Teknologi kræver ledelse – også i politik

Bragt i Ingeniøren den 13. maj 2026

Jeg møder hver uge folk midt i den teknologiske omstilling. De kan se det i praksis: teknologi understøtter ikke bare beslutninger – den flytter magt, ændrer forretninger og sætter nye rammer for samfundet.

I mange topledelser er det allerede forstået: AI er ikke et it-projekt, man kan parkere i en afdeling. Det er forretning – og ansvar. Den ledelsestænkning savner jeg i dansk politik. 

At politikere har deltaget i et seminar om AI på Marienborg under regeringsforhandlingerne er en fin måde at gøre sig indledende overvejelser om teknologien og konsekvenserne, for det bør fylde væsentligt i et kommende regeringsgrundlag uanset bogstavlegens udfald.

For de teknologiske valg vi træffer nu, låser fremtiden fast. Derfor skal teknologi fylde i den politiske debat – især dér, hvor beslutningerne træffes.

Check ind før lovgivning bliver til virkelighed 

AI, cyber og kritisk infrastruktur er blevet kernepolitik. Alligevel mangler vi én stærk, uafhængig indgang til forskningsbaseret teknologirådgivning helt tæt på beslutningstagerne.

I dag er ansvar og beslutninger spredt ud over ministerier, udvalg og råd. Det giver uklar retning – og øger risikoen for dyre fejl, når teknologien krydser ressortgrænser. Når teknologi bliver sikkerhedspolitik, kræver det teknologisk lederskab tæt på magten.

Forsvaret er et eksempel på hvorfor. Milliarder skal bindes i ny teknologi, og fejl bliver dyre. Også sundhedsvæsenet skal bruge AI og data uden at gå på kompromis med patientsikkerhed og ansvar. Energisektoren digitaliserer elnet og styring, hvor cyberangreb kan blive til strømafbrydelser.

Finanssektoren automatiserer kredit, compliance og svindelbekæmpelse med modeller, den skal kunne forklare og kontrollere. Transport og forsyning bliver mere softwarestyret – og dermed mere sårbart. Selv uddannelse og kommuner ruller algoritmer ud i sagsbehandling og undervisning, hvor fejl rammer borgere direkte. 

Derfor skal politikerne have adgang til uvildig rådgivning om muligheder, inden de tager beslutninger om indkøb, lovgivning og rammevilkår.

I kernen af embedsværket

Løsningen er en teknologisk chefrådgiver inspireret af metoden fra flere andre lande – I Storbritannien, USA og New Zealand har de for eksempel en chief science officer eller chief technology officer – men tilpasset en dansk kontekst. Der skal være en tydelig indgang til forskningsbaseret viden, der kan besvare spørgsmål tidligt og holde overblik, når sagerne går på tværs.

Rollen bør ligge i Statsministeriet og have mandat til at arbejde på tværs af ministerierne. Det handler om en profil, der kan forklare teknologiens muligheder og konsekvenser, inden beslutningerne træffes, og mens der stadig er handlefrihed.

Pointen er: teknologiske beslutninger skal ikke parkeres i sidegemakker og styrelser, men bør bo sammen med anden vigtig rådgivning i kernen af embedsværket.