11.03.2021
3 min læsetid

Kvinder vil gerne være ledere

Undersøgelse fra IDA viser, at rigtig mange kvindelige ansatte gerne vil prøve kræfter med ledelsesområdet.

Ole Haun

af Ole Haun

Morten Thiessen er formand for Ansattes Råd i IDA.

Men to barrierer begrænser dem: De mener ikke selv, de har kompetencerne, og de tror ikke, de kan få arbejds- og familielivet til at hænge sammen.

Kvindelige medarbejdere har fået øjnene op for muligheden for at blive leder. Ikke mindre end seks ud af ti adspurgte kvindelige medarbejdere i danske ingeniørvirksomheder siger, de er interesserede i at tage et lederansvar. To ud af ti er endda helt sikre på, at de gerne vil være ledere.

Det viser en ny undersøgelse om ligestilling og diversitet fra IDA. Undersøgelsen er foretaget blandt både kvinder og mænd i danske ingeniørvirksomheder, og den viser, at kvinderne er fuldt ud lige så interesserede i lederjobbet som mændene. For kvindernes vedkommende gælder det 62 procent, mens lederjobbet interesserer 61 procent af mændene. Alligevel er langt de fleste ledere mænd.

”Det er glædeligt, at der er så stort et lederpotentiale blandt kvinder, men samtidig står vi i et kæmpestort dilemma; Flertallet af kvinder vil gerne være ledere, alligevel er det kun et lille fåtal, der ender med faktisk at stå med et lederansvar. Det viser tydeligt, at der stadig er meget, vi skal arbejde med,” siger Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

Det er primært de unge kvinder, der har mod på lederansvaret. Blandt kvinder i alderen 20-30 år siger omkring 80 procent, at de muligvis eller helt sikkert er interesserede i en lederpost. Hos de 20 til 29-årge mænd er tallet lidt højere, nemlig 88 procent. Kvindernes interesse for lederskab daler til gengæld betydeligt, når de passerer 40-års alderen. Kun ca. 48 procent af kvinderne i alderen 40-50 år har et ønske om at blive leder, mens lidt over 70 procent af mændene i denne aldersgruppe bevarer interessen.

Kvinder skiller sig ud
Både blandt mænd og kvinder er det først og fremmest manglende erfaring, de oplever som en barriere for at blive leder. De er også enige om en barriere som manglende netværk.

Men på to afgørende områder skiller kvinderne sig markant ud: Manglende uddannelse og/eller formelle ledelseskompetencer opleves som en barriere for 24 procent af kvinderne. Her har kun 5 procent af mændene det på denne måde. Samtidig peger hele 39 procent af kvinderne på, at det vil blive svært at balancere arbejds- og familielivet som leder, mens kun 23 procent af mændene angiver dette.

”Kvinder er i den grad underrepræsenteret på lederposter i ingeniørverdenen, og her kan vi se de gamle kønsforskelle træde frem; Kvinder føler, de skal være 100 procent kompetente og opdaterede for at være klædt på til at søge en lederstilling. Mændene tager meget lettere på det. Samtidig kan vi se, at kvinderne stadig føler det største ansvar på hjemmefronten,” siger Morten Thiessen.

Morten Thiessen fremhæver, at det er nødvendigt at arbejdspladserne i højere grad ser på, hvordan de skaber work-life balance, også på lederposterne.

”Man bidrager ikke til mere diversitet, hvis normen for ledelsesarbejde er sen fyraften og konstant tilgængelighed. Nøglen til flere kvinder i ledelse er lige vilkår, et eksempel kunne være en ændret barselsorlov, så flere mænd bliver hjemme længere uden at blive straffet økonomisk.”

Kvinder i undertal

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er andelen af kvindelige topledere i den private sektor på 12 procent, mens 26 procent af mellemlederne er kvinder.

Underrepræsentationen skyldes ifølge - især de kvindelige - deltagere i IDAs undersøgelse, at flere mænd end kvinder søger lederstillinger. De kvindelige adspurgte, herunder også kvindelige ledere, mener også at kulturen på danske arbejdspladser gør det lettere for mænd at blive ledere, og at mandlige ledere oftere ansætter og/eller forfremmer andre mænd. Langt flere kvinder end mænd i IDAs undersøgelse mener i øvrigt, at der bør være flere kvindelige ledere end i dag.

Undersøgelsen er gennemført blandt IDA-medlemmer, både medarbejdere og ledere i private og offentlige virksomheder. 563 personer har deltaget, hvoraf 279  er ledere og 252 ikke-ledere. 359 kvinder har deltaget i undersøgelsen og 172 mænd. Analysen er afsluttet januar 2021.