Spildtid på jobbet er vekslet til familietid derhjemme

På Mahmouds tidligere arbejde var mødepligten ikke til forhandling.

Han mødte ind på kontoret 8-16 hver dag, men de sidste timer var ofte ren spildtid, fordi han ikke havde opgaver nok eller var for træt til at samle sig om dem.

”For mig var det helt meningsløst, for det var tid, jeg kunne have brugt sammen med min familie. Desværre gik man mere op i antallet af timer end at arbejde effektivt på de første arbejdspladser, hvor jeg var ansat som nyuddannet”, fortæller Mahmoud, der er uddannet ingeniør og i starten af 30’erne.

Han valgte derfor at skifte til sit nuværende job, hvor han godt nok også er ansat til 37 timer om ugen, men hvor han er enig med sin chef om, at det er et udgangspunkt og ikke en ufravigelig regel.

”Når jeg er færdig med mine opgaver, kan jeg holde fri bagefter. Jeg har to hjemmearbejdsdage om ugen, og her kan jeg typisk nå det samme på tre-fire timer, som jeg kan nå på en hel dag inde på kontoret”, forklarer Mahmoud.

Han oplever, at han har mere energi, når han ikke starter dagen med at stresse igennem morgentrafikken, og at han samtidig har mere ro til at fordybe sig derhjemme.

”Selvfølgelig er det vigtigt at være fysisk sammen med kollegerne, så jeg ser dem også flere gange om ugen. Men der er også rigtig mange afbrydelser på et kontor. Hvis jeg tæller alle afbrydelserne sammen, kan det løbe op i to-tre arbejdstimer. Så er der en kaffepause, så skal jeg svare på et spørgsmål fra en kollega, og når jeg har genfundet koncentrationen efter en halv time, bliver jeg afbrudt igen.”

Fleksibilitet er mere værd end lønnen

For Mahmoud er det desuden en vigtig motivation, at han kan klappe computeren tidligt i på hjemmekontoret eller gå hjem ved 14-tiden, uden at hans kolleger ser skævt til ham.

”Hvis jeg kan knokle igennem og tage hjem til familien efter fire timer, så er er jeg også langt mere motiveret, end hvis jeg skal blive til klokken 16 uanset hvad. Jeg tror ikke, at timeantallet er altafgørende. En arbejdsuge på 20 timer kan være langt mere effektiv end en arbejdsuge på 37 timer”, fortæller han.

Derfor bliver han heller ikke fristet, når han på ugentlig basis bliver kontaktet af headhuntere, der kan love ham en højere løn end hans nuværende.

”Hvis jeg skal møde ind fra 8-16 og ikke har nogen fleksibilitet, er det et no go, uanset hvor høj lønnen er. Det er langt vigtigere for mig at have tid med familien”.

Formanden for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen peger på, at netop fleksibiliteten er enormt vigtig for IDAs medlemmer.

”Vores medlemmer brænder rigtig meget, for det de laver. De leverer en dedikeret indsats, uanset om det er fra kontoret eller derhjemme, og uanset om de arbejder 8-16 eller går tidligt hjem for at hente børnene og så ordner det sidste om aftenen”.

”Danske virksomheders produktivitet er netop høj, fordi de arbejder selvstændigt og med en høj grad af ansvarlighed. Det skal vi holde fast i ved at inddrage medarbejderne på de enkelte arbejdspladser i, hvordan de helst vil organisere deres arbejder”, siger Malene Matthison-Hansen. 

Mindre arbejde, mere struktur i arbejdsdagen

Pernille Garde Abildgaard kan bekræfte, at man kan være lige så produktiv på mindre tid. Hun er forfatter til flere bøger - senest bogen Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge - og stifter af virksomheden Take Back Time, der hjælper virksomheder med at indrette sig, så deres ansatte arbejder mindre. Hun har de seneste år oplevet en ”eksponentiel vækst” i antallet af virksomheder, der kontakter hende for at få rådgivning, og hun kender til omkring 80 danske virksomheder, der har sænket arbejdstiden for alle ansatte uden at røre ved lønnen.

”De her organisationer kan enten fastholde eller ligefrem øge deres produktivitet, selvom de arbejder mindre. For når de forkorter arbejdsugen, bruger de det også som en anledning til at vaske tavlen ren og organisere sig anderledes”, forklarer hun.

Den grundlæggende tanke er, at virksomhederne skal øge kvaliteten af den enkelte arbejdstime. De ansatte skal være mere friske og restituerede, og der skal være færre distraktioner, som trækker dem væk fra deres kerneopgaver.

”De færreste virksomheder strukturerer arbejdsdagen bevidst. De første timer, hvor de fleste mennesker er skarpest, bliver brugt på at besvare mails eller holde møder. Her burde man lægge de opgaver, der kræver fordybelse, og sørge for, at medarbejderne ikke bliver forstyrret”, fortæller Pernille Garde Abildgaard.

Hun peger på fastfoodkæden Sunset Boulevard, hvor hovedkontoret i Danmark, som et eksempel på en virksomhed, der arbejder mindre, men mere struktureret. Her er arbejdsdagen inddelt i rød tid, hvor de ansatte fordyber sig. Gul tid er afsat til at koordinere med kolleger, blå tid er til møder og grøn tid er til pauser.

På den måde er medarbejderne mere afstemte i løbet af dagen, og de får de nødvendige pauser for at holde hjernen skarp, forklarer Pernille Garde Abildgaard. Ifølge hende er en særskilt effekt af en kortere arbejdsuge desuden, at de ansatte er mere veludhvilede og skarpe, når de er på jobbet.

Det koster individuel frihed

Selvom en kortere arbejdsuge til den samme løn næsten virker for godt til at være sandt, er det ikke alle som tager imod tilbuddet med åbne arme, fortæller Penille Garde Abildgaard.

”Når jeg er ude hos virksomheder, ser de ofte vantro på mig, når jeg siger, at de kan forkorte arbejdstiden til fire dage. For folk knokler virkelig, og de er bange for, at det bliver endnu mere stressende med en kortere arbejdsuge. Der er ingen som spilder tiden bevidst”, siger Pernille Garde Abildgaard.

Hun peger på, at de mere fastlåste rammer med koncentrationstid også kan føles snærende for nogle.

”Den enkelte er nødt til at gå på kompromis med personlige præferencer for kollektivets skyld. Nogle har vænnet sig til, at alle er tilgængelige konstant, så et meget typisk spørgsmål er: ”hvad hvis jeg har brug et svar fra min kollega, skal jeg så bare sidde og blomstre, indtil de er færdige med koncentrationstiden?”, fortæller Pernille Garde Abildgaard og fortsætter.

”Her er mit råd at prøve at elske ændringerne i 14 dage. Der skal ikke meget mere til end en lille smule struktur, fx et koncentrationsvindue hver dag fra 9-11 for at arbejde mere effektivt, og der er rigtig mange forskellige modeller, som man kan implementere i sin organisation”.