Hvert femte IDA-medlem er stresset: "Et advarselssignal"
Høje arbejdskrav og manglende ledelse presser IDAs medlemmer, der er mere stressede end landsgennemsnittet. IDAs nyvalgte formand kalder det et advarselssignal til arbejdsgiverne.

af Anders Kjøller
Dårlig søvn, træthed og manglende arbejdslyst plager mange af IDAs medlemmer.
I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 2.086 medlemmer, der alle er lønmodtagere, svarer 21 procent, at de "ofte" eller "altid" har følt sig stressede i løbet af de seneste 2 uger.
Det betyder, at IDA-medlemmerne ligger i den rødglødende ende af stressbarometeret sammenlignet med resten af arbejdsmarkedet.
”Landsdækkende undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø viser, at 15-16 procent af ansatte svarer, at de er stressede, men højtuddannede er typisk mindre stressede end gennemsnittet. I den optik er resultaterne fra IDAs undersøgelse bemærkelsesværdige”, forklarer Malene Friis Andersen, der er ph.d. i psykologi og har forsket psykisk arbejdsmiljø og stress i mange år.
Alvorlige konsekvenser for den enkelte
Som en konsekvens oplever de stressede IDA-medlemmer symptomer, der forringer deres indsats på jobbet og trivsel i privatlivet.
I undersøgelsen svarer 51 procent fx, at de er trætte i det daglige arbejde, 38 procent har sværere ved at sove end normalt, og 13 procent har flere konflikter.

Træthed og manglende lyst til at arbejde er de mest almindelige symptomer blandt stressede medlemmer.
På længere sigt kan det betyde, at de stressede medlemmer vil få flere sygedage og være ledige i længere tid.
”Sammen med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vi lavet et ret omfattende studie af, hvordan det går medarbejdere, der angiver, at de har været stressede i høj eller meget høj grad inden for de seneste 14 dage. Vi kan se, at de i løbet af de næste fire år har flere dage væk fra arbejdsmarkedet end medarbejdere, der ikke føler sig stressede”, fortæller Malene Friis Andersen.
Hun advarer om, at en høj grad af stress kan tvinge nogle til at gå ned i tid for at kunne holde til deres arbejde.
”Det er noget, som de fx slås med i sundhedssektoren, hvor flere fortæller, at de går på deltid for at kunne holde til arbejdspresset. Det er en tendens, som IDA også genfinder I jeres undersøgelse, hvor de mest stressede ønsker at få sænket arbejdstiden”.
Manglende ledelse øger arbejdsmængden
Undersøgelsen blandt IDAs medlemmer viser, at høje arbejdskrav og stress hænger tæt sammen.
Flere end seks ud af ti medlemmer svarer, at de "ofte" eller "altid" oplever høje arbejdskrav og tidspres i deres arbejde. Og blandt denne gruppe er det 51 procent, der føler sig stressede.
Når arbejdsmængden bliver overvældende, hænger det ifølge undersøgelsen ofte sammen med manglende ledelse.
31 procent af IDA-medlemmerne angiver, at deres leder slet ikke eller kun i lav grad er med til at prioritere deres opgaver, og blandt denne gruppe er 40 procent ofte er bagud med deres arbejde.

IDA-medlemmerne mangler ofte prioritering og sparring fra deres nærmeste leder.
Ifølge IDAs arbejdslivskonsulent, Eva Jakobsen, kan manglende ledelse betyde, at de ansatte arbejder over for at føle sig sikre på at nå det hele.
”Det er belastende, når der mangler feedback og klare forventninger til opgaverne. Det skaber en stor utryghed for den enkelte, og det kan gøre det svært at slukke computeren om aftenen, hvis man er usikker på, om det er godt nok", fortæller arbejdslivskonsulent Eva Jakobsen og fortsætter:
"Det kan betyde, at hjernen ikke bliver restitueret, fordi man hele tiden er lidt på og sjatarbejder mellem madlavning og putning af børn”.
Hun peger på, at både ledere og medarbejdere skal være bedre til at tale om trivsel og stress på arbejdet.
”Det er ledelsens ansvar at sikre et sundt arbejdsmiljø, så ingen bliver syge af at gå på arbejde. Men der er ingen ledere, som kan læse tanker, og det er kun blevet sværere at spotte tegn på stress hos medarbejderne, nu hvor hjemmearbejde er blevet mere udbredt. Det er ledelsens ansvar at skabe klare rammer, men det er vores alles opgave at tale om opgaverne og trivslen”.
Formand: Stress er ikke den enkeltes ansvar
Ifølge IDAs nyvalgte formand, Laura Klitgaard, bekræfter undersøgelsen en tendens, der har været synlig de seneste år. Hun understreger, at det er ledelsens ansvar at sikre et sundt arbejdsmiljø.
”Det her bør være et klart advarselssignal til arbejdsgiverne om, at de skal være mere opsøgende, når det handler om at forebygge stress. Ledelsen skal aktivt sørge for, at deres medarbejdere har nogle rimelige arbejdskrav, og at de kender rammerne for deres opgaver".
"Som undersøgelsen viser, er IDAs medlemmer villige til at knokle igennem for deres arbejdsplads og kolleger, men det må ikke resultere i, at der bliver drevet rovdrift på dem”.
Laura Klitgaard erkender, at det kan være svært for den enkelte leder at gribe ind, hvis medarbejderne ikke selv fortæller, at de er pressede. Derfor arbejder IDA først og fremmet for, at flere ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter bliver uddannet til at håndtere udfordringer med stress og arbejdsmiljø.
”Vi skal have skabt en forståelse blandt alle arbejdsgivere om, at det kan betale sig at prioritere et sundt arbejdsmiljø. På langt sigt er udgifterne ved at have stressramte medarbejdere langt højere end indtægterne fra den ekstra ordre, som man lige kunne få i bogen ved at få sine ansatte til at løbe hurtigere”.
IDA mener:
Stress skal ikke være den enkeltes ansvar
Derfor arbejder IDA for, at arbejdsgivere og ledere bliver forpligtet til at skabe et sundt arbejdsmiljø.
Læs mere