Er jeg stresset?

På denne side kan du finde svar på de vigtigste spørgsmål om stress:

• Hvad er stress?
• Hvordan genkender jeg stress-symptomer?
• Hvad skal jeg gøre ved symptomer på stress?
• Kan jeg forebygge stress?
• Kan jeg blive sygemeldt med stress?
• Hvordan sygemelder jeg mig med stress?
• Kan jeg blive sygemeldt, hvis jeg er ledig eller selvstændig?
• Kan jeg få løn under sygemelding?

At have travlt er ikke det samme som at være stresset, men har du været presset for længe, kan din krop begynde at reagere.

Stress er kroppens naturlige reaktion på at være overbelastet, og det er ikke farligt i en kortvarig periode. Faktisk hjælper kortvarig stress os med at præstere bedre ved blandt andet at øge koncentrationen.

Men langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men det kan give alvorlige symptomer og medføre både fysiske og psykiske sygdomme som hjertekarsygdomme og depression, og det kan forværre kroniske lidelser.

Har du en belastende arbejdssituation i lang tid, kan det også føre til udbrændthed, der ligner depression. Udbrændthed er kendetegnet ved, at du føler dig fysisk og mentalt udmattet, og at du mister interessen for dit arbejde og dine omgivelser. 

Stress kommer ofte snigende, fordi symptomerne gradvist bliver værre. De kan både være fysiske, mentale og adfærdsmæssige, og det er meget individuelt, hvor alvorlige og langvarige symptomerne på stress er.

Det er altså ikke en endegyldig tjekliste, når det gælder stress, men lægger du mærke til flere af disse symptomer, bør du tage dem alvorligt:

• Fysiske tegn: Ondt i maven, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, svedeture, appetit- og søvnforstyrrelser, angstanfald, trykken for brystet, hjertebanken, åndenød, blackout, kronisk træthed.
• Psykiske tegn: Trang til at isolere sig, manglende overskud til socialt samvær, større temperament, grådlabilitet, koncentrationsproblemer og dårligere hukommelse.
• Adfærdsmæssige: Aggressivitet, ubeslutsomhed, manglende engagement, nedsat præstationsevne, øget brug af stimulanser, øget sygefravær.

Stress kan være svært at tale, da det kan føles som et nederlag ikke at kunne håndtere sine sædvanlige opgaver. Erkendelse er det første skridt på vejen til at forstå, at du har brug for hjælp, og derfor er det vigtigt, at du lytter til dine kolleger, familie og venner, hvis de er bekymrede på dine vegne, for typisk vil dine omgivelser hurtigere reagere på din ændrede adfærd end dig selv.

Har du et godt forhold til din chef, bør du starte med at tale med ham eller hende, hvis du føler dig overbelastet eller har symptomer på stress.

Du kan også kontakte IDA eller din læge, hvis du ikke er tryg ved at tale med din chef. Når du taler med din læge, bør du fortælle om alle de symptomer du oplever, og særligt dem der hæmmer din arbejdsevne. På baggrund af jeres samtale kan lægen vurdere, om du har brug for en sygemelding, eller om I skal iværksætte andre tiltag for at mindske dine symptomer på stress.

Det er også vigtigt, at du fortæller om din situation til dine fortrolige - fx familie og venner. Stress er svært at håndtere, fordi det rammer dine kognitive funktioner og gør alting mere uoverskueligt. Derfor kan det være en stor hjælp, at få støtte fra din familie og venner, så de også kan hjælpe dig med at strukturere din hverdag og søge professionel hjælp, så dine symptomer på stress ikke bliver værre.

Der kan være flere årsager til stress - både på arbejdspladsen og i privatlivet. Hvis du oplever, at dine arbejdsopgaver eller forventningerne til dig på jobbet er for belastende, bør du tale med din leder og få hjælp til at prioritere i dit arbejde. Reagerer din leder ikke på, at du føler dig stresset eller overbelastet, bør du kontakte din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller IDA.

I dit privatliv kan du gøre en række ting for at forebygge stress, men sund kost og meditation er ikke nok i sig selv, hvis du er i et meget stresset arbejdsmiljø eller en belastende livssituation. Det er dog altid en god ide at prioritere dit helbred ved at indføre sunde vaner:

• Brug fritiden på ting, der gør dig glad. Det kan være en hobby eller socialt samvær med familie og venner.
• Dyrk motion på ugentlig basis.
• Få en god nattesøvn.
• Spis sundt og varieret.
• Find tidsrum, hvor du kan slappe af: Du kan gå en tur, prøve meditation eller yoga, læse en bog eller bare give dig selv tid til ikke at lave noget.

Det er i udgangspunktet din læge, der skal vurdere, om du skal sygemeldes med stress eller ej. Sygemeldingen kan enten være på deltid eller fuldtid, alt efter hvor alvorlige dine symptomer er. Når du taler med dine læge, bør du fortælle om alle dine symptomer på stress, og særligt dem der rammer din arbejdsevne mest.

Vil din arbejdsgiver have dokumentation for, at du ikke kan arbejde på grund af dine stress-symptomer, kan vedkommende bede om en friattest (lægeerklæring). Din arbejdsgiver skal betale for friattesten, og derfor skal du give regningen fra din læge videre til din arbejdsgiver. Når din arbejdsgiver beder om en friattest, er det en god ide at få det på skrift, hvis der senere opstår uenighed om, hvem der skal betale.

Vurderer din læge, at du bør sygemeldes med stress, skal du følge din arbejdsplads’ regler for at melde sig syg. Reglerne kan du typisk finde i din arbejdsgivers personalehåndbog.

Er du selvstændig, kan du få sygedagpenge fra din kommune, hvis du bliver sygemeldt med stress.

Du kan læse mere om reglerne og proceduren på borger.dk.

Er du både lønmodtager og selvstændig, skal du kontakte IDAs juridiske afdeling og få hjælp til at blive sygemeldt.

• Ledig: Modtager du dagpenge, skal du sygemelde dig på din første fraværsdag til din a-kasse. Modtager du kontanthjælp eller en anden ydelse, skal du sygemelde dig hurtigst muligt til din kommune. Du kan læse mere om sygemelding og sygedagpenge på sundhed.dk. 
• Selvstændig: Du kan få sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke du kan arbejde på grund af sygdom eller en skade. I udgangspunktet kræver det, at du bor i Danmark og betaler skat her. Du kan læse mere om reglerne på borger.dk. Hvis du har to jobs, og sygemeldingen alene er koncentreret om din hovedbeskæftigelse, kan du fortsætte i et bijob. Du skal dog være meget forsigtig med, at du ikke kommer til at fremstå rask. Konsulter derfor din læge, inden du fortsætter i et bijob, når du er sygemeldt med stress.
• Orlov: Du kan i udgangspunktet blive sygemeldt med stress, hvis du er på orlov, men vi anbefaler altid, at du kontakter IDAs juridiske afdeling for at få rådgivning først. 

Er du ansat som funktionær og sygemeldt med stress, har du ret til løn, selvom du ikke arbejder, fordi du er syg.