Mange køber nyt i stedet for at forsøge reparation

Mindre end halvdelen af danskerne forsøger nemlig ofte eller altid reparation, førend de tager pungen op og køber nyt, viser en befolkningsundersøgelse, som IDA har gennemført. Dermed misser vi et stort miljøpotentiale i at levetidsforlænge elektronik og hvidevarer.

Og det er ærgerligt, for netop her er der en konkret del af klimadagsordenen, hvor den enkelte selv kan stige på og være med til at gøre en forskel, påpeger Michael Søgaard Jørgensen, der er IDAs ekspert i reparation og produkters levetid.

”For mange elektronikprodukter ligger den store klima- og miljøbelastning nemlig i produktionen og bortskaffelsen af produktet – ikke i selve brugen. Derfor kan du indirekte påvirke miljø og klima positivt ved at fastholde allerede producerede elektronikprodukter i stedet for at købe nye, når de gamle går i stykker. Også selv om det gamle produkt måske har et dårligere energimærke end et nyt produkt,” siger han til Magasinet Forbrugerrådet Tænk, som i sin aktuelle udgave sætter fokus på reparation.   

Vigtigt at øge produkters holdbarhed

I IDA-analysen, der er gennemført blandt cirka 2.000 danskere, er der også spurgt ind til hvor stor betydning forskellige ting har for, om de forsøger reparation af elektronik og hvidevarer.

Som de to største barrierer fremhæver henholdsvis 58 procent og 57 procent, at produktet enten ikke kan repareres, og at det ofte er billigere at købe nyt. Derudover nævner omkring en tredjedel, at det er besværligt at få foretaget reparationer, at de ikke ved, om reparationer er mulige, og at de ikke ved, hvor de kan få repareret deres produkter, som nogle af de forhold, der har stor eller meget stor betydning for, om de forsøger reparation.

Det er forklaringer, som Michael Søgaard Jørgensen også genkender fra sit daglige arbejde som lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

”Problemet er især fremtrædende, når vi taler om småelektronik som stavblendere, brødristere mv. Det er typisk produkter, som ikke kræver den helt store økonomiske udskrivning, og derfor er incitamentet til at købe nyt ekstra stort inden for disse produktkategorier, hvis det samtidig er bøvlet at finde ud af, om det overhovedet kan repareres. Men samlet set er det jo blot med til at øge miljøbelastningen og trækket på nye ressourcer,” påpeger han.    

Derfor så han gerne, at både muligheden og interessen for at reparere blev styrket.  

”Producenter bør udvikle produkter, der kan holde længere, er lettere at reparere og samtidig tilbyde billigere reparationer. Udover at give produkterne et længere liv, kunne reparationer give både virksomheder og borgere vigtig indsigt i, hvad det typisk er, som går i stykker på forskellige produkter. Og hvis man systematisk indsamlede og analyserede disse erfaringer fra værksteder, reparationscafeer mv. kunne producenterne og reparationsbevægelsen få et langt klarere billede af de svage led i produkterne. Set fra et miljø- og resurseperspektiv er det vigtigste fokus, at hårde hvidevarer og forbrugerelektronik holder længe, og at vi derved reducerer behovet for at reparere. Derfor er vi er nødt til at få brudt de produktions- og forbrugsmønstre, som bidrager til at øge mængden af elektronikskrot på vores genbrugsstationer,” siger Michael Søgaard Jørgensen.

Om undersøgelsen

Data til undersøgelsen om reparation af elektronik og hvidevarer er indsamlet af Norstat for IDA i maj 2022. Undersøgelsen bygger på svar fra 2.143 personer mellem 18 og 70 år. Interesserede kan læse hele undersøgelsen her.