Nyhed

Vigtigt med grønt teknologifokus i forskningsreserven

Prioriteringen af den grønne omstilling og nye teknologier i forskningsreserven bør have klar afsmitning på hele den hjemlige forskningspolitik

Prioriteringen af den grønne omstilling og nye teknologier i forskningsreserven bør have klar afsmitning på hele den hjemlige forskningspolitik.
Billede: iStock

På trods af en milliardstor uddeling fra forskningsreserven til blandt andet teknologiske klimaløsninger, rumforskning, kvanteteknologi og sundhedsteknologi savner Ingeniørforeningens formand Laura Klitgaard, at den samlede forskningspolitik i langt højere grad bliver fokuseret i samme retning.

”Det er positivt, at politikerne er blevet enige om at styrke den teknologiske forskning med aftalen om forskningsreserven for 2024. Men det ændrer ikke på, at den hjemlige forskningspolitik bør tages op til revision, både når det gælder midler og områder,” siger hun.

Laura Klitgaard efterlyser, at langt flere af de faste forskningsmidler rettes mod det grønne område, den digitale udvikling og det sundhedsteknologiske felt, både når det gælder strategiske midler og den frie forskning.

”Det er her, at både udfordringerne og gevinsterne er de største. Hvis ikke vi kommer op i gear med nye løsninger på klimaområdet, kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling. Og som et af verdens mest digitaliserede lande, vil det også være mærkværdigt, hvis ikke vi går helhjertet ind i udvikling af nye digitale løsninger, og arbejder målrettet på at blive en international spiller på et område som kvanteteknologi. Desuden udfordrer den demografiske udvikling herhjemme og i resten af den vestlige verden sundhedssektoren. Derfor vil det give god mening at forske i sundhedsteknologiske løsninger, der kan aflaste personalet i et presset sundhedssystem,” siger hun

IDAs formand peger ikke kun på, at de eksisterende forskningsbudgetter får klarere pejlemærker, men også at den samlede forskningsbevilling kommer op på en højere niveau, så forskningsbudgetterne kommer op på 1,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) mod de nuværende 1 procent.

”Det er forskningen, der udgør fundamentet for de nye løsninger, vi som nation skal leve af i fremtiden, og derfor bør vi skrue budgetterne op, så vi kan være med fremme i feltet og sikre dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser,” siger Laura Klitgaard, der konkret foreslår, at modregningen af EU-midler i det offentlige forskningsbudget stoppes øjeblikkeligt.

Læs mere:

Tema

Uddannelse og forskning

Uddannelse er en sikker investering. Læs om, hvordan IDA arbejder for uddannelse og forskning.

Tema

Nyt fra IDA

Læs nyheder om IDAs politiske arbejde og analyser.

Kontakt

Ring eller skriv

Har du brug for hjælp til dit medlemskab, eller vil du kontakte IDA?