Følsomme personsager skal ikke behandles med AI

Det er ikke et retssamfund værdigt, at flere af landets kommuner benytter oversættelsesprogrammer som Google Translate til at kommunikere med ukrainske flygtninge i sager om tvangsfjernelse af børn.

Det fastslår Ingeniørforeningen IDA forud for et samråd i Folketingets socialudvalg, hvor socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) skal redegøre for lovligheden af, at kommuner bruger Google Translate som oversættelsesredskab i tvangsanbringelsessager.

Ifølge Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i IDA, er det dybt uansvarligt, hvis myndighederne begynder at basere socialpolitik af så personligt indgribende karakter på en kunstig intelligens med alt, hvad det indebærer af fejlkilder.

”Ikke nok med, at brugen af Google Translate giver risiko for fejlagtige oversættelser, misforståelser og dermed faktuelt forkerte informationer, som kan skade den enkelte persons eller families sag. Det er også dataetisk helt uforsvarligt at lade Google være sagsbehandler for dybt personfølsomme samtaler”, siger Grit Munk.

Google som tolk

Samrådet er indkaldt af SF på baggrund af en række artikler fra DR om ukrainske familier, der har fået tvangsfjernet deres børn, og hvor Google Translate i flere tilfælde blev benyttet i stedet for en tolk.

I et konkret tilfælde havde Rudersdal Kommune hyret et privat konsulentfirma til at overvåge familiens dagligdag døgnet rundt. Kommunikationen skete med Google Translate på en telefon og medførte frustrationer for begge parter.

”Når vi står med sårbare familier, der både er påvirket af krigen i hjemlandet og alt det nye, de skal forholde sig til i Danmark, så virker det jo umenneskeligt at lade en dialog om mulig tvangsfjernelse foregå gennem Google Translate. Selvfølgelig kan det i visse situationer være svært at skaffe en tolk, men så må det tage lidt længere tid at få belyst alle hjørner af en sag. Vi skal ikke have AI ind i personfølsomme socialsager”, siger Grit Munk.