30.03.2021
3 min læsetid

Sociale medier er ikke kun for sjov

Kontakt til venner og familie er ikke den eneste årsag til, at danskerne er på sociale medier. Mange føler, at de er nødt til at oprette en profil for at få væsentlige informationer fra studiet, arbejdspladsen eller myndighederne.

Ulrik Frandsen

af Ulrik Frandsen

Meget information er flyttet til sociale medier

Sociale medier fylder mere og mere i den daglige kommunikation, hvad enten den er af personlig, kommerciel eller officiel karakter. Mange informationer er flyttet til de sociale medier, og det gør at mange danskere føler, at de er nødt til at være der, for at få væsentlige informationer. Det viser en undersøgelse blandt 2.000 danskere foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA.

Omkring hver femte af de adspurgte, der er på sociale medier, mener, at det ville være et stort problem at modtage nødvendig kommunikation fra deres skole, studie eller arbejdsplads, hvis de ikke er på sociale medier. Det samme gør sig gældende med nødvendig information fra institutioner og myndigheder, og det er i følge IDAs it-tekniske talsperson Kåre Løvgren problematisk. 

”Det skal som udgangspunkt være frivilligt, når man tilmelder sig sociale medier. Når så mange nødtvungent må melde sig under de sociale mediers faner for at kunne følge med, er det problematisk. Uanset om man er en arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller myndighed, bør man derfor sikre, at alle kan tilgå vigtige informationer, uden at modtagerne nødvendigvis er på eksempelvis Facebook,” siger han.

Kåre Løvgren mener, at vital viden ikke kun bør deles på sociale medier, og at det vigtigt at skelne mellem vigtig information, og hvad der er for sjov.

”Der skal naturligvis være respekt omkring de mennesker, som ikke ønsker at være på sociale medier. Derfor mener jeg, at vigtige informationer til alt fra sportsudøvere, forældre, gymnasieelever til studerende og lønmodtagere og borgere generelt ikke kun skal foregå på sociale medier. Hvis man ikke ønsker at være på sociale medier, skal man ikke efterlades uden adgang til vigtige informationer,” siger han.

Kåre Løvgren understreger, at de sociale medier ikke er den eneste kanal til at udbrede informationer og viden, og at der findes andre løsninger. Uanset, hvor smarte de sociale medier er, er det problematisk, at myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner både direkte og indirekte understøtter tech-giganterne.

”Derfor bør det være sådan, at man er på de sociale medier, fordi man vælger det til. Ikke fordi man føler sig nødsaget til det. Undersøgelsen viser jo, at det kun er hver anden, der angiver, at de er på Facebook for sjov. Det bør være en påmindelse til myndigheder, virksomheder, organisationer og politikere om, at man bør kommunikere vigtig information gennem andre kanaler end Facebook, Instagram og Twitter,” siger han.

Ting som forårsrengøring og rugbrødsmadder passer fint på sociale medier, mens mere officielle udmeldinger om eksempelvis corona-pandemiens udvikling ikke hører hjemme på hverken Twitter eller Facebook, hvis det kun er udmeldt på disse medier, mener Kåre Løvgren.

”Hvis informationer af officiel karakter kun formidles via sociale medier, kan borgere forståeligt nok føle sig presset på dem for at følge med, og det vil jo udelukkende være med til at gøre tech-giganterne endnu større, end de allerede er i dag,” siger han.

Kåre Løvgren understreger, at det langt fra er gratis at være på de sociale medier, fordi man betaler med sine personlige data, der danner grundlag for en meget præcis profil af brugeren.

”Denne profil bliver altafgørende for, hvad man får at vide, og hvilke holdninger og informationer man bliver præsenteret for, hvilket ikke skaber den mest balancerede informations- og nyhedsdækning. Derfor skal afsendere af vigtig information nøje overveje, om de alene skal benytte de sociale medier til at melde ud på,” siger han.