Øget overvågning undergraver vores frihed

Der er intet, der tyder på, at flere overvågningskameraer i det offentlige rum får den spontane, personfarlige kriminalitet til at falde i væsentlig grad.

Derfor taler justitsminister Peter Hummelgaard (S) mod bedre vidende, når han i forbindelse med den nye tryghedspakke hævder, at mere overvågning skal gøre danskerne mere trygge, når de går på gaden.

Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, der opfordrer regeringen til at droppe alle nye overvågningsinitiativer, indtil der er foretaget grundige analyser af, hvad det betyder for borgerens ytrings- og forsamlingsfrihed, når stadig større dele af samfundet og borgernes privatliv bliver overvåget.

”Vi har brug for en grundig tænkepause, hvor vi kortlægger konsekvenserne af den allerede eksisterende overvågning, inden vi beslutter, om vi skal gå videre ad den vej. Det gælder også brugen af ansigtsgenkendelse, som kommer snigende ind ad bagdøren. Overvågning er voldsomt indgribende for vores privatliv, og spørgsmålet er, om det er borgerne eller overvågningsstaten, der vinder på det her”, siger Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i IDA.

Skil tingene ad

Hun påpeger, at der ifølge Det Kriminalpræventive Råd ikke er belæg for, at overvågning flytter særlig meget i forhold til at forhindre den spontane og personfarlige kriminalitet, men at flere overvågningskameraer vil give politiet flere muligheder for at identificere gerningspersoner, når skaden er sket.

”Det er vigtigt at skille tingene ad. Øget overvågning vil næppe forebygge voldsepisoder og overfald i nattelivet, som oftest opstår impulsivt og under påvirkning af alkohol. På den måde skaber regeringen en falsk fortælling om tryghed. Reelt er der tale om, at man udvider overvågningen for at give politiet bedre værktøjer i efterforskningen, når skaden er sket”, siger Grit Munk.

Uklart for borgerne

Samtidig betegner hun det som et alvorligt skred mod et egentligt overvågningssamfund, når regeringen nu vil ændre på kravene, så det bliver nemmere for kommuner, boligforeninger og idrætsanlæg at sætte kameraer op.

Fremover skal det eneste krav til nye kameraer være, at de bidrager til en såkaldt tryghedsskabende indsats. I dag skal de være væsentlige for at bekæmpe kriminalitet, hvis de skal sættes op.

”De teknologiske muligheder, vi har i dag, giver mulighed for en intens overvågning af borgerne. Men dels er der ikke dokumentation for effekten af kameraovervågningen, og dels bliver det stadig mere uklart for borgerne, hvornår de er udsat for overvågning. Det er et alvorligt skred i retssikkerheden”, siger Grit Munk.

IDA opfordrer regeringen til at følge anbefalinger fra Tænketanken Justitia om at nedsætte en kommission for privatlivets fred, som kan skabe overblik over det samlede overvågningsomfang i Danmark og sikre transparens om nye overvågningsredskaber.