Nyhed

Hver syvende forsker er bekymret for udenlandsk spionage

Bekymringen for at blive kigget over skulderen af udenlandske spioner er en del af hverdagen for mange forskere på landets universiteter

Bekymringen for udenlandske spioner er en del af hverdagen for mange forskere på landets universiteter.
Billede: iStock

Den seneste vurdering af spionagetruslen mod Danmark fra PET slår klart fast, at flere lande udviser en stigende interesse for visse forskningsområder og teknologier, og det er på ingen måde ren spionfiktion for forskere på det tekniske og naturvidenskabelige område.

I en ny undersøgelse foretaget blandt 905 forskere på det tekniske og naturvidenskabelige område lavet af Ingeniørforeningen, IDA svarer 15 procent af forskerne, at de er bekymrede for udenlandsk spionage rettet mod deres forskning.

Det viser, at man skal tage efterretningstjenestens advarsler alvorligt, mener IDAs formand Laura Klitgaard.

”Det er bagsiden af at være en nation med en meget høj grad af innovation. Danmark er på en række teknologiske områder blandt de førende i verden, og det øger risikoen for, at fremmede stater vil forsøge at stjæle den nyeste viden fra forskerne på universiteterne. Med udsigt til øgede forsvarsudgifter vil den hjemlige forskning i sikkerheds- og forsvarsteknologi også få et løft, så her skal vi også være ekstra opmærksomme på fremmede magters spionage,” siger hun.

De største trusler kommer typisk fra lande som Kina og Rusland, men også Iran nævnes i sammenhæng med spionage mod den forskning, der foregår på danske universiteter.

Det værste, der kan ske, hvis dansk teknologi eller forskning ender i de forkerte hænder, er naturligvis, at det kommer til at udgøre en reel trussel mod vores sikkerhed. Indirekte vil spionage fra fremmede stater dog også kunne ramme danske arbejdspladser og forsvars- og eksportinteresser, og derfor er det vigtigt, at forskerne ved, hvor de skal gå hen, hvis de har mistanke om spionage, mener IDAs formand.

”Desværre viser undersøgelsen, at det kun er godt en tredjedel af forskerne, der ved, hvor de skal gå hen på deres arbejdsplads, hvis de har tvivlsspørgsmål eller mistanke om udenlandsk spionage af deres forskning. Det er ganske enkelt for få, og det viser, at der ligger et større og kontinuerligt oplysningsarbejde ude omkring på landets universiteter,” siger Laura Klitgaard.

I 2021 blev en russisk statsborger idømt tre års fængsel for spionage og udvist med indrejseforbud for bestandigt. Personen havde spioneret mod Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og den Aalborgbaserede energivirksomhed SerEnergy A/S, der blandt andet udvikler brændselsceller.

Læs mere:

Tema

Cybersikkerhed

Læs mere om cybersikkerhed og hvorfor det er vigtigere end nogensinde.

Tema

Nyt fra IDA

Læs nyheder om IDAs politiske arbejde og analyser.

Kontakt

Ring eller skriv

Har du brug for hjælp til dit medlemskab, eller vil du kontakte IDA?