Det er pærelet at registrere arbejdstid

Et bureaukratisk monster. Et overgreb. Unødigt bøvl og besvær.

Efter det blev alment kendt, at vi alle fra den 1. juli skal registrere vores arbejdstid, har det ikke skortet på kritik af de nye regler. Alt tyder dog på, at fortællingen om registrering af arbejdstid som en nærmest uoverstigelig byrde, er mere end overdrevet, når det gælder helt almindelige lønmodtagere.

En ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser, at omtrent tre ud af fire lønmodtagere på det danske arbejdsmarked allerede registrerer deres arbejdstid. Og spørger man dem, så svarer et overvældende flertal af dem, at tidsregistrering er alt andet end besværligt.

Helt konkret svarer 72 pct., at det ”slet ikke” eller i ”lav grad” er til besvær. Overfor det står sammenlagt 8 pct., som svarer, at tidsregistrering er til besvær i det daglige ”i meget høj grad” eller i ”høj grad”.

”En del af kritikken af tidsregistrering har nok snarere være båret af følelser end reelle udfordringer. I hvert fald når det gælder lønmodtagerne. Langt de fleste virksomheder, som bruger tidsregistrering i dag, har også en pragmatisk tilgang til det, og gør det af en årsag. I og med at de nye regler rummer metodefrihed for arbejdsgiverne, har jeg tiltro til, at man indfører systemer, som hverken bliver en tidsrøver eller problematisk for tilliden mellem ledelse og medarbejdere,” siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Baggrunden for indførelsen af tidsregistrering er den såkaldte ’Deutsche Bank’-dom fra EU-domstolen i 2019, som fastslår, at arbejdsgiverne skal sikre registrering af medarbejderes arbejdstid, så regler om hvileperioder og maksimal arbejdstid overholdes.

Som lønmodtager har du ret til at holde fri, restituere og derved passe på dig selv. Det nye bliver, at din arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid bliver overholdt.

IDA ser positivt på de nye regler. For med obligatorisk tidsregistrering bliver det lettere at beskytte medarbejdernes arbejdstid og løfte bevisbyrden i sager om arbejdstid og overholdelse af 48 timers-reglen. Samtidig ser IDA kravet om tidsregistrering som en beskyttelse mod arbejdspres og stress, som er massivt udbredt blandt medlemmerne.

Et anseeligt flertal af befolkningen bakker også op om tidsregistrering. 61 pct. svarer i befolkningsundersøgelsen, at de synes, det er godt, at der bliver ført regnskab over deres arbejdstid. Lidt flere end hver femte er modstander af tidsregistrering.

”Det vil være til medarbejdernes fordel, at der kommer mere fokus på arbejdstid. Jeg har en forhåbning om, at vi får syn for sagen og kan se, hvor meget den enkelte medarbejder rent faktisk arbejder. Og så håber jeg, at tidsregistrering vil blive brugt som et konstruktivt værktøj til dialog mellem ledelsen og medarbejderne om, hvordan arbejdstiden bliver tilrettelagt lokalt på arbejdspladserne,” siger Malene Matthison-Hansen.

Læs IDAs Q&A om registrering af arbejdstid her