Arbejdstid, overarbejde og jobløn: Her er de vigtigste regler

Hvis du er privatansat, er din arbejdstid kun i begrænset grad reguleret af lovgivningen. Din arbejdstid er i stedet noget, som skal fremgå af din ansættelseskontrakt, overenskomst eller en lokal aftale. Der er dog regler for, hvor mange timer du maksimalt må arbejde om ugen, hvilke pauser du har ret til, og hvor meget fritid du skal have mellem vagter.

Er du offentligt ansat akademiker, skal din gennemsnitlige arbejdstid være 37 timer om ugen. Du er dog forpligtet til at arbejde mere i et vist omfang.

Her kan du læse mere om de vigtigste regler, når det gælder arbejdstid.

• Maksimal ugentlig arbejdstid: 48-timersreglen
• Hvileperiode: Du skal have fri 11 timer i døgnet
• Fridøgn: Du skal have én ugentlig fridag
• Frokostpause: Er den betalt?
• Overarbejde: Dine pligter og rettigheder
• Plustid for offentligt ansatte
• Merarbejde for offentligt ansatte
• Deltid: Din løn og rettigheder
• Flekstid og fikstid
• Jobløn: Ingen øvre arbejdstid

Din arbejdstid må ikke overstige 48 timer om ugen i en periode på 4 måneder. Din arbejdstid må altså gerne være højere i nogle uger, hvis den er tilsvarende lavere i andre uger.

De 48 timer er inklusive overarbejde.

Du skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i løbet af et døgn.

Ved bestemte former for arbejde kan hvileperioden nedsættes, men ikke til mindre end 8 timer. Det vil dog yderst sjældent være relevant for IDA-medlemmer.

Se, hvornår hvileperioden kan nedsættes hos at.dk

Du har krav på at have fri ét døgn om ugen. Det vil sige, at der ikke må være mere end seks arbejdsdage mellem to fridøgn.

En frokostpause varer 30 minutter på de fleste arbejdspladser. For offentligt ansatte er frokostpausen betalt og tæller som almindelig arbejdstid. Den rettighed kan kun ændres i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Er du privatansat, er din frokostpause ikke betalt, medmindre det står i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.

Du er forpligtet til at tage overarbejde, hvis du bliver bedt om det. Denne hovedregel kan kun fraviges, hvis du er forhindret af noget vigtigt eller presserende.

Du skal være opmærksom på, at jo vigtigere arbejdet er for din arbejdsgiver, desto stærkere personlige grunde skal du have for at afvise det.

Medmindre det står i din kontrakt eller overenskomst, er der ingen faste regler for at varsle overarbejde. Dermed kan du være forpligtet til at påtage dig overarbejde med meget kort varsel, hvis du bliver bedt om det.

Jo kortere varslet er, desto mindre tungtvejende skal din årsag dog være for at afslå overarbejdet. Hvis din arbejdsgiver på et tidligere tidspunkt kunne have forudset behovet for at arbejde, er det også et argument for, at du kan afslå det.

Som privatansat har du kun ret til ekstrabetaling eller afspadsering, hvis det fremgår af dine ansættelsesvilkår eller overenskomst.

Det vil altid være en konkret afvejning af dine og din arbejdsgivers behov, om du skal acceptere overarbejde. Derfor bør du kontakte IDAs juridiske rådgivning, hvis du er i tvivl.

Kontakt IDAs juridiske rådgivning

Plustid er en mulighed for dig, som er offentligt ansat, for at øge din ugentlige arbejdstid til 42 timer i stedet for 37 timer i gennemsnit.

Din løn og pension vil blive reguleret forholdsmæssigt som følge af det øgede timetal.

Plustid er en frivillig aftale, som du kan indgå med din arbejdsgiver. På nogle overenskomster stilles det som krav, at du har været ansat i min. 3 måneder, før I kan lave en aftale om plustid.

Både du og arbejdsgiver kan opsige en aftale om plustid med dit individuelle opsigelsesvarsel efter funktionærloven. Efter varslets ophør vender du tilbage til det timetal, som gjaldt før indgåelsen af plustidsaftalen.

Der er flere fordele ved en aftale om plustid:

• Du vil få en højere løn i forhold til de flere timer
• Du kompenseres lønmæssigt for din tid og indsats
• Der er mere fleksibilitet, da du kan tilrettelægge arbejdstiden efter dine behov
• Du får honorering under fravær
• Måske vil dine karrieremuligheder også forbedres, da din chef ser, at du er villig til at lægge flere timer.

Ulempen ved plustid kan være, at det på sigt fører til øget arbejdspres, da du vil få flere arbejdstider om ugen. Derudover kan arbejdet føles mindre fleksibelt, da du skal lægge flere timer.

Som offentligt ansat kan du blive pålagt merarbejde, også selvom det ligger om aftenen eller i weekenderne, hvis det er nødvendigt for din arbejdsgiver.

Merarbejde er i de offentlige overenskomster defineret som arbejde ud over den almindelige arbejdstid, der enten er pålagt eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og som har været af større omfang og har strakt sig over en periode på normalt 4 uger eller mere.

Hvis merarbejdet strækker sig over 4 uger eller mere, skal du godtgøres ved enten:

• At afspadsere timerne med merarbejde plus 50 procent lagt oveni timerne
• At få udbetalt timerne med merarbejde plus 50 procent oveni

Special- og chefkonsulenter i staten og videnskabelige medarbejdere på universiteter har ikke ret til godtgørelse for merarbejde.

Der er tale om deltid, hvis din arbejdstid er kortere end den normale arbejdstid på din arbejdsplads, der i Danmark normalt er 37 timer om ugen.

Du skal være ansat med mere end 8 timer om ugen for at være omfattet af funktionærloven.

Læs mere om løn og vilkår, hvis du er ansat på deltid

Flekstid betyder, at du kan lægge din arbejdstid i forhold til dine behov og i forhold til dine arbejdsopgaver, dog under hensyntagen til de regler der kan være specifikt på din arbejdsplads.

Med flekstid kan du opspare overskydende arbejdstimer til senere afspadsering, ligesom der mange steder er mulighed for at skylde timer.

Fikstid angiver et tidsrum, hvor du skal være på arbejde, fx klokken 9-14.

Har en arbejdsplads både flekstid og fikstid, skal du altså være på arbejde i det fastsatte tidsrum, mens du kan afspadsere før og efter fikstiden.

Jobløn kan også betegnes som bruttoløn og kontraktansat. Det dækker over, at du ikke har en højeste arbejdstid og dermed ikke har ret til at afspadsere eller få udbetalt overarbejde.

Selvom du har fastsat en arbejdstid på 37 timer i din kontrakt, kan du godt være ansat på jobløn. Det afgørende er, hvad din kontrakt siger om honorering for tid udover den fastsatte arbejdstid.

Når du er på jobløn, er lønnen som regel højere, og derfor kan det være en fordel, hvis du i forvejen arbejder over 37 timer og ikke afspadserer. Til gengæld kan jobløn betyde, at du kommer til at arbejde mange timer udover en almindelig 37-timers arbejdsuge, fordi du ikke har en øvre arbejdstid.