19.04.2022
0 min læsetid

Eksperter: Reguler brugen af kunstig intelligens

Brugen af kunstig intelligens (AI) i den offentlige sektor vil i de kommende år vokse så hurtigt, at der er akut brug for at regulere teknologien og dens anvendelsesområder, hvis borgernes tillid til digitaliseringen af velfærdsstaten skal fastholdes

IDA

af IDA

Der skal være fuld transparens, når offentlige myndigheder benytter algoritmer til at træffe beslutninger om borgerne, lyder det fra SIRI-kommissionen i en ny rapport.

Brugen af kunstig intelligens (AI) i den offentlige sektor vil i de kommende år vokse så hurtigt, at der er akut brug for at regulere teknologien og dens anvendelsesområder, hvis borgernes tillid til digitaliseringen af velfærdsstaten skal fastholdes.

Der skal indføres dataetiske konsekvensvurderinger af al ny lovgivning på lige fod med økonomiske og miljømæssige beregninger, og både borgere, medarbejdere og it-eksperter skal tages med på råd, når der indføres AI i sagsbehandlingen, så der er fuld transparens om brugen af ny teknologi.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra eksperterne i SIRI-Kommissionen, som i den nye rapport ”En fremtidssikret velfærdsstat med AI” præsenterer en borgervision for, hvordan AI kan anvendes til fælles gavn – og hvornår den ikke bør tages i brug.