammenlignet med andre regioner, hvor disse hensyn fylder mindre. 
 
Derimod er det langt vigtigere at adressere de manglende investeringer og tilpasse vores arbejdsmarked til fremtidens behov. Draghi har påpeget, at EU skal investere 800 mia. euro mere hvert år, og for at finde de penge må flere værktøjer tages i brug. 

Fælles europæisk gæld kan meget vel blive nødvendig, men det er afgørende, at sådanne midler investeres med øje for fælles mål frem for medlemslandenes individuelle ønsker. 

Offentlige midler alene vil dog ikke være nok. De private investeringer skal også aktiveres. Her kan Danmark spille en afgørende rolle, da vores pensionsformuer, sammen med Hollands og Sveriges, tilsammen udgør 62 pct. af den europæiske pensionsformue. 

Vi har derfor betydelige private midler, der kan bruges, og det bør undersøges, om pensionsselskaberne i dag har de rette muligheder for at investere i de områder, der skal danne fundamentet for vores fremtidige velstand. 

Derudover bør vi udbrede vores stærke pensionssystem til andre europæiske lande. Det vil ikke kun styrke statsfinansernes holdbarhed, men også opbygge en europæisk pengetank, som bedre kan matche den amerikanske, hvor pensionsformuerne udgør 142 pct. af bnp mod kun 32 pct. i EU. 

Dette skal naturligvis ske på en måde, hvor vi undgår fejl som dem, vi ser i Northvolt-projektet. Her kunne fælles gæld måske afdække de største risici. For at EU skal være arnestedet for fremtidens teknologier, er det desuden nødvendigt at øge forskningspriori teringen. I USA udgør de samlede forskningsinvesteringer 3,59 pct. af bnp - et niveau, der ikke matches af noget europæisk land.

Faktisk kommer kun Sverige, Belgien, Østrig og Tyskland over 3 pct. I Danmark ligger vi på 2,99 pct. - noget, som nemt ville kunne øges, hvis vi f.eks. stoppede med at modregne hjemtagne EU-midler i vores egne forskningsbudgetter. 

De rette kompetencer Men selv alle verdens investeringer vil ikke sikre os en plads i teknologikapløbet, hvis vi ikke også skaffer de rette kompetencer. For at EU kan lykkes med den grønne og digitale omstilling, vil der være brug for kvalificeret arbejdskraft på mange niveauer. 

Særligt deler vi Draghis bekymring om, hvorvidt vi har nok stem-uddannede. Han fremhæver, at der frem mod 2035 skal skabes omkring 2 mio. nye ingeniørjob, hvis vi i EU skal lykkes med vores strategiske satsninger. 

Det rejser det oplagte spørgsmål: Har vi forberedt os godt nok på fremtidens kompetencebehov? Spørgsmålet understreger, at der i høj grad er behov for en samlet stem-strategi. 
 
Dette skal ikke kun ses i lyset af de massive digitale og grønne udbygninger, vi står over for. Det er også afgørende for at sikre, at innovation og udvikling i fremtiden finder sted i EU og ikke ude i resten af verden. Offentlige midler alene vil ikke være nok. De private investeringer skal også aktiveres