Arbejdstid, overarbejde og jobløn: Her er de vigtigste regler
Hvis du er privatansat, er din arbejdstid kun i begrænset grad reguleret af lovgivningen. Din arbejdstid er i stedet noget, som skal fremgå af din ansættelseskontrakt, overenskomst eller en lokal aftale. Der er dog regler for, hvor mange timer du maksimalt må arbejde om ugen, hvilke pauser du har ret til, og hvor meget fritid du skal have mellem vagter.
Er du offentligt ansat akademiker, skal din gennemsnitlige arbejdstid være 37 timer om ugen. Du er dog forpligtet til at arbejde mere i et vist omfang.
Her kan du læse mere om de vigtigste regler, når det gælder arbejdstid.
Maksimal ugentlig arbejdstid: 48-timersreglen
Din arbejdstid må ikke overstige 48 timer om ugen i en periode på 4 måneder. Din arbejdstid må altså gerne være højere i nogle uger, hvis den er tilsvarende lavere i andre uger.
De 48 timer er inklusive overarbejde.
Hvileperiode: Du skal have fri 11 timer i døgnet
Du skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i løbet af et døgn.
Ved bestemte former for arbejde kan hvileperioden nedsættes, men ikke til mindre end 8 timer. Det vil dog yderst sjældent være relevant for IDA-medlemmer.
Se, hvornår hvileperioden kan nedsættes hos at.dk
Fridøgn: Du skal have én ugentlig fridag
Du har krav på at have fri ét døgn om ugen. Det vil sige, at der ikke må være mere end seks arbejdsdage mellem to fridøgn.
Frokostpause: Er den betalt?
En frokostpause varer 30 minutter på de fleste arbejdspladser. For offentligt ansatte er frokostpausen betalt og tæller som almindelig arbejdstid. Den rettighed kan kun ændres i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
Er du privatansat, er din frokostpause ikke betalt, medmindre det står i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Overarbejde: Dine pligter og rettigheder
Du er forpligtet til at tage overarbejde, hvis du bliver bedt om det. Denne hovedregel kan kun fraviges, hvis du er forhindret af noget vigtigt eller presserende.
Du skal være opmærksom på, at jo vigtigere arbejdet er for din arbejdsgiver, desto stærkere personlige grunde skal du have for at afvise det.
Medmindre det står i din kontrakt eller overenskomst, er der ingen faste regler for at varsle overarbejde. Dermed kan du være forpligtet til at påtage dig overarbejde med meget kort varsel, hvis du bliver bedt om det.
Jo kortere varslet er, desto mindre tungtvejende skal din årsag dog være for at afslå overarbejdet. Hvis din arbejdsgiver på et tidligere tidspunkt kunne have forudset behovet for at arbejde, er det også et argument for, at du kan afslå det.
Som privatansat har du kun ret til ekstrabetaling eller afspadsering, hvis det fremgår af dine ansættelsesvilkår eller overenskomst.
Det vil altid være en konkret afvejning af dine og din arbejdsgivers behov, om du skal acceptere overarbejde. Derfor bør du kontakte IDAs juridiske rådgivning, hvis du er i tvivl.
Kontakt IDAs juridiske rådgivning
Honorering ved rådigheds- og tilkaldevagt
Rådigheds- og tilkaldevagt uden for normal arbejdstid er et væsentlig vilkår i din ansættelse, som kræver en aftale. En aftale ved ansættelsens start eller senere, hvis arbejdsgiver ønsker at indføre rådigheds- og/eller tilkaldevagt.
I IDA anbefaler vi, at rammerne for ordningen bliver fastlagt: Hvilke tidspunkter skal du stå til rådighed? Hvor mange indgår i ordningen, og dermed hvor ofte skal du stå til rådighed? Hvor hurtigt skal du reagere på en henvendelse og hvordan skal du gøre det?
Når ovenstående er fastlagt, er det nemmere at opnå enighed om honoreringen. Her er der to modeller:
- Honoreringen er afhængig af antallet af konkrete henvendelser kombineret med en fast betaling for at stå til rådighed.
