Registrering af arbejdstid: Få styr på reglerne
Fra 1. juli 2024 blev det et krav, at din arbejdsplads har et system, hvor du skal registrere din arbejdstid.
Når vi skriver ”arbejdstid”, skal du vide, at der er to begreber om arbejdstid:
Der er den tid, som du bruger på at løse de opgaver, som du er ansat til, og som du skal have løn for. Den er selvfølgelig vigtig, men det er ikke den form for arbejdstid, som den nye pligt til tidsregistrering handler om.
Det nye krav om tidsregistrering retter sig mod det, som man kalder ”arbejdsmiljø-arbejdstid”, hvor formålet er at passe på din sikkerhed og sundhed som medarbejder.
Som lønmodtager har du ret til at holde fri, restituere og derved passe på dig selv. Det nye bliver, at din arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at de overholder reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.
IDA bakker op om det nye krav om tidsregistrering, fordi vi ser det som en beskyttelse mod arbejdspres og stress.
Læs nyhed: IDA ser positivt på de nye regler
Læs om reglerne for arbejdstid
Hvem skal tidsregistrere?
Loven om arbejdstid og dermed pligten til at registrere arbejdstid gælder for de allerfleste lønmodtagere, der arbejder i Danmark – uanset, om du er privat eller offentligt ansat.
Loven gælder ikke for administrerende direktører og selvstændige.
Såkaldte ”selvtilrettelæggere” er undtaget fra at tidsregistrere. Det kan være højtstående ledere eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid. I din ansættelseskontrakt skal der stå, at du er selvtilrettelægger.
Det er hensigten med loven, at undtagelserne skal bruges i begrænset omfang. Virksomheder kan heller ikke undtage hele grupper af medarbejdere, men det skal være en konkret vurdering af den enkeltes stilling. Der skal altså meget til, før du bliver betragtet som selvtilrettelægger og undtaget reglerne om tidsregistrering.
Er du i tvivl, eller uenig i din arbejdsplads’ vurdering af din stilling, kan du få rådgivning af IDA.
Er du "selvtilrettelægger" - klik her og få mere at vide
Log på og skriv til juridisk rådgivning
Hvad tæller som arbejdstid?
Arbejdstid er det tidsrum, hvor du er på arbejde og løser de opgaver, som er knyttet til din stilling. Har du mulighed for hjemmearbejde, er det selvfølgelig også arbejdstid, når du løser din arbejdsopgaver hjemmefra.
Pauser, overarbejde, når du besvarer mails om aftenen, eller når du står til rådighed for din arbejdsgiver, er som udgangspunkt også arbejdstid.
Læser du faglitteratur i din fritid af egen interesse eller får gode idéer i brusebadet, er det som udgangspunkt ikke arbejdstid.
Er du i tvivl, eller opstår der uenigheder med din leder om, hvad der tæller som arbejdstid, anbefaler vi, at du kontakter vores rådgivere i IDA.
Log på og skriv til juridisk rådgivning
Skal jeg også registrere min arbejdstid, hvis jeg er ansat med jobløn eller uden øvre arbejdstid?
Ja, kravet om tidsregistrering gælder også, når du er ansat på jobløn eller uden øverste arbejdstid.
Hvor nøjagtigt skal jeg registrere min arbejdstid?
Som udgangspunkt skal du registrere din samlede daglige arbejdstid. Hvis du arbejder i forskellige tidsrum i løbet af dagen eller aftenen, skal du derfor selv holde regnskab og lægge tiderne sammen.
Ifølge loven handler tidsregistreringen ikke om, at du skal registrere, hvor meget tid du bruger på forskellige opgaver. Men det er ikke ensbetydende med, at din arbejdsgiver ikke kan bede dig om en mere detaljeret tidsregistrering.
Ifølge loven skal du heller ikke registrere, hvornår du kommer og går. I praksis kan det dog være, at det er lettest for din arbejdsgiver at overholde og dokumentere reglerne, hvis du gør det. Det er op til den enkelte arbejdsplads, hvordan de vil implementere kravet om tidsregistrering.
Skal jeg selv lave et system til tidsregistrering, eller er min arbejdsplads forpligtet til at lave en løsning til mig?
Nej, det er ikke dig, der skal finde på en løsning til tidsregistrering. Det skal din arbejdsplads.
Kravet til dem er, at de skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at registrere den daglige arbejdstid. Inden for den ramme er der metodefrihed for den enkelte arbejdsgiver ift., hvordan registreringen af arbejdstid skal foregå.
Bliver jeg trukket i løn, hvis jeg arbejder mindre end min arbejdstid?
Der gælder fortsat de samme regler som i dag. Du skal arbejde de timer, som du er ansat til ifølge din ansættelseskontrakt (her står, hvor mange timer du skal arbejde på daglig eller ugentlig basis).
Er du fx offentligt ansat er du ansat til en 37 timers arbejdsuge, hvilket betyder, at din ugentlige arbejdstid i perioder kan variere, men over tid skal du arbejde 37 timer i gennemsnit.
Du kan godt aftale med din leder, at du i perioder arbejder mindre for derefter i en efterfølgende periode arbejde mere.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis du generelt arbejder færre timer, end du er ansat til, og du fratræder din stilling, kan din arbejdsgiver trække dig i løn for de timer, som du ikke har arbejdet ifølge din kontrakt.
Har jeg ret til at holde fri eller få udbetalt overarbejde, hvis jeg arbejder flere timer, end jeg er ansat til?
Du skal have adgang til dine egen tidsregistrering, så du kan kontrollere den. Det vil altid være en god idé at gå i dialog med din nærmeste leder, hvis du over en periode arbejder langt mere, end du bør. Det er jo netop den beskyttelse, der ligger i kravet om tidsregistrering.
I forhold til afspadsering eller udbetaling af overarbejde, gælder fortsat de regler, som er aftalt i din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst.
De nye regler omkring pligten til at tidsregistre skal derfor ikke forveksles med en fleksaftale.
Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver ikke følger loven om tidsregistrering eller ikke følger op på det?
Der er på nuværende tidspunkt ikke tilknyttet en sanktion over for arbejdsgiver, hvis de ikke opfylder kravet om tidsregistrering.
Men i det tilfælde, at en medarbejder rejser en sag mod en arbejdsplads, fordi de fx ikke har overholdt 48-timers reglen, kan det få negativ virkning for arbejdsgiver, at de ikke har overholdt deres pligt til tidsregistrering.
Kontakt IDAs rådgivere, hvis din arbejdsplads ikke overholder reglerne om arbejdstid og tidsregistrering.
Log på og skriv til juridisk rådgivning
Hvad sker der, hvis jeg ikke tidsregistrerer?
Du vil som lønmodtager være forpligtet til at registre din arbejdstid på samme måde, som du allerede er forpligtet til at følge de retningslinjer, politikker mv. som gælder på din arbejdsplads.
Det betyder så også, at hvis du konsekvent ikke tidsregistrerer, kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold. Det svarer til, at du ikke følger de øvrige politikker og retningslinjer, der er på arbejdspladsen.
Hvad bruges mine data om arbejdstid til?
Der er metodefrihed for arbejdsgiver til hvilket system, de vil bruge til at registrere arbejdstid, så derfor vil det også være forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvordan de gemmer data.
Husk, at formålet med tidsregistrering er en beskyttelse af dig og din sundhed, og det er det, som dine data om arbejdstid skal bruges til at sikre.
Tidsregistrering er derfor ikke et værktøj, hvor formålet er at kontrollere dig. Men er du bekymret for overvågning på din arbejdsplads, kan du læse om reglerne her: