Forskningsreserven løfter ikke nok

Der skal afsættes langt flere midler til den hjemlige forskning, hvis Danmark skal op blandt de bedste nationer

af Ulrik Frandsen

De politiske partier på Christiansborg har i dag prioriteret midlerne i forskningsreserven for knap en milliard kroner, og selv om det er mange penge, hæver det ikke Danmark helt op, hvor vi bør være.

Det mener Sara Grex, der er formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget i Ingeniørforeningen, IDA.

”Flere af de midler, der i dag er afsat, tilgår den hjemlige tekniske og naturvidenskabelige forskning, hvilket jo er glædeligt. Seneste opdatering fra Danmarks Statistik viser dog, at det samlede offentlige forskningsbudget for 2017 endte på 0,99 pct. af BNP. Det er under regeringens egen målsætning om 1 pct., og derfor er det svært at bryde ud i den store jubel,” siger hun.

Den teknologiske udvikling går stærkt, og skal Danmark og danske virksomheder medvirke aktivt til at indfri FN’s verdensmål, er der ingen vej udenom at satse mere massivt på forskningen, end tilfældet er i dag, mener Sara Grex.

”Tiden er kommet til at udvise rettidig omhu og fornuftigt købmandskab. Hvis vi vil være med fremme i den teknologiske og naturvidenskabelige udvikling, bør det hjemlige offentlige forskningsbudget bevæge sig op til 1,5 pct. af BNP, og i højere grad rettes mod de områder, hvor de globale udfordringer er,” siger hun.

Sara Grex henviser til, at Danmark kun prioriterer omkring 17 pct. af den offentlige forskning på teknisk videnskab, hvilket placerer os i bunden af OECD.

”Hvis vi skal kunne konkurrere med omverden på viden, batter det ikke meget. De seneste opgørelser viser, at f.eks. Tyskland bruger 26 pct. og Belgien 30 pct. af de offentlige midler på teknisk forskning. Her er politikerne nødt til at vågne op, og begynde en skarpere prioritering, hvis Danmark skal være med blandt de bedste,” siger hun.