Her er fordelen, at der er fuld gennemsigtighed og sammenhæng mellem belastning og betaling. Ulempen er, at det administrativt kan være tungt, og at din indtægt varierer. - Honoreringen er en fast betaling, enten som et fast månedligt løntillæg eller som betaling, når man har vagt, uden skelen til hvor mange henvendelser der kommer.
Her er fordelen, at det administrativt er lettere at håndtere, og du kan regne med et konkret fast beløb oveni din normale løn. Ulempen er, at belastningen i vagten kan variere, og derfor kan betalingen til tider opleves som mere eller mindre utilstrækkelig.
Niveauet i honoreringen skal ses i sammenhæng med belastningen. Er der, eller forventes der, forholdsvis få henvendelser samtidig med, at du sjældent har vagt, og tidspunkterne, du står til rådighed, er inden for normal vågentid, kan det forklare en lavere honorering end ved hyppige døgnvagter med mange henvendelser.
Er du offentligt ansat, kan aftalte regler og honorering ved rådigheds- og tilkaldevagt være en del af din overenskomst. Kontakt din tillidsrepræsentant eller IDA, hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, og ønsker rådgivning om dine rettigheder.
Plustid for offentligt ansatte
Plustid er en mulighed for dig, som er offentligt ansat, for at øge din ugentlige arbejdstid til 42 timer i stedet for 37 timer i gennemsnit.
Din løn og pension vil blive reguleret forholdsmæssigt som følge af det øgede timetal.
Plustid er en frivillig aftale, som du kan indgå med din arbejdsgiver. På nogle overenskomster stilles det som krav, at du har været ansat i min. 3 måneder, før I kan lave en aftale om plustid.
Både du og arbejdsgiver kan opsige en aftale om plustid med dit individuelle opsigelsesvarsel efter funktionærloven. Efter varslets ophør vender du tilbage til det timetal, som gjaldt før indgåelsen af plustidsaftalen.
Der er flere fordele ved en aftale om plustid:
- Du vil få en højere løn i forhold til de flere timer
- Du kompenseres lønmæssigt for din tid og indsats
- Der er mere fleksibilitet, da du kan tilrettelægge arbejdstiden efter dine behov
- Du får honorering under fravær
- Måske vil dine karrieremuligheder også forbedres, da din chef ser, at du er villig til at lægge flere timer.
Ulempen ved plustid kan være, at det på sigt fører til øget arbejdspres, da du vil få flere arbejdstider om ugen. Derudover kan arbejdet føles mindre fleksibelt, da du skal lægge flere timer.
Merarbejde for offentligt ansatte
Som offentligt ansat kan du blive pålagt merarbejde, også selvom det ligger om aftenen eller i weekenderne, hvis det er nødvendigt for din arbejdsgiver.
Merarbejde er i de offentlige overenskomster defineret som arbejde ud over den almindelige arbejdstid, der enten er pålagt eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og som har været af større omfang og har strakt sig over en periode på normalt 4 uger eller mere.
Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, skal du have godtgørelse for dit merarbejde ved enten
- At afspadsere timerne med merarbejde plus 50 procent lagt oveni timerne eller
- At få udbetalt timerne med merarbejde plus 50 procent oveni
Der gælder andre regler for special- og chefkonsulenter i staten og videnskabelige medarbejdere på universiteter.
OBS! Til dig, der er eller har været ansat på deltid i det offentlige indenfor de sidste 10 år:
Tidligere har man forstået reglerne sådan, at du som deltidsansat først kunne få honoreret merarbejde med 1:1,5 pr. time, når du havde arbejdet mere end 37 timer om ugen. Nu har EU-Domstolen afsagt to domme, der sætter spørgsmålstegn ved denne forståelse af betaling/afspadsering for ansatte på deltid, og på den baggrund er der rejst en række voldgiftssager.
