Politiet afviser retsgarantier for ansigtsgenkendelse

Hverken offentligheden eller Datatilsynet kan umiddelbart få oplyst, hvordan Rigspolitiet agter at beskytte personoplysninger, når politiet om kort tid anskaffer teknologi til ansigtsgenkendelse, som i første omgang skal bruges til at efterforske sager om personfarlig kriminalitet.

I et brev til Datatilsynet, som Ingeniørforeningen IDA har fået aktindsigt i, skriver Rigspolitiet, at det endnu ikke er besluttet, hvilket system der skal indkøbes.

På den baggrund afviser Rigspolitiet på forhånd at konkretisere, hvilke ”behandlingsaktiviteter, garantier, sikkerhedsforanstaltninger og mekanismer, der kan sikre beskyttelse af personoplysninger”.

Men den fremgangsmåde vækker undren hos Jørn Guldberg, der som ekspert i it-sikkerhed for IDA efterlyser helt klare regler for brugen af den nye teknologi.

”Der er tale om en teknologi, som potentielt er dybt indgribende i den enkelte borgers frihedsrettigheder. Derfor er der behov for nogle meget tydelige hegnspæle, som kan beskytte borgerne mod unødvendig overvågning og fastholde et højt niveau af persondatasikkerhed. Det virker ikke ligefrem betryggende, at Rigspolitiet ikke kan give nogen retsgarantier på forhånd”, siger Jørn Guldberg.

Politisk flertal står bag

I begyndelsen af september gav et politisk flertal bestående af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti grønt lys til politiet for at implementere ansigtsgenkendelse. Det skete efter en orientering hos justitsminister Peter Hummelgaard (S), men uden hverken offentlig høring, risikovurdering eller et egentligt lovforslag.

Det fik omgående Datatilsynet til at reagere med henvisning til Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som vurderer, at udvikling og brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i de fleste tilfælde har en høj risiko for de registreredes rettigheder.

I et brev til Rigspolitiet den 6. september understreger Datatilsynet, at den dataansvarlige er forpligtet til at foretage en risikoanalyse af konsekvenserne for beskyttelsen af personoplysninger, inden der indledes en databehandling, som ”sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder”.

Ingen risikoanalyse

Rigspolitiet oplyser, at der endnu ikke er udarbejdet en risikoanalyse og en konsekvensanalyse, da anskaffelsen er i en tidlig fase. Rigspolitiet lover dog at orientere Datatilsynet om resultatet.

Men i ifølge Jørn Guldberg virker det bagvendt, at politiet først vil indkøbe teknologien og derefter tage stilling til risikoen. Han peger på, at der i lande, hvor teknologien allerede er indført, er talrige eksempler på, hvor galt det kan gå, når det gælder beskyttelsen af borgernes rettigheder.

”En ting er, at lovgiverne har svigtet ved ikke at have gennemført en offentlig høring og et grundigt lovarbejde. Noget andet er, at politiet tilsyneladende heller ikke har gjort deres forarbejde, selv om de i årevis har ønsket sig dette redskab. Derfor haster det med at få lagt de analyser frem, så vi kan få en oplyst debat og sikre en ordentlig beskyttelse af borgernes privatliv”, siger Jørn Guldberg.