Selvtilrettelægger? – husk at reagere
Hvem kan undtages fra kravet om tidsregistrering?
Loven gælder ikke for administrerende direktører og selvstændige.
Såkaldte ”selvtilrettelæggere” er undtaget fra at tidsregistrere. Det kan være højtstående ledere eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid. I ansættelseskontrakten skal der stå, at man er selvtilrettelægger.
Hvad er hensigten med undtagelser?
Det er hensigten med loven, at undtagelserne skal bruges i begrænset omfang. Virksomheder eller offentlige myndigheder kan heller ikke undtage hele grupper af medarbejdere, men det skal være en konkret og individuel vurdering af den enkeltes stilling. Der skal altså meget til, før man bliver betragtet som selvtilrettelægger og undtaget reglerne om tidsregistrering.
IDA står klar med rådgivning
IDA opfordrer til, at medlemmer enten selv eller sammen med den tillidsvalgte på arbejdspladsen går i dialog med arbejdsgiver eller retter henvendelse til os ved at oprette en sag eller kontakte os telefonisk, hvis man er i tvivl eller uenig i arbejdsgivers vurdering af, at man er selvtilrettelægger.
Det er IDAs generelle holdning, at der skal meget til, før man kan betragtes som værende selvtilrettelægger og undtaget reglerne om tidsregistrering – og derfor ikke omfattes af reglerne om natarbejde, 48-timers reglen og pauser, samt reglerne om daglig hviletid og om ugentligt fridøgn. Det er også hensigten med loven, at undtagelsen skal bruges i begrænset omfang.
For at falde ind under kategorien selvtilrettelægger, skal man have særlige træk ved ens arbejdsopgaver og i sin helhed selv kunne planlægge sin egen arbejdstid.
Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om, hvem der kan betragtes som selvtilrettelægger, besvares forskelligt afhængig af om man spørger arbejdsgiver- eller arbejdstagersiden. IDA lægger sig op ad Akademikernes fortolkning af reglerne.
Eksempler hvor man ikke kan betragtes som selvtilrettelægger
Nedenfor er der eksempler på situationer, hvor IDA vurderer, at man ikke kan betragtes som selvtilrettelægger:
- Man har fast arbejdstid (Fixtid dvs. at der forventes at man er på arbejde i et bestemt tidsrum)
- Man har ikke særlige arbejdsopgaver
- Man har pligt til at deltage i diverse møder uden muligheden for at afslå – dvs. hvor det ikke kan få påvirkning på ens arbejde eller ansættelsesforhold at afslå
Det skal fremgå enten af ansættelseskontrakten eller et tillæg til ansættelseskontrakten, at en medarbejder er undtaget fra tidsregistrering. Dette kan fx gennemføres ved, at arbejdsgiver meddeler medarbejderen i et tillæg, at vedkommende kategoriseres som selvtilrettelægger, og at tillægget vil blive lagt på personalesagen. Hvis man som medarbejder er uenig i vurderingen, skal der rettes henvendelse til arbejdsgiver og meddele, at man er uenig i, at tillægget bliver lagt på personalesagen.
Er du nysgerrig på arbejdstidsreglerne? Så kan du læse mere her:
Arbejdstid, overarbejde og jobløn: Her er de vigtigste regler | IDA