Du bør derfor kontakte os i IDA, hvis du er eller har været ansat på deltid i det offentlige (indenfor de sidste 10 år) og har fået afvist betaling/afspadsering 1:1,5 for godkendt merarbejde med den begrundelse, at du var på deltid. Vi kan kun hjælpe dig, hvis der findes skriftlig dokumentation fx i en mail eller notat, hvor det fremgår, at du ikke fik betaling for ekstratimerne i forholdet 1:1,5, fordi du arbejdede på deltid, og fx kun fik betaling/afspadsering 1:1.
Skriv til IDAs juridiske rådgivning
Det er vigtigt at understrege, at vi endnu ikke ved, om der skal ske efterbetaling. Det kan vi først sige, når sagerne er afsluttet i januar 2026.
Arbejdstid for special- og chefkonsulenter i det offentlige
Special- og chefkonsulenter på det offentlige område har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer og har pligt til merarbejde.
Flekstid og fikstid
Der er stor forskel på, om både special- og chefkonsulenterne er dækket af flekstidsaftalerne.
Flekstid er ikke reguleret af de enkelte overenskomster på det offentlige område, men aftales lokalt. Disse aftaler kan være forskellige fra institution til institution i forhold til, hvor mange overskydende timer, der må være på ”flekskontoen”.
IDA anbefaler, at du kontakter din lokale tillidsrepræsentant, hvis du er i tvivl om fleks- eller fixtidsreglerne på din arbejdsplads.
Merarbejde
Staten
I henhold til overenskomsten, kan menige medarbejdere kræve afspadsering og udbetaling af merarbejde i forholdet 1:1,5, hvis en række betingelser er opfyldt:
- Merarbejdet skal være pålagt
- Timerne skal være i et større omfang
- Timerne skal have strakt sig over en periode på ikke mindre end 4 uger.
Konsulenter er i henhold til overenskomsten ikke dækket af samme bestemmelser, og vil derfor ikke i henhold til overenskomsten have krav på samme afspadsering eller udbetaling af merarbejde. De har i henhold til bilag 4 i overenskomsten krav på engangsvederlag fastsat af ledelsen efter forhandling som honorering for merarbejde. Det vil oftest ikke være i nærheden af en honorering 1:1, og der er ikke hjemmel til at timerne efter overenskomsten kan afspadseres.
Lokalt kan der indgås arbejdstidsaftaler om fleksibel arbejdstid, der giver medarbejderne bedre vilkår for afspadsering end overenskomstens regler. Ligesom der kan aftales, at arbejdstiden sættes op og der dermed opspares ret til fridage til senere afvikling – 39/11-ordninger.
Kommune og region
Reglerne for afspadsering og udbetaling af merarbejde i den regionale og kommunale overenskomst svarer i store træk til den statslige overenskomst. Forskellen er dog her, at specialkonsulenter til en vis grad også er omfattet af bestemmelserne.
Kravene til godtgørelse for merarbejdet er de samme med tilføjelse af et enkelt punkt:
- Merarbejdet skal være pålagt
- Timerne skal være i et større omfang
- Timerne skal have strakt sig over en periode på ikke mindre end 4 uger
- For konsulenter, kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem aflønningen.
Der kan ligeledes indgås arbejdstidsaftaler om fleksibel arbejdstid, der giver medarbejderne bedre vilkår for afspadsering end overenskomstens regler. Der er dog ikke hjemmel til, at der kan aftales 39/11-ordninger.
Overgang fra fuldmægtig til specialkonsulent – hvad skal jeg være opmærksom på?
Specialkonsulent
Som specialkonsulent i staten forhandler du som udgangspunkt selv din løn og tillæg – men man har altid mulighed for at bede sin tillidsrepræsentant om at forhandle for sig. For konsulenter i kommuner og regioner gælder, at det er tillidsrepræsentanten, der forhandler for dem.
I modsætning til fuldmægtige, er specialkonsulenter ikke omfattet af aftalen om rådighedstillæg. Derfor kan der være meget lille forskel på lønnen for en fuldmægtig på sluttrin med rådighedstillæg og en specialkonsulent på nedre niveau.
