Ny sundhedsteknologi kræver politisk handling

Teknologiudviklingen i sundhedsvæsenet er i hastig udvikling. Mængden af information og sundhedsdata forventes samtidig at eksplodere i de kommende ti år.

Ingen tvivl om, at teknologi vil være en del af fremtidens sundhedsvæsen – også i langt højere grad end vi kan forestille os. 

Men det går ikke stærkt nok med at udbrede de rigtige teknologier. Det bliver i dag for tilfældigt, hvor og hvor meget de enkelte teknologier tages i brug, og implementeringen og udbredelsen går langsomt.

Afhænger af lokale ildsjæle

Udbredelsen af ny sundhedsteknologi afhænger typisk af en lokal ildsjæl i sundhedsvæsnet – f.eks. en sygeplejerske, som får en god idé i sit kliniske arbejde eller andre observationer på sygehuset.

Det er godt med innovative ildsjæle, men udbredelsen af ny sundhedsteknologi bliver på denne måde tilfældig og ukoordineret.

Konsekvensen er blandt andet, at patienter ikke systematisk får den høje kvalitet i behandlingen, som de måske kunne have fået, og at sundhedspersonalet går glip af muligheder for at blive aflastet. Og det er der brug for.

Vi ved, at der generelt er mangel på arbejdskraft, og det gælder i høj grad sundhedsvæsenet, hvor vi ved, at det er svært at rekruttere og fastholde sygeplejersker.

Mange steder er godt i gang – og et eksempel på en teknologi, der kan aflaste sundhedspersonalet, er AI-systemet Ward 24/7, hvor man med sensorer af patientens vitale værdier, laver kontinuerlige målinger, som sender alarmer til sygeplejerskerne, når der er afvigelser i tallene.

Dette forbedrer patientsikkerheden, men gør det også muligt at frigive tid til sygeplejersker, som dermed kan bruge deres tid på andre opgaver.

Patienter og sundhedspersonale ser teknologi som en del af løsningen

Den danske befolkning – både patienter og sundhedspersonale – er overvejende positive overfor ny sundhedsteknologi.

For eksempel betegner langt den overvejende del af danskerne det som godt at bruge kunstig intelligens til at overvåge patienterne, så for eksempel videoteknologi kan slå alarm, hvis en patient er ved at falde ud af sengen.

Den type teknologi er allerede i brug på Ældremedicinsk Afdeling i Hjørring, hvor »alarmen« fungerer som et par ekstra øjne på patienten.

Også medarbejderne er positive og i fuld gang. Halvdelen af alle sygeplejersker anvender ny teknologi i forbindelse med deres arbejde, og en meget stor del mener, at ny teknologi og digitale løsninger har øget kvaliteten af sygeplejen.

Der er ingen tvivl om, at ny teknologi kan øge patientsikkerheden og give sygeplejersker bedre muligheder for at hjælpe hinanden med at passe patienter, f.eks. når teknologien gør, at overblikket over den enkelte patient kan tages med ud af stuen.

Desværre oplever over en fjerdedel af de sygeplejersker, der anvender ny teknologi, at de ikke har fået tilstrækkelig oplæring i at anvende den.

Alt sammen viser med tydelighed, at der både er behov og mulighed for i endnu højere grad end i dag at indføre og bruge sundhedsteknologi.

Både centralt på sygehusene, men også tættere på borgerens hverdag – f.eks. på plejehjem og i privatboligen. Dermed ikke sagt, at det er nemt

Skal udbredes nationalt

Ny teknologi skal give klinisk værdi.

Derfor skal sygeplejersker involveres ved udvælgelse og udvikling af nye teknologier inden for sygeplejen, ligesom sygeplejersker med innovative ideer skal have mulighed for at udvikle og realisere dem.

Teknologier skal udbredes nationalt i sundhedsvæsenet.

Derfor er det afgørende, at der sættes handling bag Robusthedskommissionens anbefalinger nu.

Teknologiens potentialer, som bl.a. er arbejdskraftbesparelse og øget patientsikkerhed, skal realiseres. Lige nu er det, som om ’teknologi’ er på alles læber som en løsning på alt, og der igangsættes mange projekter.

Men når projektperioden er udløbet, er det ikke sikkert, at initiativerne fortsætter – enten fordi der ikke er ressourcer til det, helt konkret f.eks. i forhold til at indkøbe og vedligeholde teknologien, eller fordi det kræver vedvarende indsats både fra ledelse og personale.

Det understreger også behovet for, at teknologier med dokumenteret effekt prioriteres.

Økonomi skal følge med

Der mangler fælles retning i hele sundhedsvæsenet, også på tværs af sektorer – der er behov for at fjerne strukturelle og organisatoriske barrierer, så teknologier reelt får en effekt.

Det var der også enighed om i Robusthedskommissionen.

Men vi har brug for at se handling bag det.

Der er behov for klare politiske beslutninger, som kan sætte skub i både hastigheden og udbredelsen af ny sundhedsteknologi, og Dansk Sygeplejeråd og IDA foreslår, at der iværksættes en national strategi for udbredelse af sundhedsteknologi i hele landet og på tværs af myndighedsniveauer.

Strategien bør – udover at sætte fælles retning – også følges af økonomiske midler til at udvikle, implementere, drifte og evaluere teknologierne.

Af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd og Laura Klitgaard, formand, IDA. 

Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor den 31. januar, 2024.