Historien om IDA: Fra rivalisering til rekordhøje medlemstal
Med over 175.000 medlemmer er IDA ikke bare en fagforening for ingeniører, men for alle højtuddannede i Danmark, der arbejder med teknologi, naturvidenskab og IT.
Men det var ikke givet, at IDA ville blive en succes, og historien om IDA, handler i høj grad også, om et arbejdsmarked der har forandret sig radikalt og om lysten og viljen til at bygge bro mellem fagligheder.
De første år: Kold luft mellem ingeniørforeningerne
Ingeniørforeningen, IDA blev dannet i 1995, da Dansk Ingeniørforening, DIF, og Ingeniør-Sammenslutningen, I-S, fusionerede. DIF var foreningen for civilingeniører med en 5-årig kandidatuddannelse, mens I-S repræsenterede konstruktører og teknikumingeniører med en kortere uddannelse.
De to foreningers fælles historie startede i begyndelsen af 1900-tallet, og var i de første årtier præget af rivalisering.
Civilingeniørerne havde monopol på en række fagområder, var højere lønnet og havde en følelse af at være fagligt overlegne. Mange i DIF ønskede derfor ikke et tættere samarbejde, hvorimod I-S havde mere at vinde på at slutte sig til DIF og bryde civilingeniørernes monopoler.
Men fra 1950’erne steg efterspørgslen på ingeniører, og arbejdsgiverne begyndte at stille færre spørgsmål til, hvor ingeniørerne var uddannet, så længde de kunne udføre opgaverne. Derfor begyndte de to ingeniørforeninger også at nærme sig hinanden med dannelsen af en fælles a-kasse og grundlæggelsen af Danske Ingeniørers Efteruddannelse i 1975.
Herefter fulgte to fusionsforsøg, først i 1976 og siden i 1987, uden at det dog var muligt at skaffe et flertal.
I 1995 var tiden dog moden til at slå sig sammen, selvom mange var skeptiske over for, om samarbejdet kunne holde. Da fusionen blev en realitet, var overskriften i Ingeniøren; ”Ja til fusion”, men lige nedenunder stod der ”Fiaskoen lurer lige om hjørnet”.
Nye faggrupper lukkes ind, og medlemstallet eksploderer
Fiaskoen udeblev dog. I 1998 blev Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København taget i brug, og de to foreninger var nu for første gang fysisk sammen under ét tag. Samtidig voksede medlemstallet, og siden fusionen i 1995 er det steget fra 55.000 til over 158.000 medlemmer, mens nye faggrupper er blevet en del af fællesskabet. Det gælder både naturvidenskabeligt uddannede og it-professionelle. Samtidig har der været en stor tilgang af internationale medlemmer, der er kommet til Danmark for at arbejde eller er uddannet i Danmark og efterfølgende er blevet boende.
Målet er fremover, at IDA skal blive ved med at vokse, og at styrken skal omsættes til at sikre medlemmernes rettigheder, bedre arbejdsliv og indflydelse på en lang række mærkesager som udviklingen af kunstig intelligens og grøn omstilling.
Ressourcer: Dyk ned i IDAs historie
Hvis du vil lære mere om IDAs historie, er der et stort arkiv, som du kan gå på opdagelse i.
Historien om IDA: Teknologisk viden og netværk i forening
Historikerne Henrik Harnow og Peter Fransen fortæller om de første 25 år i IDAs historie i bogen Teknologisk viden og netværk i forening.
I e-bogen kan du læse, hvordan det lykkedes at bygge bro mellem rivaliserende ingeniørforeninger, og hvorfor det ikke var et kompliment, da daværende teknik- og miljøminister i Københavns Kommune Morten Kabell i 2016 kaldte Ingeniørhuset for ”det bedste sted at sidde langs Kalvebod Brygge”.
Læs tidligere udgaver af Ingeniøren: Stort arkiv fra årene 1822-2006
Du kan nu bladre igennem 400.000 siders teknologi- og samfundshistorie, der er blevet samlet i alle væsentlige ingeniørudgivelser i årene 1822-2006 og som tilsammen udgør Ingeniørernes Danmarkshistorie.
IDAs formænd igennem tiderne
Få indblik i, hvem der har stået i spidsen for ingeniørforeningerne fra 1892 til 1995 og for IDA fra 1995 til i dag.
Du kan læse en kort biografi om hver formænd, og hvilke teknologiske landvindinger der fandt sted, mens de havde formandsposten.
Se alle formænd i IDAs historie
En astronaut, et produktionsgeni og en nobelprisvinder: Alle IDAs æresmedlemmer
IDAs medlemmer gør en forskel hver dag, men der er enkelte der sætter deres aftryk på teknologien og deres omverden i så høj grad, at de fortjener en særlig hyldest.
Her kan du se alle dem, der er blevet hædret som æresmedlemmer eller med en hædersflise i årenes løb, og læse mere om, hvad de har opnået.