Som udgangspunkt er specialkonsulenter ikke omfattet af flekstidsaftalen, men der er en forventning om gensidig fleksibilitet, og at arbejdet kan tilrettelægges selvstændigt til en vis grad, så der kan være mulighed for afspadsering.
For specialkonsulenter på det kommunale og regionale område kan man få udbetalt merarbejde, hvis det kan godtgøres, at det væsentligt overstiger det overarbejde, der kan forventes i stillingen.
Specialkonsulenter i staten er som udgangspunkt omfattet af den lokale flekstidsordning, men der kan også være bestemmelser, der ikke gælder for specialkonsulenter. Alt det afhænger af de lokale aftaler i den enkelte institution. IDA anbefaler derfor, at du kontakter din lokale tillidsrepræsentant eller IDA forud for indgåelse af aftale om overgang eller ansættelse som specialkonsulent, så du er opmærksom på, hvilke lokale arbejdstidsregler, der er gældende for dig i den enkelte institution. Eventuelt honorering af merarbejde kan aftales individuelt, og typisk i form af et engangsvederlag, jf. afsnittet ovenfor om merarbejde.
Chefkonsulent
Overgang fra special- til chefkonsulent sker ofte fordi man ønsker at arbejde sig hen imod en lederstilling eller for at blive løftet yderligere rent lønmæssigt.
Som chefkonsulent i staten er udgangspunktet, at du selv forhandler din løn og dine tillæg, men der er altid mulighed for at lade sig bistå af sin lokale tillidsrepræsentant under forhandlingen. For konsulenter i kommuner og regioner gælder, at det er tillidsrepræsentanten, der forhandler for dem.
Chefkonsulenter er ikke omfattet af aftalen om rådighedstillæg, og du er som udgangspunkt ikke omfattet af en lokal aftale om flekstid. Dog ligger der i stillingen en forventning om gensidig fleksibilitet, og om at arbejdet til en vis grad kan tilrettelægges selvstændigt, så der er mulighed for afspadsering.
Som chefkonsulent på det kommunale og regionale område kan du få udbetalt merarbejde, hvis det kan godtgøres, at merarbejdet væsentlig overstiger, hvad der kan forventes i stillingen, jf. afsnittet om merarbejde.
Deltid: Din løn og rettigheder
Der er tale om deltid, hvis din arbejdstid er kortere end den normale arbejdstid på din arbejdsplads, der i Danmark normalt er 37 timer om ugen.
Du skal være ansat med mere end 8 timer om ugen for at være omfattet af funktionærloven.
Læs mere om løn og vilkår, hvis du er ansat på deltid
Flekstid og fikstid
Flekstid betyder, at du kan lægge din arbejdstid i forhold til dine behov og i forhold til dine arbejdsopgaver, dog under hensyntagen til de regler der kan være specifikt på din arbejdsplads.
Med flekstid kan du opspare overskydende arbejdstimer til senere afspadsering, ligesom der mange steder er mulighed for at skylde timer.
Fikstid angiver et tidsrum, hvor du skal være på arbejde, fx klokken 9-14.
Har en arbejdsplads både flekstid og fikstid, skal du altså være på arbejde i det fastsatte tidsrum, mens du kan afspadsere før og efter fikstiden.
Jobløn: Ingen øvre arbejdstid
Jobløn kan også betegnes som bruttoløn og kontraktansat. Det dækker over, at du ikke har en højeste arbejdstid og dermed ikke har ret til at afspadsere eller få udbetalt overarbejde.
Selvom du har fastsat en arbejdstid på 37 timer i din kontrakt, kan du godt være ansat på jobløn. Det afgørende er, hvad din kontrakt siger om honorering for tid udover den fastsatte arbejdstid.
Når du er på jobløn, er lønnen som regel højere, og derfor kan det være en fordel, hvis du i forvejen arbejder over 37 timer og ikke afspadserer. Til gengæld kan jobløn betyde, at du kommer til at arbejde mange timer udover en almindelig 37-timers arbejdsuge, fordi du ikke har en øvre arbejdstid.